Merete Bergman Smit foredrag Kundeloyalitet - Fra kunder til superfans
Mange virksomheder oplever, at det er svært at holde på kunderne. Kunderne er ikke loyale, og det paradoksale er at 58 % af jeres tilfredse kunder også vælger at samarbejde med jeres konkurrenter.
Foredraget er et foredrag til virksomheder og medarbejdere, der vil have flere loyale og begejstrede kunder. Foredraget handler om, hvordan vi, med afsæt i evidensbaseret forskning, kan give kunderne oplevelser, der får dem til at blive fans i vores virksomheder, uanset branche og størrelsen på vores markedsføringsbudget.
I vil blive præsenteret for de tre ting, som virksomheder som fx Apple, Harley-Davidson og Disney gør anderledes og som netop får deres kunder til at blive ekstremt loyale. Det er konkrete ting og en indsigt, som I nemt kan kopiere og anvende i jeres møde med kunderne og som vil gøre en stor forskel i jeres kundetilfredshed og kundeloyalitet.
Foredraget serveres på en levende og underholdende måde og bør opleves af alle der arbejder med kunder, da det vil ændre jeres måde, at tænke kundeoplevelser på.
Merete Bergman Smit foredrag Kick ass service - fra kunder til fans
“Kick ass service” er et foredrag til medarbejdere og ledere, der gerne vil have gladere kunder og en sjovere hverdag.
Foredraget handler om vores holdning og om at gøre en forskel for vores kunder hver dag. Det handler kort og godt om, hvordan vi bruger tiden sammen med kunderne. Alle kan derfor lære det, det virker i alle brancher, og det er ganske gratis.
Merete Bergman Smit vil give jer brændstof til at levere endnu bedre kundeoplevelser og vil forandre jeres måde at være sammen med kunderne på. I vil lære, at små konkrete ændringer kan gøre en kæmpe forskel i hverdagen, arbejdsglæden og ikke mindst kundetilfredsheden.
Foredraget er smækfyldt med sjove eksempler fra hverdagen, gennemtestede og konkrete tips, og I vil blive introduceret til værktøjet WAUW-termometret, som har hjulpet nogle af Danmarks bedste servicevirksomheder med at vinde såvel danske som internationale priser for deres service.
Merete Bergman Smit foredrag Kick ass kollega – spark arbejdsglæden i vejret
“Kick ass kollega” er et foredrag til medarbejdere og ledere, som gerne vil have mere begejstring, et bedre samarbejde og en sjovere hverdag.
Det er nemlig ikke alle ledere og medarbejdere, der har begejstring med i baglommen, når de kører på arbejde. Derfor handler foredraget om vores holdning og indstilling, og hvordan vi alle har et ansvar for at bidrage til en fantastisk hverdag og være den kollega, som andre gerne vil arbejde sammen med.
Merete Bergman Smit vil på en sjov og inspirerende måde udfordre jeres måde at være sammen på, og I vil lære, at små konkrete ændringer kan gøre en kæmpe forskel for jeres kommunikation, samarbejde og arbejdsglæde.
Foredraget er smækfyldt med eksempler fra hverdagen, forskningsbaseret og konkret viden, og du vil få 7 ting, som du kan gøre allerede i morgen, når du møder dine kolleger. Ting som netop kan sparke din arbejdsglæde i vejret.