Gå til primært indhold Gå til footeren

Andrey Kazankov

Udenrigskorrespondent, journalist og tidl. rejseleder med ekspertise i Rusland og Ukraine

4.67 ud af 5

Topanmeldt!

Send en uforpligtende forspørgsel på Andrey Kazankov

Eller ring

35 11 21 31

5 ud af 5

Det var et fremragende og inspirerende foredrag.

Thomas Secher Lund

Sct. Knuds Gymnasium

Læs alle reviews

Et foredrag med Andrey Kazankov giver jer:

  • En specialist indenfor Rusland, Ukraine og politik
  • Et personligt og indsigtsfuldt foredrag om krigen i Ukraine
  • Et bud på hvordan Vesten skal tackle Rusland
Lær om krigen i Ukraine og Ruslands politik i det hele taget fra en af de danske udenrigsjournalister, som har dækket disse to lande mest intenst i de seneste 10 år. Du bliver klogere på, hvordan vi i Vesten skal tackle Rusland, hvad der sker bag Putins lukkede døre, hvordan krigen i Ukraine (måske) vil ende og meget, meget mere.
Læs den fulde profil: Andrey Kazankov

Send en uforpligtende forspørgsel på Andrey Kazankov

Foredrag

Andrey Kazankov foredrag: Krigen i Ukraine: Årsager og konsekvenser

Andrey Kazankov var i Kyiv, da russiske bomber begyndte at ramme den ukrainske hovedstad den 24. februar 2022. Ligesom mange andre eksperter havde han på den ene side forventet et russisk angreb, mens han på den anden side alligevel blev overrasket over omfanget.

I foredraget vil Andrey Kazankov fortælle, hvorfor Vladimir Putin for en gangs skyld satsede alt på ét bræt, ligesom han kommer ind på, hvorfor Ruslands præsident ikke gjorde det under den første mindre krig mod Ukraine i 2014, da det ellers var nemmere at erobre ukrainske territorier.

Kunne vi i Vesten mon have gjort noget for at forhindre krigen? Hvor længe kommer krigen til at vare? Hvordan ender den? Få Andreys svar på disse spørgsmål og find samtidig ud af, hvilke konsekvenser krigen kommer til at få for Ukraine, Rusland og Vesten.
Forespørg: Andrey Kazankov Krigen i Ukraine: Årsager og konsekvenser

Andrey Kazankov foredrag: Myter og sandheder om Rusland og Putin

Hvor gode er russerne egentlig til “fake news”? Hackede Putin det amerikanske valg? Vinder han krigen i Ukraine? Er Rusland på vej tilbage til Sovjetunionen? Og hvad sker der lige i de russiske homo-natklubber?

Disse og mange flere spørgsmål bliver besvaret, når udenrigskorrespondent Andrey Kazankov både be- og afkræfter fordomme om Rusland og russerne.

Bliv opdateret på, hvad der foregår i verdens største land – og hvordan det påvirker os på den anden side af Østersøen.
Forespørg: Andrey Kazankov Myter og sandheder om Rusland og Putin

Andrey Kazankov foredrag: Den uafsluttede revolution i Belarus (Hviderusland)

I august 2020 rejste det belarusiske folk sig mod landets mangeårige diktator, Aleksandr Lukasjenko. Nærmest alle samfundslag var med i kampen – fra arbejdere der strejkede på fabrikkerne, til læger, sportsstjerner og klassiske musikere, der optrådte med krav om demokrati og frihed.

I lang tid så Lukasjenko ud til at være tæt på at miste magten. Alligevel har han formået at knuse al modstand med brutal vold. Senere havde han endda overskud til at sende tusindvis af migranter til sine EU-naboer, Litauen, Letland og Polen – som straf for at de havde hjulpet den belarussiske opposition.

Andrey, som den seneste danske akkrediterede korrespondent i Belarus, var vidne til kærlighedsrevolutionen, som han selv betegner den, på tæt hold.
Tag med på en intellektuel rejse til et land, der ligger ret tæt på Danmark, men hvor man alligevel skal løbe hurtigt, når uropolitiet er tæt på.

I foredraget vil Andrey Kazankov fortælle, hvor meget – eller hvor lidt – opbakning Lukasjenko har, hvordan han bevarede magten, og hvor den belarussiske oppositionsbevægelse står lige nu. Kan vi i EU gøre noget for at hjælpe belarusserne med at komme af med diktatoren? Og hvorfor er hele udviklingen både en længe ventet gave og en uønsket hovedpine for Ruslands præsident, Vladimir Putin?
Forespørg: Andrey Kazankov Den uafsluttede revolution i Belarus (Hviderusland)

Kundeanmeldelser

5 ud af 5

Det var et fremragende og inspirerende foredrag.

5 ud af 5

Andrey Kazankov holdte et meget spændende og levende foredrag. Efterfølgende gav Andrey sig rigtig god tid til at svare på de mange spørgsmål.

4 ud af 5

Andrey er en levende og meget vidende fortæller, som formår at formidle kompleksiteten i russisk historie og politik, og så endda på engelsk, for vi har mange udenlandske ansatte. Foredraget gav os nye interessante perspektiver på et land, som tit er meget oppe i medierne, og jeg kan varmt anbefale Andrey.

5 ud af 5

Et fantastisk foredrag! Det var meget lærerigt, og Andrey er en supergod formidler. Det er tydeligt, at hans viden favner bredt, så han kan svare på alle publikums spørgsmål. Emnet var selvfølgelig meget relevant og interessant, men det bliver altid bedre, når foredragsholderen kan levere med et glimt i øjet og åbenlyst brænder for sit stof.

5 ud af 5

Andrey er en meget vidende og medrivende fortæller, der altid er i stand til at informere og engagere vores elever. Vi kan derfor varmt anbefale Andreys foredrag.

5 ud af 5

Ordrup Gymnasium havde besøg af Andrey Kazankov for at tale om Rusland. Tilhørerne var 200 gymnasieelever, og det lykkedes Andrey at fastholde dem gennem et aktiverende, relevant og indsigtsfuldt foredrag.

4 ud af 5

Tak for et meget spændende foredrag i Galgebakken. Jeg har hørt ganske mange foredrag i min tid, men jeg har aldrig overværet et, der var opbygget med så kontant inddragelse af tilhørerne. Og Andrey agerede, så ingen følte sig pinlig berørt af at have svaret ‘forkert’. Det var en stor fornøjelse.

4 ud af 5

Andrey er helt utrolig nærværende og fagligt kompetent. Både vores lærere og elever var virkelig glade for han foredrag.

5 ud af 5

Andrey holder foredrag på en levende og humoristisk facon, hvor han sammenfletter sine personlige erfaringer med historiske facts. Han er en engageret og vidende formidler, der har styr på kompleksiteten i russisk politik, historie og kultur. Han inddrager og aktiverer tilhørerne på en hyggelig og nærværende måde og vi kan varmt anbefale ham som foredragsholder.

4 ud af 5

Foreningen fik et højaktuelt foredrag omkring Ukraine/Rusland krigen “Årsager og konsekvenser”, så tilhørerne fik faktuel historie om begge lande opdateret til vor tid, som blev krydret med Andreys egen personlige historie. Alt leveret tydeligt, engageret og top professionelt, så tilhørerne desuden fornemmede, at han havde hjertet med i aftenens emne. Som en yderligere ros, tog han sig god tid til spørgsmål og svar efter selve foredraget.

5 ud af 5

Super godt foredrag . Spændene og informativt . Han er en god formidler.

5 ud af 5

Super godt og inspirerende foredrag.

Bedømt 4.67/5 baseret på 12 kundeanmeldelser

Andrey Kazankov

Rusland og Ukraine i krig og fred

Som russiskfødt og danskuddannet journalist har Andrey Kazankov et ben i hver lejr. Han har derfor et skarpt øje for, hvad danskerne gerne vil vide om Rusland, Ukraine og andre lande i regionen, samt hvad der især kan overraske og begejstre et dansk publikum.

I knap 10 år har Andrey Kazankov været udenrigskorrespondent for Weekendavisen, hvor han skriver om Rusland, Ukraine og andre lande i regionen. Siden februar 2022 har han mest koncentreret sig om storkrigen i Ukraine, som han af og til også dækker for TV 2. Tidligere har han ikke kun rapporteret fra en lang række østeuropæiske hovedstæder, men også fra mere eksotiske og/eller konfliktramte områder som Sydossetien, Dagestan og grænselandet mellem Rusland og Kina.

Før corona-pandemien og krigen i Ukraine afsatte han tid til en årlig tur som rejseleder på flodkrydstogter fra Moskva til Sankt Petersborg. Også i sine foredrag tager han sine tilhørere med på en rejse, hvor han undervejs giver sig 100 procent, ligesom han gjorde det på basketballbanen i sin fortid som semiprofessionel idrætsudøver.

Book Andrey Kazankov og lær om krigen i Ukraine og Ruslands politik i det hele taget.

Læs mere på Andrey Kazankovs hjemmeside.

Send en uforpligtende forspørgsel på Andrey Kazankov

Brug for hjælp?

Telefon: 35 11 21 31

E-mail: kontakt@athenas.dk