Anne Sofie Espersen foredrag Sclerose i et liv på stiletter - At leve med en autoimmun sygdom
I april 2019 crashede Anne Sofie Espersens liv, da hun fik beskeden om, at hun havde sclerose. Her stod hun midt i et arbejdsliv med en fyldt kalender og store planer, der alt sammen pludselig skulle sættes på pause.
Efter et langt tilløb, har Anne Sofie besluttet sig for, at stå frem og fortælle sin historie.
Foredraget handler om tiden efter diagnosen og om vejen hen til det positive fokus, der er blevet hendes våben mod en sygdom, som stadig flere mennesker rammes af. Anne Sofie er kendt for sin blog, der primært henvender sig til nydiagnosticerede patienter og folk, der som hun selv føler en trang til at tage et aktivt valg, når det kommer til kost og motion.
I dette personlige foredrag vil Anne Sofie give sit publikum indsigt i sit eget sygdomsforløb og dele ud af gode råd om, hvordan man lever med en kronisk og autoimmun sygdom som sclerose.
- Hvordan finder man ro i sit liv, når man har en kronisk sygdom som følgesvend?
- Hvordan accepterer man en sin sårbarhed og vender det til en styrke?
- Hvilke valg kan man selv tage for at give kroppen de bedste forudsætninger?
Få en alvorlig, men også opløftende fortælling om livet med en autoimmun sygdom, når Anne Sofie indtager salen med optimisme og ærlighed, hvor der midt i alvoren også er plads til humor og gode grin.
Anne Sofie Espersen Når du falder, så rejs dig igen
Budskabet i Anne Sofies personlige og ærlige foredrag er: “What doesn’t kill you makes you stronger” – hvor nævenyttigt og fidelt det end måtte lyde.
Hun er selv et levende bevis på, at succes består af at gå fra nederlag til nederlag, uden man mister modet. At man ikke i trods, men på trods af modgang, bliver nødt til at (gen)finde selvrespekten, at man godt må drømme store drømme og sagtens kan være grådig på livet, selvom eksistensen er rystet i sin grundvold.
I foredraget fortæller hun blandt andet om, hvordan hun på 4. år på teaterskolen blev gravid med sin holdkammerat, og hvordan hendes farmor belærte hende om skønheden ved de “ikke planlagte børn”. Hvordan hun fik sit andet barn samtidig med adskillige freelance-jobs og med stor økonomisk mavepine. Hvordan hun blev skilt, flyttede hjem til sine forældre, tvang sig selv til at smile og tage ansvar, blev sig selv igen og holdt sit hjerte åbent.
Det er også en gribende historie om hjælpende hænder og om at række ud. Vigtigst af alt, så er det et foredrag om at være i krise, om penge og mangel på samme, om at rejse sig igen, om spiritualitet, tro, håb og endnu mere om kærlighed.
Anne Sofie deler i det tankevækkende foredrag ud af sine erfaringer i at rejse sig fra sølet og fastholde troen på sit værd, også når det man mest har lyst til er at ligge under dynen. Familien og kærligheden er omdrejningspunktet for foredraget, når Anne Sofie fastslår vigtigheden af nærvær og omsorg, også når der er drøn på karrieren.
Anne Sofie fortæller uden filter om, hvor kompromisløs hun er, når det er kommer til prioritering i arbejdsliv og familieliv.
Anne Sofie Espersen foredrag Pæne piger be'r ikke om noget
Kom med til et søsterkærligt show om selvværd, mobning, angst, hofter, onani, generationsbashing, (mislykket) kærlighed, sociale medier, sex og panerede retter. Men også om autoimmun sygdom, mobberi og selve livet.
I kender det – og det er dét, de ved, for de kender det også selv.
Glæd jer til at opleve skuespiller, foredragsholder og forfatter Anne Sofie Espersen sammen med forfatter og radiovært Majbritt Maria Lundgaard i en inkluderende samtale om dét, der er en kvindes liv.
Anne Sofie og Majbritt Maria har sammen skrevet bogen “Pæne piger be’r ikke om noget“.