Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
generic-cover1

Forstå samtiden, generationskløfter og kampen om kulturen

Anne Sophia Hermansen

Foto: Dan Møller

Anne Sophia Hermansen

Kulturkommentator, litteraturhistoriker og meningsdanner

Forespørg nemt på pris og dato

5 ud af 5 stjerner

Anne Sophia Hermansen holdt et levende og engageret foredrag. Det er tydligt, at hun har en masse på hjerte og vi fik prøver på hendes skarpe holdninger - serveret med både bid og smil på læben.

Jens Frovin, Sparekassen Kronjylland Se alle referencer

Et foredrag med Anne Sophia Hermansen giver jer:

  • Et inspirerende foredrag om vores tidsånd og de vigtigste tendenser lige nu
  • Indsigt i, hvordan vi bygger bro over generationskløften
  • Stof til eftertanke om ligestilling, dannelse, eksistens og lykke
Uforpligtende forespørgsel på Anne Sophia Hermansen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Anne

Lecture icon

Foredrag

References icon

Referencer

Forespørg nemt på pris og dato

Anne Sophia Hermansen har i mere end 15 år analyseret og kommenteret vores samtid. Med en baggrund som litteraturhistoriker og mangeårig erfaring fra både mediebranchen og den finansielle sektor er hun én af Danmarks mest indflydelsesrige meningsdannere. Hun optræder regelmæssigt i medierne og er en populær foredragsholder kendt for sin evne til at forbinde historisk indsigt med aktuelle samfundstendenser.

Et foredrag med Anne Sophia Hermansen giver jer:

  • Et inspirerende foredrag om vores tidsånd og de vigtigste tendenser lige nu
  • Indsigt i, hvordan vi bygger bro over generationskløften
  • Stof til eftertanke om ligestilling, dannelse, eksistens og lykke

En uundgåelig stemme i debatten om samtidens udfordringer

Anne Sophia Hermansen er kulturkommentator og har i over 15 år analyseret vores samtid og taget tidsånden under kærlig behandling. Hun optræder jævnligt som ekspert i diverse medier og har i over 10 år holdt foredrag om, hvordan vi skal forstå og navigere i en samtid med generationsforskelle, kulturkampe og shitstorme.

Med indsigt og humor hjælper Anne Sophia Hermansen os med at forstå og navigere i en kompleks og til tider kaotisk verden i konstant forandring. I en tid præget af generationskonflikter og kulturkampe er Anne Sophia Hermansens indsigter uundværlige.

Med en baggrund som litteraturhistoriker og mange års erfaring fra både mediebranchen og den finansielle sektor – kombineret med hendes arbejde som kulturkommentator – har Anne Sophia Hermansen en unik forståelse for samfundets dynamikker og udfordringer baseret på både faglig viden og praktisk erfaring. Hun er desuden flere gange blevet kåret som én af landets mest indflydelsesrige meningsdannere, og hun modtog i 2023 Sprogprisen.

Til dagligt skriver hun for Weekendavisen og er vært på P1-programmet ”Damerne først”, som på rekordtid er blevet én af DR’s mest populære podcasts. Derudover sidder hun i dag i en række bestyrelser og advisory boards.

Deltagere får ikke kun en dybere forståelse af aktuelle samfundstendenser, men også inspiration til at håndtere dem i deres eget liv og arbejde. Alle foredrag kan skræddersyes for at imødekomme specifikke behov og interesser hos jeres organisation eller publikum.

Book et foredrag med Anne Sophia Hermansen for en tankevækkende oplevelse, der både udfordrer og inspirerer til at se verden med nye øjne.

 

Se foredrag med Anne Sophia Hermansen
Anne Sophia Hermansen foredrag

Forstå samtiden 

Det slår gnister mellem generationerne. De unge kalder de ældre for boomere, og de ældre kalder de unge for curlingbørn, og selv små ting som kagepersoner og eskimois kan udløse stærke reaktioner. Det kan klima, konflikten mellem Israel og Palæstina, sexisme på arbejdspladsen og vores kulturarv også, og den tid er forbi, hvor Kim Larsen kunne synge, at vi lever i en kold tid.

I dag lever vi i en ophedet tid. Hvad er det, der foregår? Og hvordan bygger vi bro mellem generationerne, så vi alle kan være i samme rum? Det gør vi ved at forstå vores samtid.

Book dette foredrag med Anne Sophia Hermansen og bliv klogere på generationskonflikter – og hvordan vi navigerer mellem krænkelse og dannelse.

Anne Sophia Hermansen foredrag

Kampen om kulturen

Forfatteren Seth Stephens-Davidowitz stillede for et par år siden 60.000 smartphone-brugere tre spørgsmål:

Hvad laver du lige nu? Hvem er du sammen med? Og hvor glad er du?

Det viste sig, at folk var lykkeligst, når de havde sex og dernæst, når de gik på museum, på biblioteket, i teatret og til koncert. Vi forstår betydningen af et godt sexliv, men undervurderer ofte betydningen af vores kulturliv.

I dette foredrag kommer Anne Sophia Hermansen ind på kulturens betydning for vores lykkefølelse og oplevelse af meningsfuldhed, men også på, hvorfor kunsten og kulturen er blevet en kampplads i form af væltede statuer, forbudte bøger og kunstværker udsat for hærværk.

 

Anne Sophia Hermansen foredrag

Kvinde, kend din magt

De seneste 40 år har vi diskuteret ligestilling for fulde gardiner. Men hvad er status?

Det er stadig kvinderne, der tager 90 procent af barslen, og det er stadig mænd, der sidder på langt de fleste topposter i samfundet. Hvorfor – og hvad skal der til, hvis vi skal se flere kvinder i ledelse og flere mænd, der skifter bleer derhjemme?

Foredraget tager afsæt i Anne Sophia Hermansens syv bud:

1. Vær modig og risikovillig
2. Gift jer med gode mænd – eller bliv skilt
3. Del barslen
4. Gå efter magten. Den flyver ikke ind i munden på jer som stegte duer
5. Forson jer med, at alle ikke elsker jer. I elsker heller ikke alle
6. Dan stærke netværk – og udvis søstersind
7. Og vid, at stikker I måsen frem, får I taget temperaturen

Anne Sophia Hermansen foredrag

Dannelse: Menneske er ikke noget, du er - det er noget, du bliver

I Danmark mener 33 procent af befolkningen, at kulturbudgettet godt kan beskæres. Hvorfor? Måske fordi vi har glemt, at kultur ikke bare handler om at se en sjov film eller et pænt maleri.

Kultur handler om værdier, og hvem vi er. Både som mennesker og som folk. Det er ikke ligegyldigt, om vi læser bøger eller ej, men alligevel åbner næsten halvdelen af danskerne enten sjældent eller aldrig en bog.

Hvordan kan vi som forældre, skoler og biblioteker gøre dansk kultur og især litteratur relevant, og hvad skal der til for at få ordet dannelse støvet af og gjort levende igen?

Få Anne Sophia Hermansens bud på det, når I booker dette tankevækkende foredrag.

Anne Sophia Hermansen foredrag

Det skræddersyede foredrag

Anne Sophia Hermansens foredrag kan skræddersyes, så de passer til begivenheden og målgruppen.

Anne Sophia Hermansen

Moderator

Anne Sophia Hermansen har i mange år fungeret som moderator på debatter og benyttes ofte som konferencier på topmøder og erhvervstræf.

Hun er løsningsorienteret som moderator og stræber efter at få paneldeltagernes viden og kompetencer i spil bedst muligt. Grundig forberedelse er én af nøglerne til en vellykket debat.

Referencer

Anne Sophia Hermansen holdt et levende og engageret foredrag. Det er tydligt, at hun har en masse på hjerte og vi fik prøver på hendes skarpe holdninger - serveret med både bid og smil på læben.

Jens Frovin

Sparekassen Kronjylland

En utrolig sød, dygtig og spændende pige med begge ben plantet på jorden

Connie Mikkelsen

DOFK

Der var god dialog mellem Anne Sophia Hermansen og deltagerne

Helle Helth Hansen

Dansk Maskinhandlerforening

Anne Sophie Hermansen gjorde det rigtig godt.

Claus V. Mikkelsen

Skivehus Rotary Klub

Det var et meget givende indlæg og ASH er ikke bange for at sige hvad der er hendes personlige holdning - også hvis den ikke er helt politisk korrekt - dejligt befriende.

Torben Seldrup

Musikhuset Esbjerg

Selvom panelet blev meget mindre og anderledes end planlagt, omstillede ASH sig meget smidigt og ændrede arrangementet til en slags "Højlunds forsamlingshus", med arrangørens velsignelse og et spørgelystent publikums hjælp. Yderst professionelt.

Christine Nederlund

FKKB
Uforpligtende forespørgsel på Anne Sophia Hermansen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31
Anne Sophia Hermansen
Anne Sophia Hermansen

5 ud af 5 stjerner

Anne Sophia Hermansen holdt et levende og engageret foredrag. Det er tydligt, at hun har en masse på hjerte og vi fik prøver på hendes skarpe holdninger - serveret med både bid og smil på læben.

Jens Frovin, Sparekassen Kronjylland Se alle referencer

Foredragsemner med Anne Sophia Hermansen