Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
generic-cover1

Én af de mest toneangivende kræfter i udviklingen af ledelsesteam i Danmark

Anders Trillingsgaard Foredrag

Anders Trillingsgaard

Forskningschef, psykolog og bestyrelsesformand

Forespørg nemt på pris og dato
Uforpligtende forespørgsel på Anders Trillingsgaard

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Anders

Lecture icon

Foredrag

References icon

Referencer

Books icon

Bøger

Forespørg nemt på pris og dato

Anders Trillingsgaard er en erfaren foredragsholder og underviser, som har opereret på adskillige masterprogrammer i ledelse, lederkonferencer og internationale videnskabelige konferencer. Han forstår at tilrettelægge undervisningen på et højt niveau men samtidig gøre det spændende, forståeligt og brugbart.

Et foredrag med Anders Trillingsgaard giver jer:

  • Omfangsrig viden inden for ledelse
  • Udfordrende og yderst lærerige foredrag
  • Indblik i hvordan man får ledergrupper til at samarbejde

Få dybdegående indsigt i ledelse

Anders Trillingsgaard er blandt de mest toneangivende kræfter i udviklingen af ledelsesteam i Danmark. Han har skrevet en Ph.d. om udvikling af ledergrupper og flere artikler på området. Han er forskningschef med speciale i udvikling af ledelsesteam og undervisning i ledelse. I 2010 fik han en ErhvervsPhD om ledelsesteams fra Aalborg Universitet. Derudover er han autoriseret psykolog med 15 års konsulenterfaring og international erfaring, fra lange studieophold ved Center for Creative Leadership, BIOS South Africa, Manchester Metropolitan University og Kirkwood College Iowa. Så hans foredrag er forankret i både viden, formidling og erfaring.

Udover det, har Anders selv arbejdet med hundredevis af ledergrupper i regioner og kommuner, på universiteterne, samt i private organisationer som KMD, Danfoss og LEGO. Anders sidder også selv i flere bestyrelser. Derudover er han forfatter til bøgerne ”Feedback gentænkt” og ” Ledelsesteamet gentænkt”.

Blandt nogle af de mest populære artikler omkring ledelse, har Anders skrevet: ”Myten om team” i bogen ”TEAM”, ”Det møgbeskidte ledelsesteam” i bogen ”Følelser i ledelse”, ”Forbyd lederudvikling” på ledelseidag.dk og deres trykte Special Edition, ”Investing in the production of leadership” PÅ CCL’s globale blog: LeadingEffectively.com, ”Keep it simple- Chefens nye kerneopgave” for Væksthus for ledelse.

Det kan næppe overraske at Anders Trillingsgaards foredrag i høj grad kredser om ledelse. Book ham til jeres næste event, og oplev fordelene af en dybdegående ledelsesviden.

 

Se foredrag med Anders Trillingsgaard
Anders Trillingsgaard foredrag

Ledelsesteamet gentænkt

Er I bevidste om, at jeres ledermøder ikke producerer de resultater de kunne, hverken til jer selv som ledere eller til organisationen? Har I også konstateret, at teamarbejde ofte forstås forskelligt, og ikke er den optimale arbejdsform til alle ledelsesopgaver? Og ønsker I mere fælles ambition, mere effektiv koordinering og højere engagement i ledergruppen, men har svært ved at se, hvor I skal sætte ind for at bryde jeres mønstre?

Foredragets tema er udvikling af ledergrupper. Anders vil udfordre flere af de mest udbredte, men forældede, forståelser af teamarbejde i ledelsen. Han vil udfordre forskellen mellem team og grupper, at effektive ledergrupper er gode ledergrupper og vise hvordan manges forståelse af ledelse, som en rolle med personale ansvar, er med til at holde vores konkurrenceevne tilbage og bidrage til unødig stress hos ledere og medarbejdere.

Til hvert område har han også opdaterede indsigter baseret på den nyeste forskning i ledelse, og værktøjer man kan bruge til at udvikle sin egen ledergruppe med.

Anders Trillingsgaard foredrag

Ledergruppens nye kerneopgave: Keep it simple!

Hvordan ledergrupper bekæmper kompleksitet ved at koncentrere sig om at producere fælles kurs, koordinering og ‘commitment’.

For at kunne handle forsimpler vi alle lynhurtigt, automatisk og individuelt den kompleksitet vi møder. Når krav, ansvar og kompleksitet stiger, griber vi som ledere traditionelt til strategier som detaljestyring, uddelegering og omfavnelse af kompleksiteten, for at undgå stress og organisatorisk kaos. Men hvis vi skal lykkes sammen under komplekse betingelser, må vi som ledere blive bedre til at tage forsimpling mere alvorligt og lave den grundigt og gennemtænkt, sammen med vores vigtigste samarbejdspartnere. Når vi på den måde tager en anden ledelsesopgave på os, gør vi samtidig vores medarbejdere i stand til at tage et større ansvar uden at blive overvældet, hvilket igen betyder et mindre kompleksitetspres på os som ledere.

I dette foredrag fortæller Anders om sine forskningsresultater med et særligt fokus på ideer og værktøjer til, hvordan ledere gennem professionel forsimpling – og en forståelse af ledelse som produktionen af fælles kurs, koordinering og commitment – kan styrke deres håndtering af kompleksitet og skabe mere klar, målrettet og motiverende ledelse.

Anders Trillingsgaard foredrag

Netværkstendenser i ledelse

Opgaveløsningen i offentlige organisationer bliver mere præget af kompleksitet, grænsekrydsende opgaver og samskabelse. Hvad er ledernes kerneopgave i den virkelighed? Det handler bl.a. om at forstå ledelse som et resultat man er fælles om at skabe – det er ikke noget, man er.

Anders Trillingsgaard foredrag

Feedback gentænkt

Dette foredrag gør op med en række ikke-underbyggede og forældede forståelser, som gør feedback trættende og mislykket. Vi skal ikke smide disse forståelser ud. Vi skal genbruge det bedste, opdatere vores tænkning, skærpe vores metoder og begreber, og finde ny gnist og ambition i arbejdet med feedback.

Anders giver blandt andet metoder til at skelne mellem forskellige typer feedback der skal bruges forskelligt, hjælp til at navigere i de psykologiske spil der afgør effekten af feedback, samt metoder til at få modtageren til at lede processen og holde det overfladisk og motiverende.

Referencer

Vi var især glade for Anders' fleksibilitet til at målrette oplægget og processen til den gruppe af ledere, som deltog i dagen.

Signe Skov Risager

Hjørring Kommune

Vi var især glade for Anders's fleksibilitet til at målrette oplægget og processen til den gruppe af ledere, som deltog i dagen.

Signe Skov Risager

Hjørring Kommune

Meget mere ledelse - med de samme kræfter

Hver dag går menneskelig kapacitet tabt i organisationer, fordi vi forstår ledelse som noget, kun ledere laver hver især. Leder vi derimod sammen, kan vi få gang i alles talent for ledelse og skabe meget mere arbejdsglæde og større organisatoriske resultater – uden at vi er nødt til at skabe helt nye organisatoriske strukturer, afvikle ledere eller søsætte vilde eksperimenter. Og faktisk gør alle organisationer det allerede i en eller anden grad.

Meget mere ledelse viser tanker og handlinger, der leder til meget mere ledelse med de samme kræfter, i teams, på tværs af siloer og fra alle pladser. Bogen bygger på seks ledelsesprincipper, der bryder med traditionel ledelsestænkning og insisterer på, at vi er nødt til at invitere følelser med, når vi vil vækste og udvikle organisationer.

Meget mere ledelse indeholder:

  • eksempler på, hvordan medarbejdere bliver aktive aktører,
    der opbygger fælles kurs, koordinering og commitment
  • øvelser og værktøjer til, hvordan den enkelte leder eller medarbejder,
    lederteamet eller den samlede organisation kommer i gang
  • modeller til, hvordan man arbejder sammen om ledelse i
    ledergrupper og på tværs af organisationer og formelle strukturer.

 

Kilde: Forlagsbeskrivelse

Teamwork & Leadership Redefined - How to build shared direction, alignment and commitment through new approaches to team tasks, meeting types and leadership roles

Although our organizations have changed over time, many of our widely held understandings of leadership, teams and team development have not changed for decades. What we need is a redefinition of leadership teams and teamwork, which is exactly what this book represents.

Many of the leadership tasks in today’s organizations cross organizational boundaries. They require a well-functioning leadership team to be solved professionally. However, as Anders Trillingsgaard points out in the first lines of the book: “Leadership teams can be like organizational black holes that consume and destroy all the energy, initiative and ambition of both leaders and employees. Or they can be fountains or even geysers of relentless progress, exciting ambitions, creative collaboration and human development.”

TEAMWORK & LEADERSHIP REDEFINED is built around 8 redefining insights that challenge widespread, yet outdated understandings of teamwork and leadership that often give rise to confusion and ineffective leadership.

To give the reader more room for discussion and interpretations the book also contains three separate case studies co-authored by leading colleagues in the field of leadership team training:
BRIAN PETERSEN, THE TABLE GROUP ANNELISE GOLDSTEIN, MAERSK TANKERSLOTTE SVALGAARD, INSEAD AND ACTION LAB

Kilde: Forlagsbeskrivelse

Feedback gentænkt - Professionel feedback, der skiller sig ud

Man kan ikke lære nogen noget, som de ikke mentalt er klar til at forstå. Modtagerens parathed er derfor den første hjørnesten i enhver god professionel feedback.

Her er bogen, der giver dig ny inspiration til og nye ambitioner for arbejdet med feedback. Feedback gentænkt gør op med en række ikke-underbyggede og forældede forståelser, som gør feedback trættende og mislykket. Vi skal ikke smide disse forståelser ud, eller prøve at erstatte dem med noget andet. Vi skal genbruge det bedste, opdatere vores tænkning, skærpe vores metoder og begreber, og finde ny gnist og ambition i arbejdet med feedback.

Bogens bidrag spænder vidt med mange nye og gamle tanker, hundredvis af års erfaringer og mange gode modeller at støtte sig til:

• Fire gentænkninger af feedback.
• Hjælp til at levere en gedigen, dialogisk feedback.
• Bud på lederens vej gennem de mange dilemmaer ved leder-feedback på performance til sine medarbejdere.
• Talenters og deres talentudvikleres perspektiver på de mest succesfulde feedback-øjeblikke.
• De særlige udfordringer med at give feedback i en team-sammenhæng.
• Bevægelsen fra enkelte sporadiske og uorganiserede feedbacks til en organisationskultur, hvor feedback er en naturlig, ukompliceret del af såvel strategien som de daglige interaktioner.
• Bud på, hvordan man som modtager gør sig til aktiv leder af feedbacken og får sorteret, så man kan investere i den mest umiddelbart brugbare feedback.
• Bud på, hvordan man kan for berede sig på at give ubehagelig feedback og få sagt de ting, som rollen kræver.
• Indsigt i, hvordan magtspil og etik påvirker den måde, hvorpå man håndterer feedback.
• Beskrivelse af trænerens påkrævede disciplin og faglige kompetence for at gøre feedback rigtig, interessant og nyttig for udøveren.
• Erfaringer fra den militære frontlinje, hvor feedback er en fast indøvet rutine, der omhandler og afgør liv og død.

Feedback gentænkt er redigeret af Anders Trillingsgaard. Bogen henvender sig til alle, der i professionel sammenhæng skal give og modtage feedback.

Kilde: Forlagsbeskrivelse

Uforpligtende forespørgsel på Anders Trillingsgaard

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31

Foredragsemner med Anders Trillingsgaard