Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
Asser Amdisen

Historien leveret med underholdning, humor og provokation

Asser Amdisen

Foto: Johanna Ree Amdisen

Asser Amdisen

Historiker og forfatter

Forespørg nemt på pris og dato
Uforpligtende forespørgsel på Asser Amdisen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Asser

Lecture icon

Foredrag

References icon

Referencer

Forespørg nemt på pris og dato

Asser Amdisen er historiker, forfatter og fortæller. I dag er han direktør for fonden bag Skoleskibet Georg Stage, men han har en fortid i museumsverdenen og som højskoleforstander. Mest kendt er han nok som hushistoriker på P3, hvor hans historier på ét minut er hørt og set af millioner. Han fortæller hurtigt, provokerende og bruger fortiden til at gøre nutiden og (især) fremtiden bedre.

Et foredrag med Asser Amdisen giver jer:

  • En helt nyt og provokerende blik på historien
  • En indholdsrig og faglig velfunderet fortælling
  • Sjove historier om fortiden

Historie handler ikke om fortiden

Hvem er vi? Det spørgsmål kan besvares på mange måder. Man kan beskrive vores vægt, vores navne og meget andet. I Asser Amdisens verden, så er vi vores historie. Det gælder både, når vi taler om ”hvem er Europa?”, hvor svaret findes i en Europahistorie, men også når vi taler om, ”hvem er jeg?”, hvor svaret findes i vores egen historie, som vi fortæller på vores Tinder-profil, til naboen til middagsselskabet eller til en jobsamtale.

For at have en identitet eller et fællesskab har vi brug for en historie. Igennem mange år har historikere gjort det til et mål at finde den historiske sandhed, men i virkeligheden dannes fællesskabet ikke af kendskabet til en dato i 1700-tallet eller en lovtekst fra 1200-tallet. Det skabes ved at skændes om noget fælles. Ved at være fælles om, hvad vi synes er vigtigt.

Derfor er de vigtigste historier dem, vi er uenige om. Kampen om Anden Verdenskrig, om slaveriet, om imperialismen, om velfærdsstaten, om ligestilling osv. De skal fortælles og diskuteres, for det er gennem de diskussioner, at vi finder ud af, hvem vi egentligt er.

Historikere har gennem de sidste par hundrede år været så bange for at sige noget forkert, at de har pakket deres fortællinger ind i fodnoter, undtagelser, forbehold og en mere eller mindre velfunderet videnskabelighed. Derfor er de blevet så kedelige at høre på.

På trods af, at Asser selv er historiker og forfatter til en lang række historiebøger, herunder bestsellerne “En ualmindelig og kortfattet Danmarkshistorie – fra begyndelsen til for nylig” og Struensee – til nytte og fornøjelse  samt senest En ualmindelig og kortfattet Europahistorie – fra begyndelsen i udkantsasien til for nylig, så er historien hos Asser Amdisen ikke kedelig. Der bandes og tales hurtigt. Der er lange linjer, vilde anekdoter og provokerende vinkler – alt sammen serveret med humor og selvironi.

Book et underholdende foredrag med Asser Amdisen og bliv klogere på historiske emner.

Se foredrag med Asser Amdisen
Asser Amdisen foredrag

Danmarkshistorien

På baggrund af bestsellerbogen “En ualmindelig og kortfattet Danmarkshistorie – fra begyndelsen til for nylig” fortælles hele Danmarkshistorien fra isen trak sig til i forgårs.

Foredraget kan fungere som en introduktion for dem, der ikke føler, at deres historiske viden er komplet nok, men det er også en samling af anekdoter, som der også bliver tid til at fortælle. Hør om stenalderbonden, som blev træt at lede efter urokser, om Harald Blåtand, som var en stor spindoktor, om Christian IV, som formøblede vores stormagtsstatus og fik 23,5 barn, om Stauning, om velfærdsstaten, om demokratiets storhold og fald – og om meget andet.

Det går stærkt, det er sjovt. Det er stand-up, historiefortælling, lange linjer og dybt, dybt provokerende.

Asser Amdisen foredrag

Europahistorien

På baggrund af “En ualmindelig og kortfattet Europahistorie – fra begyndelsen i udkantsasien til for nylig” fortælles hele Europahistorien fra Zeus bortførte og voldtog den syriske kongedatter Europa, som gav navn til kontinentet, og til i forgårs.

Hør om romere, vikinger, riddere, adelsmænd, filosoffer, erhvervsmænd og politikere. Vi møder Jeanne d’Arc, som uden våben og med en rimelig fast tro vendte en krig, om Luther, som væltede en kirke ved at forære kongerne kirkens jord, om gesandter i 1618, som blev smidt ud af et vindue og startede en verdenskrig, om oplysning, om Napoleon, om Marx og især om Bismarck – og om to verdenskrige og et økonomisk mirakel, som skabte idéen om en europæisk stat. Og ikke mindst overvejes det, om Europa og menneskeheden overhovedet har en fremtid.

Det går stærkt, det er sjovt. Det er stand-up, historiefortælling, lange linjer og dybt, dybt provokerende.

Asser Amdisen foredrag

Struensee – dronningens elsker, oplysningsmand og diktator

I april 1772 henrettedes Struensee på Trianglen i København. Dermed sluttede en kort og intensiv periode i Danmarks historie, hvor Struensee og Caroline Mathilde med vold og magt forsøgte at gøre Danmark til en oplysningens idealstat samtidig med, at de forsøgte at gøre livet tåleligt for sig selv og for den bindegale Christian VII. Deres historie er blevet husket i utallige bøger, film, balletter og meget andet.

Asser Amdisen var i 2001 den første, som fik fuld adgang til dokumenterne fra skilsmisseprocessen, som førte til henrettelsen i 1772, og han fortæller en historie om, hvordan hoffet var fyldt af nye idéer, gamle forstokkede mænd og et liberalt forhold til sex, stoffer og moral.

Fortællingen bygger på bestsellerbogen “Struensee – til nytte og fornøjelse som første gang udkom i 2002 og siden har været brugt både til at lave filmen ’En kongelig affære’ og af Dario Fo, da han skrev en bog om Christian VII.

Asser Amdisen foredrag

Den gode historie

Hvorfor er historievidenskaben blevet kedelig, og hvorfor er det helt vildt vigtigt, at du hver eneste dag fortæller din egen historie videre? Hvorfor interesserer folk sig for slægtsforskning, og hvorfor skal enhver tømmerhandel udgive en virksomhedshistorie, hver gang fem år er gået.

I dette foredrag binder Asser Amdisen videnskabshistorie og filosofi sammen med de sjoveste og vildeste historier, han kender. Det er et foredrag, som både handler om, hvorfor historie er vigtigt, og som viser, hvorfor faget også kan være hårrejsende og grinagtigt.

En perlerække af historier, som i den sidste ende fører frem til et bud på, hvordan dit og dine fællesskaber kan blive rigere og bedre.

Asser Amdisen foredrag

Hvorfor bliver ingen håndværkere og universitetet til en pølsefabrik? – en lille trist historie om uddannelsessystemet

Alle siger, at vi skal bruge flere håndværkere, men hvorfor kommer de ikke? I dette foredrag fortælles om uddannelsessystemets historie og besynderlige udvikling, som har ført til, at vi nu om dage forsøger at uddanne murere ud fra modeller udviklet til uddannelse af munke i teologi i Paris i 800-tallet.

Det er en historie om demokratiets udvikling og især om, hvordan forfaldet fra en velfærdsstat til en konkurrencestat har skubbet stort set al uddannelsesudvikling i Danmark ud over afgrunden i frit fald.

Asser Amdisen er historiker, forfatter og fortæller, men han har også været højskoleforstander på Ryslinge Højskole og er direktør for Skoleskibet Georg Stage, som uddanner maritime håndværkere på samme niveau som erhvervsskolerne, men har tre gange flere ansøgere end skolen kan rumme, har 95 % gennemførselsprocent og 99,9 % beskæftigelse blandt tidligere elever. Resultater, som alle kunne matche, hvis de ville – og turde!

Referencer

Der var fart over feltet fra først til sidst. Nogle følte sig voldsomt provokeret, men der var stående bifald, da foredraget var ovre

Stine Jullerup

Faaborg-Midtfyn Bibliotekerne

Asser er skarp i formuleringerne og klar i mælet. Han formår at holde tilhøreren fanget og bygger sit foredrag godt op med med cliffhangere som bliver samlet op til sidst.

Torben Halkjær Nielsen

Herlev lærerforening
Uforpligtende forespørgsel på Asser Amdisen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31

Foredragsemner med Asser Amdisen