Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
Anders Lund Madsen Foredrag

En krøllet hjerne der vil udfordres, og som elsker at udfordre publikum

Anders Lund Madsen

Anders Lund Madsen

TV- og radiovært

Forespørg nemt på pris og dato
Uforpligtende forespørgsel på Anders Lund Madsen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Anders

Lecture icon

Foredrag

References icon

Referencer

Books icon

Bøger

Forespørg nemt på pris og dato

Anders Lund har en eminent evne til at skabe en fantastisk stemning – så hvis I for eksempel er ved at arrangere en personaledag, konference eller andet og finder jer selv i tvivl om, hvorvidt der mon bliver en god stemning, så er det en god idé at booke Anders til et foredrag, som vært eller endog begge dele. For så sker det.

Et arrangement med Anders Lund Madsen giver jer:

  • Stemning og højt humør ud over det sædvanlige
  • En lynende intelligent og skarp foredragsholder/konferencier, der kan omsætte selv de tungeste faglige emner til underholdende stof
  • En krøllet hjerne, der vil udfordres og elsker at udfordre sit publikum

Eminent underholdning og intelligens

Anders Lund Madsen er uddannet journalist, og vi kender ham fra hans mere end 30 årige lange karriere indenfor diverse medier; tv, radio, podcast fra blandt andet populære formater som: “De Sorte Spejdere”, “Det Nye Talkshow og Radio 24syv programmet “Fedeabes Fyraften“, “Atomkraft, Ja Tak!” (2022) programserie DR1, og “På tirsdag skal jeg dø” (2022) programserie på DR1. Der er findes meget få områder, han ikke har stiftet en eller anden form for bekendtskab med. Han har rejst over hele verden med sit arbejde, men det er Danmark, der gør ham vild, og han har været overalt i vores land. Flere gange.

Sideløbende med sin alsidige mediekarriere har han med tusindvis af arrangementer i bagagen nemlig rejst land og rige rundt, og uden for landets grænser, som foredragsholder og konferencier, og overalt er stemningen blevet bedre. Anders har en foruroligende sikker historik samt en optrædelseserfaring, der kun overgås af de få.

Der eksisterer ikke i Danmark et menneske med sikrere hænder og roligere indstilling, til formidling fra scene til publikum, end Anders. Og så er han intelligent, hvilket er en fordel, hvis man for eksempel ønsker af få formidlet svært tilgængeligt stof på en underholdende måde, uden at det bliver pjattet. Og han er bredt funderet rent fagligt, og hvis ikke han kender emnet, så er han endog meget interesseret i at tilegne sig det. Så bare fyr løs. Jo værre, jo bedre. Det kan ikke gå galt.

Anders ekstraordinært dygtig til at skabe og forbedre stemninger. Med en rolig og velforberedt tilgang er han den ideelle til at skabe og sikre et vellykket arrangement. Anders formår at omsætte komplekst stof, på en underholdende og let forståelig måde, uden at gå på kompromis med substansen.

Book Anders Lund Madsen for en engagerende og garanteret ikke-kedelig oplevelse, der efterlader alle tilfredse.

Se foredrag med Anders Lund Madsen
Anders Lund Madsen foredrag

Det kan ikke gå galt

Dette er “Den Store Tur”. Det er fri leg. Det er hvis man ønsker sig noget godt til sig selv, til sine medarbejdere, sine venner, sine medlemmer eller sine kunder – og man har ikke et specifik emne selv.

“Det Kan Ikke Gå Galt” varer en time, og hvis det får lov, varer det halvanden, og hvis det virkelig er nødvendigt, kan det også vare tre kvarter.

Publikum får en underholdende og samtidig umiddelbart brugbar opskrift på, hvorledes man lever et ganske enkelt og uhyre afslappende liv uden problemer ved blot at følge de tre trin, Anders Lund Madsen har udviklet på egen krop:

  1. Detvarsådétparametret.
  2. Erkendelseskoefficienten.
  3. Det Globale Ansigtstab.

Det er én lang forklaring på, hvorfor man ikke skal tage tilværelsen alt for alvorligt, men i virkeligheden er det et stemningsværktøj, for folk er i godt humør efter den time. Det er garanteret.

Anders Lund Madsen foredrag

Hvad som helst

Dette er kundens store tur. Det er det modsatte af fri leg, for her er emnet givet – af jer/dig. Og det kan i sagens natur være Hvad Som Helst. Det kan tillige være så længe som helst og endog også hvor som helst.

Hvis fx en virksomhed, der producerer kloakeringsløsninger til arktiske områder er ved at forberede et arrangement for leverandørerne, og man så mangler et indlæg om hygiejnen i et historisk perspektiv – og man samtidig gerne vil have et rar dag, hvor alle føler sig godt tilpas, når de kører hjem, da er det en fortræffelig ide at sende bud efter Anders Lund Madsen. Ikke fordi han ved noget om hygiejne i et historisk perspektiv, men fordi han gerne vil finde ud af det – plus at han evner at gøre det både klogt og sjovt samtidig, og så får kunden den gode oplevelse, de ønsker.

Anders vil meget gerne have udfordrende opgaver, jo værre jo bedre, og det er mere end okay at forvente formøder og eventuelle brainstorms i forbindelse med dette. Fordi han synes, det er sjovt. Og fordi han holder af at lære nyt. Og fordi han er virkelig god til at formidle.

Anders Lund Madsen & Michael Andersen foredrag

Hvem f*** gider at høre om cybersikkerhed?

Vi gider dybest set ikke høre om stigningen i cyberangreb, eller at 95 % af alle succesfulde angreb skyldes menneskelige fejl. Derfor har journalist Anders Lund Madsen sammen med datagidselforhandler Michael Andersen sammensat et interaktivt show, der på underholdende vis løfter fokus og interesse for cybersikkerhed.

D’herrer tager os bagom de metoder og psykologiske manipulationer, som hackere bruger til at udnytte IT-forbrugerens forelskelse i informationsteknologien, ligesom de kommer ind på, hvordan god cybersikkerhed kan gøre os til mentalt sundere mennesker.

Anders og Michael giver jer relevant og humoristisk awareness-træning fra øverste hylde. For hvem siger egentlig, at cybersikkerhed ikke kan være både sjovt og underholdende uden at gå på kompromis med indhold og sikkerhed?

Anders Lund Madsen foredrag

Den Gode Vært – konferencier

Anders excellerer ikke kun i egne shows, men som moderator og vært ved alle typer af begivenheder. hans rolige tilgang og dyb forståelse gør komplekse emner forståelige og underholdende. Han har udført en gigantisk mængde værtsopgaver igennem de seneste 20 år inden for alle mulige genrer.

Han er ikke den vildeste og mest råbende vært på markedet, men han er uden sammenligning den mest driftssikre. Man kan sætte ham ind en time inden showstart, og det vil ikke gå galt.

Anders er det trygge valg, hvis man ønsker, at arrangementet skal gå godt. I får en vært, der sørger for sit publikum slapper af og morer sig samtidig – og tiden holder, og tingene bliver gjort, og alle har det godt bagefter.

Anders Lund Madsen foredrag

Quiz

Ja, det er en quiz. Den er fleksibel alt efter behov, og der er præmier til vinderne, og hvis det skal være, så kan Anders Lund Madsens kone, der optræder som havfrue, være præmieuddelerhavfruen.

Referencer

Anders var super sjov og ramte med sit foredrag alle i vores organisation. Ung som gammel.

Malene Tillotson

Bestseller A/S

Anders Lund Madsens ÆØÅ

Ny og udvidet udgave af bestselleren, der for længst er blevet en klassiker inden for ordbøgerne – nu med 200 nye ord! Den fortæller om alle de ting, der ikke findes ord for. Og også alle de ord, der ikke findes ting for! Det kan fx være ordet Svib, som betyder “den hårtot, der ikke vil ligge ned, fordi man har sovet med vådt hår”, Grappas, som er “morskab frembragt af at se på andre folks pasbilleder” eller Galefel, der er “de uventede intime bånd, der knyttes, når to mennesker, du netop har præsenteret for hinanden, beslutter, at de bedre kan lide hinanden end dig.” Udover verdenssproget “Trademark” præsenterer Madsen det nye sprog “Mikroyak de Luxe”, som er 114 ord, der dækker ting, fænomener og følelser, der ikke findes ord for, fordi tingene, fænomenerne og følelserne ikke findes endnu. Denne uundværlige bog genudgives i en flot, opdateret udgave med 200 nye ord.

Blod, tis og tårer

I Blod, tis og tårer kommer Signe Lindkvist og Anders Lund Madsen ud for mange forunderlige ting og bliver undervejs klogere på, hvorfor du ligner bacon i hovedet, hvis du falder i søvn på en radiator, hvorfor man kan blive helt svimmel i sanserne, hvad der sker når du slår dig, hvordan hjernen fungerer, og hvor lang tid det tager, fra du er kommet til at spise din mors guldring, til den kommer ud i den anden ende. Signe Lindkvist og Anders Lund Madsen er gode venner for livet, har de aftalt. Og gennem historierne om deres bedrifter på Kirsebærvænget lærer man om kroppen og kroppens forskellige funktioner på en finurlig, krøllet og meget underholdende måde. Bogen er ca. for de seks til otteårige, men altså ikke en opdragelses bog.

Planeternes manifest

Man vil aldrig se på planter på samme måde efter at have læst Planternes manifest. Bogen slår et slag for det storslåede planteliv på Jorden og får os til at gentænke, hvad det er for nogle væsener, vi deler planet med. Historisk har planterne stået i skyggen af dyreriget, men her får de oprejsning, og vi får indsigt i, hvor særlige, sansende og avancerede, de er.

Anders Lund Madsen og professor i plantefysiologi Michael Broberg Palmgren introducerer os for ca. 40 af de mest fascinerende og fedeste planter fra nær og fjern. Vi møder alt fra verdens ældste plante og den allermindste plante til nogle af de fineste og smukkeste planter til nogle af dem, der stinker og kan lamme os eller overtage haven. Alt fra skvalderkål og mælkebøtte til neptungræs, rødtræ, kæmpeåkande og bananpalmen, som måske var det træ, Adam og Eva spiste af i Edens Have. Planter lever i en anden tid, de er meget langsomme, hvilket får nogle til at tro de er halvdøde – man siger jo, at man er som en grøntsag. Ikke desto mindre kan planter slå ihjel, og de kan kommunikere på overraskende vis. Michael Broberg Palmgren er fagmanden, og Anders Lund Madsen sætter scenen og stiller sjove og relevante spørgsmål.

Uforpligtende forespørgsel på Anders Lund Madsen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31

Foredragsemner med Anders Lund Madsen