Tlf. 35 11 21 31
Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenterTlf. 35 11 21 31
USA- og Tysklandsanalytiker, podcast-vært, forfatter og Ph.D. historie
Forespørg nemt på pris og datoSend os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Om Mirco
Foredrag
Referencer
Mirco Reimer-Elster analyserer amerikansk og tysk politik for TV 2, har to ugentlige podcasts om Tyskland og om amerikansk populærkultur på Radio4, og skriver hver uge for Jyllands-Posten om USA. Han er kendt for sine skarpe og sjove analyser, der gerne krydres med populærkulturelle referencer.
Mirco er TV 2’s USA- og Tysklandsanalytiker. Han er født og opvokset i Tyskland, uddannet cand.mag. i amerikanske studier og har skrevet en ph.d. om Tyskland under Den Kolde Krig. Mirco har tidligere undervist på Grundtvigs Højskole og Syddansk Universitet, været gæsteforsker og Henry Kissinger-Fellow ved Yale University og har skrevet en bog om forholdet mellem USA og Tyskland.
Mirco evner at formidle selv de mest komplicerede politiske problemstillinger med et glimt i øjet og på en uhøjtidelig og letforståelig måde. Derudover er Mirco altid frisk på et væddemål om udfaldet af det næste amerikanske eller tyske valg, selvom hans succesrate som spåkone er begrænset, og han derfor til tider må finde vandreskoene frem.
Book et foredrag med Mirco, og oplev et underholdende, højaktuelt og arrangement krydret med populærkulturelle referencer, personlige fortællinger og Mircos oplevelser i mediebranchen – og så er det selvfølgelig altid skræddersyet til det enkelte arrangement.
Se foredrag med Mirco Reimer-ElsterRuslands angreb på Ukraine har vist sig at være skelsættende for Tysklands selvforståelse og udenrigs- og sikkerhedspolitiske kompas. Efter 16 år med Angela Merkel på posten fik Tyskland ikke bare en ny kansler og en ny regering, men ser sig også konfronteret med et internationalt krav om at kravle ud af den politiske hængekøje og tage ansvar.
Europas mest magtfulde nation, der har været præget af kontinuitet og stabilitet i en tid karakteriseret af store kriser, befinder sig pludselig i en opbrudstid med nye politiske konstellationer og en krig i Ukraine, som har resulteret i et historisk udenrigspolitisk kursskifte, hvor Tyskland er gået fra at tøve til at være Ukraines næststørste militære bidragsyder efter USA.
I dette desværre fortsat højaktuelle foredrag stiller Mirco Reimer-Elster skarpt på sit hjemland og tyskernes skizofrene ønske om både kontinuitet og forandring efter Ruslands angreb på Ukraine.
I januar 2021 blev Donald Trump erklæret færdig i amerikansk politik efter stormen på Kongressen. Efter midtvejsvalget i 2022 blev Trump kaldt fortidens mand.
Det stik modsatte blev tilfældet: Trump vendte tilbage og er tilsyneladende ustoppelig på vej til at blive republikanernes præsidentkandidat for tredje gang i streg, selvom den tidligere præsident har flere retssager på nakken.
Hvordan kunne det kunne gå til? Hvor stor er Donald Trumps chancer for også at vende retur til Det Hvide Hus?
I dette foredrag fortæller Mirco Reimer-Elster om amerikanernes afgørende valg i 2024, der også kommer til at få stor betydning for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.
Sociologen Seymour Martin Lipset sagde engang, at ”dem, der kun kender ét land, kender intet land”.
Mirco er født og opvokset i Tyskland og har boet syd for grænsen det meste af sit liv. Han er en del af det danske mindretal i Sydslesvig og har udelukkende gået i danske institutioner, selvom hans forældre ikke taler dansk. I 2009 forlod Mirco Tyskland for at læse i Danmark. I dag er han dansk gift og taler bedre dansk end tysk. Sidstnævnte er noget af en udfordring, når man prøver at opdrage sine børn tosproget og bor i København.
Samtidig har livet som udlandstysker givet Mirco et andet syn på sit hjemland. Ikke mindst efter, at han rejste rundt i Tyskland sammen med Ulla Terkelsen under den seneste valgkamp. For Tyskland er så meget mere end Autobahn, sokker i sandaler og telefax, og Mirco er kommet til at savne det land, han havde så travlt med at komme væk fra som ung.
Et personligt foredrag om livet som udlandstysker. Om at være bortrejst i et årti og vende tilbage til sine tyske rødder for en stund, bindestregs-identiteter, skam-spørgsmål, livet som Tysklandsanalytiker og tyske særheder, som Mirco har svært ved at lægge bag sig.
Det kan efterhånden lyde som en slidt kliche, at USA er et dybt polariseret land. Men hvad skyldes splittelsen? Hvad betyder den for den politiske proces? Hvordan manifesterer splittelsen sig i amerikanernes dagligdag? Og kunne man forestille sig en lignende splittelse i Danmark? Foredraget tager både udgangspunkt i Mircos arbejde som analytiker, men også egne erfaringer efter at have boet i USA af flere omgange, blandt andet mens Donald Trump var præsident.
I foredraget fokuseres der på aktuelle debatter i det amerikanske samfund, kulturkampen og identitetspolitikken, de demografiske forandringer i USA samt jordnære eksempler som et skænderi på en bar i Syrien, at arbejde på et amerikansk eliteuniversitet samt hvordan polariseringen har fået indflydelse på amerikanernes datingliv.
”Donald Trump er færdig. Valget er afgjort” – Oktober 2016.
”Det kommer aldrig til at ske – hvis Olaf Scholz bliver kansler i Tyskland, går jeg fra Hamborg til München” – juni 2021.
Man plejer at sige, af skade bliver man klog. Det har dog vist ikke været tilfældet for Mirco. I oktober 2016 afskrev han kategorisk Donald Trumps muligheder for at blive USA’s præsident. En måned senere udråbte Mirco sig selv som idiot på landsdækkende tv, efter, at Trump havde vundet valget.
Fem år senere afskrev TV 2’s USA- og Tysklandsanalytiker så skråsikkert muligheden for, at Olaf Scholz skulle blive Tysklands næste kansler. Skulle det umulige ske, ville Mirco gå fra Hamborg til München. Nu er han så småt gået i gang med at planlægge den 700 kilometer lange gåtur og forsøger at forklare sin kone, hvorfor hun må passe børnene alene i nogle måneder.
I dette foredrag, der er spækket med videoer og anekdoter, fortæller Mirco Reimer-Elster om livet som Komiske Ali for åben skærm, og om at være i minus på konekontoen. Et uhøjtideligt og selvironisk indblik i livet som analytiker og spåkone, et væddemål med Stig Tøfting, kunsten at tage fejl – og komme videre og leve med det.
Mirco Reimer-Elster fungerer også gerne som ordstyrer, moderator eller konferencier ved store eller mindre møder, konferencer eller andre arrangementer.
Mirco er en nærværende ordstyrer, moderator og konferencier, der møder publikum med et smil på læben. Ligesom på skærmen er han velforberedt, underholdende og uhøjtidelig, hvilket resulterer i skarpe spørgsmål og en god dynamik, hvor både publikum og deltagerne bliver mødt i øjenhøjde og med et glimt i øjet.
Mirco leverede et informativt og spændende oplæg, der var tilpasset målgruppen ud fra de ønsker og opdrag vi havde givet. Meget givende.
Søren Rasmusen
Mirco Reimer-Elster leverede et spændende og også underholdende oplæg om det amerikanske præsidentvalg. Statistik underbyggede og relevante lydklip supplerede hans pointer. Sjov og alvor gik hånd i hånd. Både elever og lærere syntes godt om oplægget. Vi blev klogere. Vi booker gerne Mirco i fremtiden.
Henrik Fernley Schoppe
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.