Passende selvafsløring
En meget vigtig faktor i at opbygge og udvikle tillidsforhold til andre mennesker er evnen til at turde fortælle om sig selv – det vil sige at man besidder lysten og modet til at overføre en passende og betydningsfuld information om sig selv til en anden.
Dette er særlig vigtigt, når man ønsker at opbygge ligeværdige forhold, idet denne viden omkring hinanden forpligter og samtidig tillader mere af det »virkelige jeg« at komme frem.
Teamarbejde kræver en høj grad af forståelse for at give hinanden informationer, og det kan derfor være vigtigt, at teamet kender hinanden for at kunne arbejde effektivt sammen. Løs opgaven efter dette afsnit – passende selvafsløring, og du vil opleve, hvad der kunne være vigtigt at vide om hinanden. Du skal som leder være i stand til at lede dit team til en rimelig grad af åbenhed. I denne forbindelse skal du være opmærksom på, at der ofte er to vigtige fordele forbundet med at fortælle om sig selv:
Når man fortæller om sig selv, opnår man:
Større grad af selvbevidsthed, mental sundhed (eks. har færre oplevelser af negative følelser og depressioner) og et dybere og tættere forhold til venner og kolleger
Når man fortæller om sig selv, opnår de andre:
At de bliver opmuntret til også at fortælle mere om sig selv, hvilket vil udvikle en kontakt til hinanden, der rækker ud over det trivielle, overfladiske eller neutrale niveau, og fører relationen over i særlige områder, hvor idéer, følelser og gensidighed er gældende. Dette øger i høj grad den tillid og sympati, vi viser hinanden fremover.
De forhold, man på den måde opbygger til andre, kan efterhånden udvikle sig og medføre en »lyst til« at ville dele mere af vort »virkelige jeg«. Før denne udvikling sker, kræver det altid, at der er en af personerne, der er villig til at tage denne »chance«.
Nøglefaktoren i »selvafsløring« er begrebet passende. Jo mere man taler om sig selv op til en bestemt grænse, desto mere er den anden villig til på samme måde at tale om sig selv.
Passende er baseret på vor kultur, tid og omstændigheder og på niveauet af »selvafsløringen«. F.eks. vil den person, der afdækker en information for tidligt, og som ikke er passende i sammenhængen, risikere at blive holdt på afstand.
Ligesom den person, der »afslører alt« uden nogen indlevelsesevne for på hvilket trin, relationen er nået, vil opnå, at den anden trækker sig bort.
Joharis vindue
Passende »selvafsløring« skaber tætte relationer. Upassende »selvafsløring« vil forhindre relationer i at udvikle sig. Derfor kan evnen til at vide, hvad man nu kan at fortælle om sig selv, og hvornår og hvordan man vil gøre det, være en afgørende faktor for at opbygge gode og sunde forhold til andre. Det handler om at kunne skabe tillid.
En god model for selvafsløring er Johari’s vindue.
Det åbne: I øverste venstre felt er det åbne omrade. Her er det, man deler med andre.
Det blinde: I øverste højre felt er det område, som man ikke selv har erkendt, men som andre iagttager. F.eks. dårlig ånde, som kan være meget generende for en ansigt til ansigt kommunikation. Det er adfærdsmønstre, som vi ikke erkender selv. Det er et område, hvor konstruktiv feedback kan være meget værdifuld.
Det skjulte: I nederste venstre hjørne er det område, man selv kender, men ikke bryder sig om, at andre kender. Den skjulte dagsorden eller en hemmelig forelskelse.
Det ukendte: Her kan ligge årsager til adfærd, som hverken man selv eller omgivelserne har erkendt.
Teorien er den, at jo mere man afslører i et af felterne – desto mere vil også de andre felter åbne sig – til gavn for gensidig tillid og respekt.
Teammedlemmerne må lære at kende hinanden bedre, før de kan udvikle tillid og arbejde effektivt sammen. Mennesker er forskellige med hensyn til, hvor meget de fortæller andre om sig selv.
Nogle mennesker »afslører« næsten ikke noget, og andre oplever dem som tilbageholdende, udenfor, på afstand, ukendte osv. Nogle taler næsten kun om sig selv og ser ikke ud til at være interesserede i eller opmærksomme på andre. Ideelt ønsker vi at skabe en fin balance ved at »selvafsløre« og give informationer om os selv og lytte aktivt til andre.
Johari’s vindue kan også anvendes i forbindelse med en klargøring af den enkelte medarbejders »skyggekvalifikationer« og de behov, virksomheden/organisationen har, og som medarbejderen ikke har kendskab til. Her vil det ukendte område repræsentere de kvalifikationer, som der i fremtiden vil være behov for, men som hverken virksomheden eller den enkelte medarbejder i dag har viden om.