Brødre – frontfortælling om storhed og fald i en gadebande
Brødre er en voldsom og tankevækkende dokumentaristisk fortælling om storhed og fald i en gadebande.
I 2018 blev bogens hovedperson dømt for at begå drab under et drive by-skyderi efter en bloddryppende konflikt om 500.000 euro. Under afsoningen indvilligede han i et exit-program uden at røbe sin historie – det gør han nu i denne vilde fortælling. Til Peter Graae fortæller han i Brødre om sin tumultariske barndom med tidlig kriminalitet og om sin rolle i Nørrebro-banden Brothas, der blev områdets største og mest frygtede bande.
Bogen er baseret på mere end 100 timers interview med det tidligere bandemedlem, som tilbragte 15 år af sit liv som hårdkogt kriminel i Københavns underverden. Undervejs gives et levende og chokerende indblik i bandeverdenen, hvor brødre kan blive til fjender på et øjeblik. Samtidig er det også en modig fortælling om at turde lægge sin fortid fra sig og begynde livet på ny.
Udgivelse: December 2022
Forlag: Grønningen 1