Den venlige overlever

For en del år siden forærede min søster mig en rigtig fin bog, “Den venlige overlever” af Piero Ferrucci. Forfatteren tillægger venlighed som en central faktor for vores velbefindende. Jeg er bragende enig!

Jeg er vokset op med forældre, der havde venlighed, ømhed og empati i deres DNA og er dybt taknemmelig for alt det, de har givet mig med i min livsrygsæk. Ikke mindst venligheden, som har en overraskende evne til at forvandle os. Måske mere end noget andet karaktertræk. For eksempel ved man, at et barn, der bliver behandlet med ømhed, bliver et sundere barn. Et menneske, der modtager respekt og anerkendelse, klarer sig godt. Selv i sundhedssektoren er venlighed et vigtigt element. Patienter, der behandles med indføling og omsorg, bliver hurtigere raske.

Min venlighed – som også består af en vis rummelighed, vil jeg mene – kom dog på prøve, da jeg for nylig så et indslag i Go’ Morgen Danmark. En mor til en toårig dreng fortalte, hvordan hun opdrager sin lille dreng. Han måtte for eksempel selv bestemme, om han ville sige tak eller undskyld. Og om han havde lyst til at smage på maden. 

Det kom der en heftig debat ud af. Mange var forargede. Jeg blev ikke nødvendigvis forarget, men jeg må indrømme, at jeg tænkte: Det kan ingenlunde være sundt for et lille barn at få den slags frihed. I min verden vil der nærmest opstå anarki, hvis alle børn frit måtte bestemme alting. 

Vi skal til enhver tid have respekt for vores børn og deres indre liv. Så langt er jeg enig. Men skal børn indgå i et sundt og godt fællesskab, er jeg ikke et sekund i tvivl om, at det kan have store omkostninger, hvis ikke vi lærer vores børn nogle sociale spilleregler. Såsom at tage og have respekt for andre. Hvis vi forældre ikke kærligt guider dem, risikerer vi, at børnene bliver udstødt. Børn vil til enhver tid gøre modstand mod krav, men det må og skal til stadighed være den voksne, der kærligt og tydeligt guider. Børn udnytter tvivl. Vi skal lytte til deres behov, men det er vigtigt at skelne klart mellem lyst og behov. Forældre vil forhåbentlig til enhver tid gerne være de bedste forældre, men med et hav af “eksperter”, der snart mener det ene og så det andet, skaber vi rundforvirrede og usikre forældre. Den gode opførsel må vi gøre alt for at fremme gennem venlighed, indlevelse og tydelighed.

Jeg har i mange år taget tilløb til at skrive en børnebog om opførsel. Men jeg tøvede af skræk for at få en regulær “shitstorm” af nutidens forældre. Da jeg til mine foredrag blev ved med at få spørgsmål om børns mangel på god opførsel,  tog jeg alligevel mod til mig og skrev bogen “TAKT OG TONE – en gammel kone” sammen med journalist og forfatter Lars Henriksen. Og tænk engang – den blev så godt modtaget og fik en flot flot lektørudtalelse  – endda af en ung mor.

Det allerbedste og største for mig er, at mit største idol, børnehavepædagogen og børnepsykolog Margrethe Brun Hansen har skrevet det fineste forord til bogen. Det slutter med ordene: Denne bog bør stå i reolen i alle danske hjem med børn.

Jeg tror dybt i mit hjerte på den venlige overlever. Hvis vi vil fællesskabet frem for mig mig mig, så skader det bestemt ikke at byde ind med ordentlighed, respekt, omsorg og venlighed. Vi kan ikke undvære hinanden. 

Med kærlig og VENLIG hilsen