Tlf. 35 11 21 31
Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenterTlf. 35 11 21 31
Foto: Ditte Capion / Original Talks
Journalist, radiovært, forfatter og grundlægger af Danmarks største menopause-community på Instagram
Forespørg nemt på pris og datoSend os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Om Annamette
Foredrag
Annamette Fuhrmann er journalist, radiovært, forfatter og grundlægger af Danmarks største menopause-community på Instagram. Hun byder på nærværende og humoristiske foredrag om livets store udfordringer og personlige rejser med særlig fokus på overgangsalder og ADHD. Med sin smittende energi og skarpe ærlighed efterlader hun sit publikum oplyst, opmuntret og beriget med værktøjer, de kan tage med sig.
Forfatter og journalist Annamette Fuhrmann bringer sin egen livserfaring og professionelle baggrund med ind på scenen som foredragsholder. Hendes personlige fortællinger giver et optimistisk indblik i emner som overgangsalder og ADHD, som hun både har skrevet og talt om i mange fora.
Med både humor og ærlighed udforsker Annamette de udfordringer, kvinder møder midt i livet, og hvordan man kan balancere dem med et arbejdsliv. Hendes store erfaring både som journalist og som Instagram-klubleder i overgangsalderens største danske community gør hende til en skarp formidler og specialist i emnet.
Annamettes foredrag er en kombination af personlige anekdoter og faglig indsigt, der skaber en let tilgængelig og eftertænksom oplevelse for publikum. Hendes foredrag kan tilpasses forskellige målgrupper og sættes i kontekst til det arbejdsmiljø eller den livsfase, publikum befinder sig i. Hun ønsker med sine foredrag at udbrede forståelse og værktøjer, hvad enten det handler om at leve med ADHD eller at være i overgangsalderen på jobbet.
Se foredrag med Annamette FuhrmannOvergangsalderen har været der i årtusinder og er kommet for at blive, men hvad handler den overgangsalder (egentlig) om, og hvordan forener man kvinders overgangsalder med et arbejdsliv, hvor alle går glade hjem?
Annamette Fuhrmann åbner ballet med en snak om egne erfaringer og fortæller historien om hendes møde med overgangsalderen, der ramte hende som et godstog.
Foredraget kommer omkring konsekvenserne af ikke at have en ordning til kvinders overgangsalder og en liste med hands-on råd, man som arbejdsplads allerede kan gå hjem og gøre i morgen. Man får 10 bud med hjem, som man som arbejdsplads kan printe ud og hænge op ved kaffeautomaten.
Foredraget er ærligt, humoristisk og nærværende, ligesom det er lærerigt og eftertænksomt.
Foredraget er en personlig fortælling om Annamettes møde med overgangsalderen, de mange ubesvarede spørgsmål, skoven af viden, der var umulig at forstå – og en famlen i flere år, før hun tog tyren ved hornene og gjorde noget ved det.
Med humoristisk touch dykker Annamette ned i sine egne erfaringer, deler ud af gode råd og læser brudstykker op fra bogen ”Hedetouren” (2025).
Kom med på et livligt, underholdende og hjerteåbnende foredrag om ADHD, hvor Annamette tager os igennem den kringlede vej som kvinde midt i livet – nu med en ADHD-diagnose.
Foredraget er en fortælling fra det virkelige liv, hvor Annamette deler ud af sine erfaringer, overspringshandlinger og strategier for at overkompensere. Om at føle sig forkert, uduelig og dum og samtidig som en superhelt med uanede mængder af energi og gode idéer.
Sådan er der meget sjov med ADHD, ligesom den også er sårbar – og en livslang følgesvend, som skal lære at elskes.
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.