Konfliktskyhed dræner arbejdspladsen

Når man er konfliktsky får man det man frygter mest

Af Anders Stahlschmidt, foredragsholder, konfliktmægler, journalist og master i organisationspsykologi

Vil du have mere bøvl på din arbejdsplads? Hvad med ubehag og irritation – skal vi skrue op for det? Du kan også få flere eksplosive konflikter, der fylder din krop og dit hoved med indestængt vrede og til sidst eksploderer som landminer op i hovedet på dig selv og dine kolleger. Nej, vel?! Det er kun virkelig mærkelige mennesker, der ønsker ufred. De fleste vil gerne undgå alt det, der kan ende i konflikt. Men, når man er konfliktsky får man lige netop mere af det man frygter mest: Bøvl, ubehag, irritation og eksplosive konflikter.

Det er med konfliktskyhed som det er med tandlægeskræk. Du mærker smerten og ubehaget, men i stedet for at lukke munden op og få problemet løst, venter du til det bliver uudholdeligt. Måske håber du på, at det går væk af sig selv, men så heldig er man sjældent.

Konfliktskyhed kan ramme enkeltpersoner, men kan også præge en gruppe eller en hel arbejdsplads.

Konfliktskyhed optrapper konflikter

Konfliktsky personer har tit en opfattelse af sig selv som fredselskende og venlige i modsætning til andre, der tilsyneladende ikke forsømmer nogen lejlighed til at lave ballade. Ballademagerne betegner vi ofte som konfliktsøgende. Men det modsatte af at være konfliktsky er ikke at være én, der ofte havner i konflikt. Faktisk tværtimod. Når du er konfliktsky kommer du tit netop til at optrappe de konflikter, som du bliver en del af. Du får alt det, du prøver at undgå.

Jeg er konfliktmægler og specialist i feedback. Jeg kommer på mange forskellige arbejdspladser, hvor jeg mægler i vidt forskellige konflikter. Det er ofte et detektivarbejde at finde frem til sagens kerne. Hvem gjorde hvad, hvornår? Hvordan blev det opfattet af den anden? Hvornår begyndte det, der har udviklet sig til en konflikt og hvad er sagens kerne egentlig? Hver eneste konflikt er forskellig. Men, når jeg tænker tilbage på alle de konflikter jeg er stødt på, har de denne ene ting til fælles: De er blevet værre, fordi nogen har været konfliktsky. Nogen har ladet som der ikke var nogen konflikt og dækket over den i stedet for at se den i øjnene. Eller de har ikke villet indse deres egen andel i konflikten.

Samtale, tiltale, omtale

Hvad er det for konfliktoptrappende mekanismer, der kommer i spil, når man prøver at smyge sig udenom en konflikt? En forklaring tager udgangspunkt i en konflikttrappe med tre trin: På det nederste trin har vi en samtale om det der skiller os. Vi lytter og prøver at forstå hinanden. Når vi opgiver samtalen, hopper vi op på næste trin, som er tiltale. Vi holder op med at lytte. I stedet for at tale med, taler vi til hinanden. Den anden skal forstå det jeg selv forstår!  På dette trin peger vi fingre, vi generaliserer og forvrænger det den anden siger. “Du skal også altid…”, vi tillægger hinanden slette hensigter: “Du er kun ude på at…”. Hvis vi optrapper konflikten herfra, lander vi på det sidste trin. På det tredje og sidste trin opgiver vi også tiltalen. Vi går bag om ryggen på hinanden og foretager en omtale af den vi er på kant med. Omtalen bliver en bagtalelse og det er noget, der rigtig kan fyre op under konflikten. 

Når man er konfliktsky, bliver man fristet til at springe de to nederste trin over og gå direkte op på omtale-trinnet. Man gør det for at undgå konfrontation, men ender med at bagtale den anden. Det kan være to kolleger, hvor den ene er irriteret på den anden over et eller andet og i stedet for bare at sige det og tale om det, går den irriterede kollega til deres fælles leder og klager. Derefter må lederen tage en snak med den anden kollega og sige: din kollega siger at du irriterer ham. Det løser ikke nødvendigvis konflikten. Tværtimod. Det virker krænkende, ekskluderende og fejt. Hvorfor har min kollega ikke selv sagt det til mig?

Flere slags konfliktskyhed

Konfliktskyhed optræder i mange forklædninger. De fleste opfatter nok det at være konfliktsky som noget med at dukke sig og trække sig eller forsøge at udglatte tingene, når bølgerne begynder at gå højt. Men der er andre måder at gå rundt om den varme grød på. Forskellige måder at lægge låg på konflikter på. En af de overraskende måder, kan vi kalde den aggressive konfliktskyhed. Jeg kender en person, der tit havner i konflikt og som de færreste nok vil betegne som konfliktsky. Men jeg har luret hende. Hver gang nogen nærmer sig hende med en konflikt, reagerer hun aggressivt for at slippe for konfrontationen. Hun angriber verbalt. I overført betydning kaster hun en håndgranat og håber, at den anden bliver bange og trækker sig. Eller også forvinder hun selv i røgen fra den pseudokonflikt hun detonerede. De fleste kender også til den passivt-aggressive konfliktskyhed, hvor en person gør sig til offer og beskylder andre for at have ødelagt alt. Det foregår tit på en underforstået måde: “Nej, du behøver ikke tænke på, hvordan jeg har det.” Med denne form for konfliktskyhed prøver personen at give dig et syrebad af dårlig samvittighed, så du giver afkald på dine egne behov og interesser.

Dræber engagementet

Konfliktskyhed på arbejdspladser skaber ikke bare værre konflikter. De blokerer også for kreativ impulsivitet, ærlig og brugbar feedback og de fremmer trykket stemning og nervøsitet. Hvis en leder eller et team ikke tør tale om de konflikter, der er i gruppen, vil man heller ikke have mod til komme med nye ideer eller gå fuldt og helt ind i arbejdet. Når vi bliver engageret i vores arbejde, kan det jo let give små konflikter, som ikke behøver være farlige. De kan netop være udtryk for engagement – altså et sundhedstegn. Når alle passer på sig selv, fordi der er en elefant i rummet, som ingen tør tale om, kommer vi til at låse os selv fast i positioner. Vi gentager de samme pointer igen og igen og har svært ved at være nysgerrige og åbne over for andres synspunkter.

Det modsatte af konfliktskyhed

Konflikter er en del af det at være menneske. Vi undgår ikke uoverensstemmelser og spændinger, men vi kan gøre noget for at de konflikter, vi bliver en del af, volder mindst mulig skade og hurtigst muligt bliver løst. Løsningen findes i konfliktskyhedens modsætning. Det modsatte af at være konfliktsky er at være konfliktansvarlig. At man indser, at man er på kant med den anden og at man står ved det. Ser konflikten i øjnene.

Hvordan bliver man konfliktansvarlig? I mit nye foredrag EN KUR MOD KONFLIKTSKYHED forklarer jeg om de dynamikker, der giver konflikt og hvordan man kan arbejde med sin egen konfliktskyhed. Foredraget bygger på min seneste bog med samme titel. Jeg har været lidt nervøs for om jeg nu ville blive stillet til ansvar for alle de konflikter, jeg animerer folk til konfrontere andre med. Men det er ikke sket. I stedet har mange sagt eller skrevet til mig om den lettelse de føler, når de slipper ud af deres egen konfliktskyhed og får sagt det, der skal siges. På en ordentlig og konfliktansvarlig måde, naturligvis.