Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
Charlotte Bircow Fordrag

Oplev hvordan sundhed i både tanke og krop, skaber overskud – selv når det ser sortest ud

Charlotte Bircow

Charlotte Bircow

Sundheds– og livsstilsekspert

Forespørg nemt på pris og dato

5 ud af 5 stjerner

"Meget inspirende foredrag. Fantastisk at se, at man kan være så meget ovenpå. Charlotte har prøvet meget, og fremstiller sit budskab på en god, sjov, selvironisk måde, hvor det er helt sikkret, at ingen falder i søvn."

Nicki S. Pedersen - Østjyllands Politiforening Se alle referencer

Et foredrag med Charlotte Bircow giver jer:

  • En autentisk og humoristisk foredragsholder, der smitter med sit positive livssyn
  • Inspiration til hvordan I får mere livsglæde og arbejdslyst i hverdagen
  • Fortællingen om, hvordan Charlotte fandt sin vej gennem krisen efter hun fik konstateret brystkræft
Uforpligtende forespørgsel på Charlotte Bircow

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Charlotte

Lecture icon

Foredrag

References icon

Referencer

Forespørg nemt på pris og dato

Charlotte Bircow formår, med sin evige tro på livet og dets herligheder at inspirere sine deltagere til efterfølgende proaktiv adfærd. Charlotte foredrag giver stof til eftertanke, og deltagerne går aldrig hjem uden brugbare guldkorn, som kan benyttes både på arbejde og i privatlivet.

Et foredrag med Charlotte Bircow giver jer:

  • En autentisk og humoristisk foredragsholder, der smitter med sit positive livssyn
  • Inspiration til hvordan I får mere livsglæde og arbejdslyst i hverdagen
  • Fortællingen om, hvordan Charlotte fandt sin vej gennem krisen efter hun fik konstateret brystkræft

Indre og ydre sundhed... Og kræft

Charlotte Bircow er en dygtig foredragsholder inden for emnerne sundhed og træning – både fysisk og mental. Det var også hende, som i sin tid introducerede fitness og spinning for danskerne. Charlotte stod bag de første instruktøruddannelser og fitnesscentre i Skandinavien og havde ved sit 25 års jubilæum solgt over 1,5 millioner fitnessvideoer foruden de syv bøger om sundhed.

Der er derfor ingen tvivl om, at Charlotte absolut har været med til at gøre træning og motion til en del af vores hverdag.  Den populære lifestyle-coach slog igennem med sloganet ”Balder af stål”, men Charlottes fokus gennem 25 år på sundhedsscenen har altid ligget i at skabe sundhed og velvære – både fysisk og mentalt. Mange kender i dag Charlotte som den sårbare, men stærke kvinde, der på forbilledlig vis har overvundet sin kræftsygdom og delt sin fight og sit positive livssyn med hele Danmark. Hun gennemførte endda en ironman, alene for at mærke om kroppen kunne komme tilbage i form efter et hårdt kræftforløb.

I foråret 2012 udkom hendes bog, ”Kræft æde mig nej” – en bog til inspiration, støtte og trøst for mennesker, der går gennem en af livets svære kriser. Charlotte er i dag ambassadør for Kræftens Bekæmpelse, samt Børn, Unge og Sorg. Hun er en af frontfigurerne i mediernes ”Knæk Cancer”-dækning, og måske så I hende vinde 2 millioner kroner til Kræftens Bekæmpelse i ”Hvem vil være millionær”.

Charlottes foredrag er underholdende og tankevækkende, med fokus på, hvordan vi med positive tanker, kost og motion kan få mere overskud og glæde i hverdagen. Både individuelt men også i et kollegafællesskab.

Charlotte kan bookes til aktive hele og halve dage, hvor hendes foredrag kan bakkes op af fysisk udfoldelse, ligesom det er muligt at afholde foredragene både engelsk og dansk. Charlottes samlede viden bygger ikke kun på praktiske erfaringer men også på en HA/HD i erhvervsøkonomi, aerobic/fitnessuddannelser fra AFFA – IDEA – USA, samt NLP master og NLC Lifecoach level 3 fra C.H.E.K. Institute San Diego.

Se foredrag med Charlotte Bircow
Charlotte Bircow foredrag

Arbejdsglæde kommer ikke med morgenkaffen

Tag livsglæden med på arbejde – for arbejdsglæden kommer ikke med morgenkaffen.

Undersøgelser viser, at virksomheder med sunde og glade ansatte klarer sig dobbelt så godt på bundlinjen. Arbejdsglæde udspringer af livsglæde, og den ægte livsglæde er derfor grundstenen i enhver snak om arbejdsglæde. De fleste mennesker får dog ikke deres daglige indtag af arbejdsglæde i sin morgenkaffe.

I foredraget fokuserer Charlotte på de mange fordele, vi kan opnå som kolleger og medarbejdere, når bare vi er bevidste og proaktivt vælger vores adfærd.

Charlotte giver nogle bud på tiltag og  bevidste valg, der styrker jeres livsglæde. I får mentale og fysiske værktøjer, som er lige til at bruge og kan mærkes både kollegialt og individuelt med det samme.

Få mere energi, overskud og livsglæde ind i jeres hverdag og arbejdsliv. Glæd jer til et humoristisk, inspirerende foredrag og gå hjem med en håndfuld værktøjer, som med garanti kan løfte jeres arbejdsglæde.

Charlotte Bircow foredrag

Sådan skaber I medvind, selv i den strideste modvind!

De fleste kender Charlotte Bircow som Danmarks fitnessdronning med de legendariske ”Balder af stål”, men i forsommeren 2011 blev hun ramt af brystkræft. Dermed blev både hendes identitet og selvopfattelse i høj grad udfordret, og det samme gjorde i øvrigt hendes balder, som kort efter diagnosen kunne fejre 50 års fødselsdag.

Charlotte Bircow fastholdte dog sit positive livssyn, et stærkt ”forbrug” af motion og mental træning, og kom på den måde hurtigt tilbage i topform – både mentalt og fysisk.

Få i dette autentiske foredrag en række af de metoder og tricks, som Charlotte selv har benyttet hele livet igennem for at blive et stærkt og lykkeligt menneske. Følg hendes personlige historie gennem livets op- og nedture i et liv, hvor hun konstant har sværget til en proaktiv adfærd frem for en reaktiv, og hvor hun har fokuseret på løsningen frem for problemet.

Charlotte sætter i foredraget fokus på, hvordan sundhed i både tanke og krop, skaber stort konkret overskud og glæde i hverdagen – selv når det ser sortest ud, og forandringens vinde blæser.

Bemærk: Foredraget ”Sådan skaber I medvind, selv i den strideste modvind!”, handler meget lidt om sorgen og tvivlen forbundet med sygdommen – og langt mere om at overkomme den og blive sund og rask igen. Om hvordan man slipper bekymringerne og bruger de rigtige gear til at komme positivt og stærkt op ad bakken.

Charlotte Bircow foredrag

Kræft æde mig - nej!

Foredraget er baseret på Charlotte Bircows bog, ”Kræft æde mig – nej!”, som udkom i 2014.

Charlotte fik i 2011 konstateret brystkræft, og kvinden, der om nogen udstråler sundhed, overskud og styrke, stod nu over for en af de sværeste kriser i sit liv. Hvorfor lige mig? tænkte Charlotte, ligesom så mange andre kræftramte. Men der var intet svar, og Charlotte Bircow tog derfor sit livs vigtigste beslutning: Hun nægtede at lade kræften bestemme over sit liv, hun ville ikke være syg.

Kræft æde mig – nej! er Charlottes personlige fortælling om, hvordan hun midt i krisen genvandt kontrollen over sin tilværelse. Fra hun modtog budskabet, til hun afsluttede sin sidste behandling på hospitalet, fortæller hun om de udfordringer som enhver i den situation støder på: Hvordan man skal fortælle sine børn, at man har fået kræft, og kan man bevare sit sexliv og kærligheden under et kræftforløb? Charlotte fortæller ærligt og åbent om de udfordringer hun mødte under sit kræftforløb: Kvalme, hårtab, reaktioner fra omverdenen og om den værste af dem alle: Angsten for ikke at blive rask. Først og fremmest er det dog en fortælling om, hvordan Charlotte fandt sin vej gennem krisen.

Referencer

En stor tak for et fantastisk foredrag. Du har fået så meget ros fra alle. Det er fantastisk at opleve en flot kvinde med så meget varme og livsmod, der på en let og personlig måde, kan aflevere et budskab om at være åben og taknemmelig over for livet. Sikke en energi du har. Du har inspireret mig og alle de kvinder du tryllebandt til foredraget.

Lotte Fromholt

Randers FC

Charlotte var bare helt fantastisk. :-)

Heidi Simonsen

Køge Handelsskole

Meget inspirende foredrag. Fantastisk at se, at man kan være så meget ovenpå. Charlotte har prøvet meget, og fremstiller sit budskab på en god, sjov, selvironisk måde, hvor det er helt sikkret, at ingen falder i søvn.

Nicki S. Pedersen

Østjyllands Politiforening

Charlotte er ægte. Alle syntes rigtig godt om hende og 'fik' noget hjem!

Gitte Bøgh

Kvindelige virksomhedsejere / AddOn

Charlotte er et fantastisk dejligt og behageligt menneske. Vi havde en messe for kræftramte og hun gav dem noget de kunne tage med derfra. Dejlig positiv person.

Else Nielsen

Kræftens Bekæmpelse, Silkeborg

1.000 tak for en fantastisk indsats ifm. TMC - dine små energy-breaks var fantastiske og mange har specielt nævnt og rost dig for dit engagement og humor. Godt gået og tak fordi du kom til Rom og var med til at gøre TMC til en success.

Peter Ankerstjerne

ISS, Group Marketing

Meget sød foredragsholder - meget dejligt at hun selv ringede inden foredraget og lavede endelig aftale.

Merete Trap

Frederikshavn Kommunes Biblioteker

Det var fantastisk at Charlotte bød velkommen i døren og ligeledes sagde farvel til gæsterne - det er ikke almindelig standard for en foredragsholder - stor ros.

Flemming Simested

Kræftens Bekæmpelse, Vejen

1000 tak for dit bidrag til at gøre TMC-konferencen i Rom til en succes. Dine energy-breakers blev rigtigt godt modtaget af deltagerne på ISS Top Management Conference i Rom, og de formåede at bringe energi, humør og velvære ind i konferencerummet. Det var vigtigt for mig, at kombinere en kropslig aktivitet med de præsentationer, der kom fra scenen for på den måde, at aktivere deltagerne på flere plan – dette løste du på forbilledlig vis. Din professionalisme og charme var smittende, og jeg har allerede modtaget meget positivt feedback fra deltagerne vedr. dine indlæg.

Jeff Gravenhorst, Group CEO

ISS

Dejligt med en foredragsholder der giver sig tid til at give hånd til alle der er kommet til foredraget.

Tove Bech Sørensen

Kræftens Bekæmpelse

Charlotte havde en god facon at komme til gruppen på - meget ligetil.

Len Hadbjerg

Domea

Charlotte Bircow var meget imødekommende overfor deltagerne. F. eks. hilste hun på alle ved indgangen, hvilket straks skabte en nærmest fortrolig stemning. I sit foredrag satte hun hovedtemaét brystkræft ind i en større sammenhæng, hvor der focuseredes på gode liv i bredeste betydning - tilsat en god portion humor. Stemningen var god begge aftener, så jeg kan varmt anbefale andre at engagere Charlotte Bircow til lignende arrangementer.

Arne Veis

FOF Midtvest

Charlotte leverede et super godt foredrag med et inspirerende spark bagi. Hun har en fantastisk udstråling og en indstilling til livet, der smitter.

SKAT - Ringkøbing

SKAT, Ringkøbing

Jeg var fuldstændig høj i dagene efter - og ikke siden jeg var inde at høre Anthony Robbins, har nogen fyldt mig med så megen energi og power. Charlotte er en formidabel formidler, som på en meget charmerende og jordnær måde, når helt ud til dit publikum: høj og lav, tyk og tynd. Vi var jo en broget forsamling, men min fornemmelse er at størstedelen er gået derfra med følelsen af at de var specielle og at man kan hvad man vil.

Karen Thor

Mad med omtanke

Jeg deltog i Charlottes foredrag om motivation og mental fitness, og syntes det var en berigende oplevelse. Charlotte er en meget dygtig kommunikator, der i sin formidling har en unik evne til at fange og begejstre sit publikum. Charlottes vinkel, der går på at prioritere, organisere og optimere sit liv har utvivlsomt fået mig til at rette fokus på en del områder, der ikke hidtil fik tildelt den betydning de burde have. Netop på den baggrund vil jeg på det varmeste anbefale Charlottes foredrag.

Adm. direktør/CEO Christian Vollerslev

Promovator A/S

TAK for et underholdende, humoristisk og livsbekræftende foredrag i går, du er så fyldt af positiv energi og det smitter(heldigvis), det er rart at man også kan høre om kræft på den måde, jeg ved ikke om du lod mærke til folk da de gik hjem i går, de gik hjem med et smil :-)

Joan Larsen

Nordfyns Biblioteker

Du var hamrende god, Charlotte - tak for et dejligt og berigende foredrag. OG at du satte fut i alle konerne :)

Helle Munk Jacobsen

Club 89

Charlotte er en dedikeret og inspirerende foredragsholder, som kunne skabe dynamik selvom vi var få deltagere.

Anette Bjerkesmoen Olsen

Personaleforeningen SparS

Mange tak for et super inspirerende foredrag i går. Du var meget ærlig og fyldt med positiv energi, - vi tog hjem med en super god oplevelse. Vi blev både underholdet men samtidig var alvoren der bestemt også.

Vibeke Carmen Sørensen

AOF Østfyn

Charlotte leverede et levende, åbent og varmt foredrag. Hun havde ringet og aftalt mødetid inden. Var der i god tid inden foredraget og havde tid til evt. personlige spørgsmål bagefter. Et stort varmt tak herfra.

Marian Birk

Kolt Menighedsråd

Vi synes alle, at foredraget var helt fantastisk, også den måde det hele var bygget op på. Det var meget spændende og det er noget vi kan bruge i vores dagligdag. Hun virker som en helt fantastisk person, og virkelig god til at komme ud til at de tilhørende. Kan varmt anbefale hendes foredrag til andre. Super flot.

Marianne Petersson

Struer Lægecenter

Charlotte Bircow var super underholdende og spændende at høre.

Marianne Mortensen

Midtfyns Husflid

Vi var lidt spændt på om Charlotte kunne 'løfte' stemningen når det var et tømrerfirma med hovedsaglig mænd, men det var intet problem. Der var en fantastisk stemning og mange af mændene har meldt tilbage at de syntes det var et rigtigt godt og sjovt foredrag.

Karen Jensen

Kurt Kirkegaard A/S

Smilende, med humor og glimt i øjet, fik Charlotte Bircow folk med.

Helle Olsen

DGI / DGI Petanque

Charlotte Bircow gav os en fin aften med et 'let' foredrag om et alvorligt emne. Hendes fremtoning er meget personlig og imødekommende, hvilket imponerer. Det var bevægende, hvorledes hun kunne veksle mellem munterhed og alvor om emnet. De bedste anbefalinger.

Maiken Forslund

FOF Gentofte

Charlotte gav foredraget: Sådan skaber du medvind, selv i den strideste modvind. Et godt oplæg, der satte mange tanker igang hos de 127 deltagere. Charlotte var nærværende og fik hele forsamlingen med til at lave øvelser og grine. En god afslutning på vores generalforsamlingsaften.

Kjeld Bartels

Skævinge Brugsforening
Uforpligtende forespørgsel på Charlotte Bircow

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31
Charlotte Bircow
Charlotte Bircow

5 ud af 5 stjerner

"Meget inspirende foredrag. Fantastisk at se, at man kan være så meget ovenpå. Charlotte har prøvet meget, og fremstiller sit budskab på en god, sjov, selvironisk måde, hvor det er helt sikkret, at ingen falder i søvn."

Nicki S. Pedersen - Østjyllands Politiforening Se alle referencer

Foredragsemner med Charlotte Bircow