Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
Anders Colding-Jørgensen

Få et nyt syn på fastgroede vaner og lær at flytte adfærd hos medarbejdere, brugere og borgere.

Anders Colding-Jørgensen

Anders Colding-Jørgensen

Adfærdspsykolog og forfatter

Forespørg nemt på pris og dato

5 ud af 5 stjerner

"Det er et af de bedste foredrag, jeg nogensinde har booket. Anders er overrumplende inspirerende! Evalueringerne var helt i top. Formidlingsteknisk er Anders meget dygtig, underholdende og god til at holde tempoet højt hele tiden."

Maria Hunosøe - Udvikling Fyn Se alle referencer

Et fordrag med Anders Colding-Jørgensen giver jer:

  • Et helt nyt syn på vaner og adfærd, I kan gå direkte ud og bruge bagefter
  • Det skud energi, som løfter en lang fagdag eller konference sidst på dagen
  • Klare og tankevækkende pointer, baseret på forskning og leveret med timing og humor
Uforpligtende forespørgsel på Anders Colding-Jørgensen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Anders

Lecture icon

Foredrag

References icon

Referencer

Books icon

Bøger

Forespørg nemt på pris og dato

Anders Colding-Jørgensen er adfærdspsykolog, forfatter og professionel foredragsholder – og så hader han varm luft og luftige klicheer. Når I booker Anders får I en stærk og sjov formidler med fagligheden i orden, og mere end 15 års erfaring som foredragsholder, som I trygt kan kaste ud foran et hvilket som helst publikum. Med sine skarpe, sjove og logiske foredrag om vaner, adfærd og forandringer, baseret på forskning og kliniske erfaringer, kan han flytte folk, så de kan gå direkte ud og bruge deres nye viden bagefter.

Et fordrag med Anders Colding-Jørgensen giver jer:

  • Et helt nyt syn på vaner og adfærd, I kan gå direkte ud og bruge bagefter
  • Det skud energi, som løfter en lang fagdag eller konference sidst på dagen
  • Klare og tankevækkende pointer, baseret på forskning og leveret med timing og humor

Et kærligt skub til jeres adfærd og vaner

Anders er en af Danmarks absolutte kapaciteter, når I vil være klogere på vaner, adfærd og forandringer. Han er uddannet adfærdspsykolog, vært på podcasten ”Vaneinstituttet” og driver ”Vaneklinikken”, hvor han møder alle slags mennesker og hjælper dem med deres problemvaner. Og så uddanner han bl.a. psykologer og andet fagfolk i at arbejde med vaner og adfærd. Hans seneste bog, ”Hov, et egern!” om at forstå vores mobilvaner, er udkommet på Gyldendal og han skriver lige nu på sin næste.

Anders er oprindeligt uddannet cand.psych. fra Københavns universitet, med speciale i menneskers adfærd. Han har arbejdet i mange forskellige former for organisationer, bl.a. som projektleder for Europakommissionen, ekstern lektor på Københavns Universitet og associeret partner på Instituttet for Fremtidsforskning. Han har som iværksætter og konceptudvikler startet flere internetvirksomheder – og har derfor et unikt indblik i både psykologi og digitaliseringens konsekvenser. Han er desuden medstifter af tænketanken Analogiseringsstyrelsen.

Anders kan hjælpe jer med at forstå jeres vaner og adfærd – både privat, på arbejdspladsen og i mødet med forandringer og digitalisering. Han kan tage jer med ind i hjernen og forklare hvorfor det er så svært at ændre vaner – og sætte ord på det I oplever i hverdagen. Og så kan han komme med konkrete råd, som bygger på både forskning og erfaring.

Anders tager altid gerne en snak med jer inden foredraget, for at lære mere om publikum og jeres dagsorden.
Book Anders til jeres næste foredrag – og få et kærligt skub til jeres adfærd og vaner.

Se foredrag med Anders Colding-Jørgensen
Anders Colding-Jørgensen foredrag

Vaner på arbejdspladsen: “Sig mig, er mine kolleger idioter?!”

Lær at forstå kollegernes (og dine egne) indgroede vaner. Og at forandre dem.

Kender I det, at man er blevet enige om at gøre det bedre i hverdagen. F.eks. at holde færre møder, stramme op på sikkerheden eller at ændre på tonen blandt kollegerne?

Alle har nikket og så går hverdagen i gang. Og nu sker der … intet. Alle fortsætter som de plejer.

Det kan få nogle til at spørge sig selv om deres kolleger er dumme – eller modvillige? Men det er jo meget sjældent forklaringen. Sagen er at vores vaner er på spil. Vaner som har til formål at hjælpe os igennem hverdagen og sikre at vi gør som vi plejer. Og vaner som desværre ikke kan ændres med ”fornuftige beslutninger”.

Vaner forstår nemlig slet ikke fornuft – til gengæld kan I øge jeres vanebevidsthed og lære at ”tale vanesprog”.

I kan begynde med at booke dette foredrag, som kan lære jer:

  • Hvorfor det er så svært at ændre vaner, selvom man gerne vil?
  • Hvad forskellen på fornuftige beslutninger og vaner er
  • Hvordan man ændrer sine egne vaner
  • Hvordan man kommunikerer med andre på ”vanesprog”

Et sjovt og tankevækkende foredrag, med en masse ”kender du det” oplevelser. Anders kan inddrage helt konkrete eksempler fra jeres hverdag og tilpasses jeres dagsorden.

Anders Colding-Jørgensen foredrag

(Digital) stress: ”Jeg kommer om lidt, skat!”

Et foredrag om e-mails, mobiltelefoner, stress og digitale vaner, i en verden hvor vi alle altid er på.

Frihed er et gode. Og det er fantastisk at kunne arbejde når man vil – og at arbejde hjemmefra.  Men der ikke langt fra at arbejde hjemmefra, til at være tilgængelig konstant og aldrig have rigtigt fri. Og pludselig svarer vi på arbejdsmails mens vi spiser med familien, er på ferie eller er gået i seng.

Vi mennesker er bygget til at håndtere et stort mentalt pres i perioder. Men vi har også brug for at kunne koble helt af og lade batterierne op. Hvis ens puls konstant er høj og man når som helst kan blive kastet ud i en emotionel rutsjebane, med en mail fra chefen, kan man i værste fald gå ned med stress.

Og hvis først det sker, tager det tid at komme på benene igen.

Foredraget her kan lære både ledelse og medarbejdere:

  • Hvordan man passer på sig selv i den digitale strøm
  • Hvorfor det er så svært at koble sig af
  • At opdage de tidlige tegn på (negativ) digital stress.
  • Hvordan man kan skrue ned for presset – uden at stå helt af medierne
  • Konkrete tips, I kan bruge med det samme
Anders Colding-Jørgensen

Sundhed: ”Kunsten at bryde en vane”

Giv dine kolleger eller medarbejdere en (kærlig) hånd med deres vaner

Vaner er en del af hverdagen for os alle og ingen kan klare sig uden. Men mange af os kæmper med uønskede og usunde vaner, som står i vejen for det gode liv – både på arbejdet og i fritiden.

Uanset om ens vaner handler om slik, spisning eller alkohol eller relationen til kollegerne og arbejdsopgaverne, kan alle have godt af at lære mere om hvordan man selv fungerer. Dette foredrag er da også fyldt med humor, aha-oplevelser og klare forklaringer på hverdagens adfærdsfænomener.

Foredraget giver jer:

  • En større vanebevidsthed og bedre vanestrategier
  • Indsigt i forskning om hjernen og adfærd
  • En metode til at opdage og arbejde med en vane
  • Mulighed for spørgsmål bagefter
  • Eksempler som alle kender

Foredraget er til jer der vil:

  • Forkæle medarbejderne med noget spændende, de kan bruge – både privat og på arbejdet
  • Bidrage til større sundhed og bedre trivsel
  • Afholde en mental sundhedsdag
  • Afholde et spændende oplæg som rammer hele organisationen

Alle deltagerne får et link til at hente bogen “Kunsten at bryde en vane”, som følger op på foredraget og hjælper med at huske foredraget bedre.

Anders Colding-Jørgensen foredrag

Forandring og ledelse: Sådan sikrer I at jeres strategi bliver omsat til adfærd!

Et foredrag om at formidle og kommunikere sine strategier ud, så “vanesystemet” kan høre hvad I siger.

Kender I det: Man har kæmpet jer igennem strategiseminarer og brainstormet og forhandlet. De vigtige interessenter er blevet hørt og endelig er jeres nye strategi, værdigrundlag eller sikkerhedspolitik blevet færdig og skrevet ned – alle er enige. Pyha.

Nu bliver den færdige strategi så præsenteret for medarbejderne som får forklaret indholdet og tankerne bag – og måske endda får en peptalk af chefen. Men derefter er det som om der ikke sker mere?!

Mange virksomheder har rigtigt godt styr på at udvikle strategier og politikker, men finder det sværere at få omsat strategien til konkret adfærd. Ikke fordi strategierne fejler noget, men strategier handler om de store linjer og taler til fornuften, mens medarbejdernes hverdag består af en masse små vaner, som ofte er helt irrationelle og ikke ændrer sig selvom man får en meget fornuftig forklaring.

For at lykkes, skal der skabes en forbindelse mellem de abstrakte strategier og de helt konkrete vaner. Og det kan dette foredrag sætte i gang.

I skal booke dette foredrag, hvis I vil:

  • Lære hvorfor strategier mister pusten, når de forlader direktionsgangen
  • Give jeres næste strategi større sandsynlighed for at blive omsat til adfærd
  • Forstå forskellen på langsigtede mål og vaner
  • Lære hvordan I taler om strategiske mål på ”vanesprog”

Oplægget kan kombineres med en workshop og inddrage jeres helt konkrete situation og udfordringer.

Anders Colding-Jørgensen foredrag

Digitalisering: “Hov, verden forandrer sig!?”

Sådan bliver I bedre til at forstå og håndtere digitaliseringen på arbejdspladsen

Rigtigt mange kender denne situation, fra deres arbejdsplads: Der er et nyt digitalt værktøj på vej, som faktisk er bedre end det gamle. Men alligevel kan vi ikke rigtigt lide det. For det er anderledes og skræmmende og kommer ”oppefra”.  Og så vil det tvinge os til at gøre tingene på en anden måde.

Verden omkring os forandrer sig i disse år med lysets hastighed og digitalisering skubber til faggrænser og arbejdsindhold. Men hvorfor er det så skræmmende at skulle møde noget nyt?

Foredraget giver jer:

  • En forståelse af hvordan hjernen håndterer forandringer
  • Et lynkursus i vanepsykologi
  • Konkrete tips og håb
  • Eksempler I kender

Foredraget er toprelevant, hvis I:

  • Oplever at AI rykker ind på jeres område
  • Skal vænne jer til nye digitale platforme
  • Skal sige farvel til faste arbejdspladser
  • Oplever modstand imod digitaliseringen

Anders har et indgående kendskab til digitalisering. Foruden at være uddannet adfærdspsykolog, har han arbejdet og startet virksomheder i IT-branchen siden internettets fremkomst og har både oplevet hvordan ”desktop publishing”, ”world wide web”, “mobile teknologier” og nu “kunstig intelligens” har været med til at genopfinde arbejdslivet for hver eneste af os. Uden undtagelse.

Dette er et foredrag som blander en stor viden om teknologi og adfærd. Det er også et foredrag om forandringens psykologi – som giver et håb at møde fremtiden med!

Foredraget kan selvfølgelig tilpasses jeres konkrete situation og udfordringer.

  • Lære hvordan I taler om strategiske mål på ”vanesprog”

Oplægget kan kombineres med en workshop og inddrage jeres helt konkrete strategi.

Referencer

Super professionel.

Bruno Bisiani

Novo Nordisk A/S

Anders Colding-Jørgensen gjorde et fantastisk indtryk med et inspirerende indlæg og blev rost af alle deltagere på generalforsamlingen. De bedste anbefalinger herfra :).

Tinna Malmborg

Morsø Erhvervsråd

Det er et af de bedste foredrag, jeg nogensinde har booket. Anders er overrumplende inspirerende! Evalueringerne var helt i top. Formidlingsteknisk er Anders meget dygtig, underholdende og god til at holde tempoet højt hele tiden.

Maria Hunosøe

Udvikling Fyn

Anders' foredrag var super godt og tankevækkende. Der har været en stor og meget positiv respons fra eleverne. 1000 tak for din indsats.

Christian Pallesen

Morsø Gymnasium

Folk var MEGET glade for Anders Colding-Jørgensens oplæg, og der var enighed om, at det så absolut havde været dagens højdepunkt. Ord som “sociale majskorn” og “AFK” blev brugt og grinet af under middagen. Indholdet ramte præcis plet, og Anders fik lavet en “tilpas forstyrrelse” i forhold til gruppen. Derudover var engagementet og “flowet” i fremlæggelsen virkelig god. Jeg har kun roser at give Anders og kan give min varme anbefaling af ham som oplægsholder.

Nanna Munk

DANSK IT’s VIP-netværk for IT-chefer

Anders er både skarp og fagligt dygtig. Han leverede netop det inspirerende foredrag, som vi havde bestilt til vores netværksdag. Indhold og eksempler var vinklet i forhold til målgruppen og timingen upåklagelig. Jeg anbefaler gerne Anders til andre.

Søren Byriel

Netdesign

I evalueringsskemaerne fra deltagerne har Anders fået topkarakterer. Og tilbagemeldingerne in persona er super positive! Endnu engang tak til Anders for engagement og fordi, han ville dele sin viden med os.

Marianne Fuglsang Welling

Dansk Kommunikationsforening

Virkelighedsnært og brugbart - med gode eksempler.

Anna Kirstine Varst

Regionspsykiatrien Horsens

Hov, et egern!

HOV, ET EGERN! er en selvhjælpsbog til dig, der gerne vil have bedre styr på din digitale tjekkeadfærd. Det er også en bog helt uden skærmskyld og løftede pegefingre. I stedet giver cand.psych. Anders Colding-Jørgensen en spændende indføring i psykologien bag vores tjekkeri af skærme. Debatterende og kritisk kaster han samtidig et blik på tidens populære forklaringer om dopamin, FOMO og de sociale mediers algoritmer. Bogen bygger på psykologisk forskning og et indgående kendskab til sociale medier. Med begreber som tjekkekarrusellen, X Factor-effekten og det åbne feedbackloop får du originale begreber til at forstå din egen digitale tjekkeadfærd (hvis du har sådan én) – og konkrete ideer til at ændre den.

Uforpligtende forespørgsel på Anders Colding-Jørgensen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31
Anders Colding-Jørgensen
Anders Colding-Jørgensen

5 ud af 5 stjerner

"Det er et af de bedste foredrag, jeg nogensinde har booket. Anders er overrumplende inspirerende! Evalueringerne var helt i top. Formidlingsteknisk er Anders meget dygtig, underholdende og god til at holde tempoet højt hele tiden."

Maria Hunosøe - Udvikling Fyn Se alle referencer

Foredragsemner med Anders Colding-Jørgensen