Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
generic-cover1

Sådan vokser og spirer jeres virksomhed i samlet flok

Anders Stahlschmidt

Anders Stahlschmidt

Organisationskonsulent og ekspert i konflikthåndtering, ledelse og samarbejdskultur

Forespørg nemt på pris og dato

4.75 ud af 5 stjerner

"Vi har været meget meget glade for Anders Stahlschmidts kommunikations-oplæg. Han var inspirerende og medrivende og gennemførte nogle sjove kommunikations-øvelser, som vi virkelig forstod. Vi har brugt hans råd meget aktivt efterfølgende."

Lene Richter Lund, chef for Erhvervsafdelingen - Topdanmark Forsikring A/S Se alle referencer

Et foredrag med Anders Stahlschmidt giver jer:

  • Motivation og inspiration til at kommunikere mere effektivt i jeres organisation
  • Konkrete værktøjer til konflikthåndtering, feedback, forandringer og samarbejde
  • Et underholdende og levende arrangement, der giver et værdifuldt indspark i jeres organisation
Uforpligtende forespørgsel på Anders Stahlschmidt

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Anders

Lecture icon

Foredrag

References icon

Referencer

Interviews icon

Artikler

Books icon

Bøger

Forespørg nemt på pris og dato

Kommunikationsekspert Anders Stahlschmidt holder medrivende og inddragende foredrag, workshops og kurser om mange af de kommunikative fænomener, der præger hverdagen på arbejdspladsen. Han giver brugbar inspiration til, hvordan vi bliver bedre til at arbejde sammen, til at give hinanden noget at vokse af og til at løse konflikter. 

Et foredrag med Anders Stahlschmidt giver jer:

  • Motivation og inspiration til at kommunikere mere effektivt i jeres organisation
  • Konkrete værktøjer til konflikthåndtering, feedback, forandringer og samarbejde
  • Et underholdende og levende arrangement, der giver et værdifuldt indspark i jeres organisation

Halter I på kommunikationen?

Anders er en fremragende formidler, og efterlader altid deltagerne med et skud positiv energi, og et nyt syn på medmennesker og samarbejde. Hans foredrag er konkrete, vedkommende og med masser af sjove og lærerige eksempler fra virkeligheden. Samtidig mærker man som deltager, at læringen og inspirationen hviler på et solidt fundament af teori og erfaring.

Med en baggrund som journalist, leder og konfliktmægler har Anders skrevet bøgerne: “En kur mod konfliktskyhed”, “Lyt mens du taler”, “Spørgeteknik” (medforfatter), “Førstehjælp til Feedback – giv hinanden noget at vokse af”.

Anders er uddannet journalist, konfliktmægler, certificeret i systemiske organisationsopstillinger og har en master i organisationspsykologi (MPO), men først og fremmest mange års praktisk erfaring. Han arbejder i dag med blandt andet feedback og konfliktløsning i private- og offentlige organisationer og virksomheder.

De underholdende og levende foredrag med Anders Stahlschmidt er især populære hos statslige styrelser, kommuner, skoler og foreninger.
Book Anders Stahlschmidt til jeres næste event, og oplev fordele af et fornyet syn på kommunikation, feedback og samarbejde.

Se foredrag med Anders Stahlschmidt
Anders Stahlschmidt foredrag

Feedback – Giv hinanden noget at vokse af

Mangler I inspiration til at løfte jeres indbyrdes feedback, så er dette foredrag fuld af inspirerende pointer.

Anders Stahlschmidt er en af landets førende specialister i feedback og forfatter til bøgerne “Førstehjælp til Feedback” og “En kur mod konfliktskyhed”. Med udgangspunkt i mange års arbejde med feedback og feedbackkultur, i både offentlige og private organisationer, giver han masser af eksempler på, hvordan man kan give effektiv feedback, og på hvordan man ikke bør gøre. Hvis man vil styrke feedbackkulturen, er det ikke nok at uddele en ‘pædagogsandwhich’ her og der.  Det gælder om at turde og ville give hinanden noget at vokse af – fagligt og personligt.

Det handler om:

  • Hvordan styrker vi hinandens kompetencer?
  • Hvordan modtager man feedback på en konstruktiv måde? Psykologisk tryghed og feedback
  • De fire niveauer: observation, fortolkning, bedømmelse og appel
  • Hvordan siger man det, der er svært at sige?
  • Anerkendelse – den falske og den ægte
  • Hvordan kan man give feedback til sin leder? Feedback mellem generationerne og konfliktskyhed
  • De syv samarbejdstyper – høst gevinsten af, at vi er forskellige
Anders Stahlschmidt foredrag

Klap i og lyt

Mange opgaver kræver, at vi lytter. Når vi bliver bedre til at lytte til hinanden, bliver vi også bedre til at samarbejde, udvikle vores metoder, skabe psykologisk tryghed, læring og stærke resultater. Problemet er, at det er anstrengende og kræver overskud at lytte, og hvordan bliver man bedre til det?

Når nogen siger “Jeg hører, hvad du siger”,  fornemmer man tit, at de netop ikke lytter.  At lytte er at rette sin hørelse opmærksomt mod nogen, for at forstå dem. Hørelsen, opmærksomheden, forståelsen – det hele spiller sammen, når vi lytter.

Med underholdende og genkendelige eksempler gennemgår Anders Stahlschmidt i dette foredrag forskellige måder at lytte på. Hør om narcissistisk lytning, fordomslytning, empatisk lytning og mange andre mere eller mindre hensigtsmæssige måder at lytte på.

Foredraget kan skræddersys og der kan indlægges øvelser. Hør om:

  • Hvad forskerne siger om lytning – Hvornår er vi opmærksomme og uopmærksomme
  • Vi lytter også med øjnene, og det kan være et problem. Sådan bliver I bedre til at lytte
  • Læring, gode resultater og psykologisk tryghed kræver at vi lytter
  • Lyttekompasset og de otte lyttepositioner. Det psykologiske spil i lytning
  • Lyt til en I er uenig med, lyt for at løse konflikter. Brug spørgeteknikker
Anders Stahlschmidt foredrag

En kur mod konfliktskyhed

De fleste vil gerne undgå konflikter. Men når man er konfliktsky, får man lige netop mere af det, man frygter mest: Bøvl, ubehag, irritation – og konflikter. Men ikke nok med det. Når vi ikke siger det, der skal siges,  efterlader vi den anden uden en chance for at vide, hvad der er galt. Konfliktskyhed er et udbredt problem på arbejdspladser og i privatlivet.

I dette foredrag vender Anders Stahlschmidt konflikthåndtering på hovedet og ser det gennem den konfliktskyes briller. Med underholdende og rørende eksempler fortæller han, hvordan konfliktsky personer kommer til at optrappe konflikter, men han giver også eksempler på, hvordan man kan overvinde sin konfliktskyhed og blive konfliktansvarlig.

  • At være konfliktsky er en belastning – også for andre. Konfliktskyhed optrapper konflikter
  • Hvordan man håndterer forskellige konflikttyper? Bliv konfliktansvarlig
  • Konfliktskyhed i grupper – elefanter i rummet
  • Sammenhængen mellem konfliktskyhed og manglende engagement
  • Psykologisk tryghed
  • Konfliktskyhedens følelser – vrede, skam, modløshed, angst
  • Personlige grænser – krænkelser og svigt
Anders Stahlschmidt foredrag

Lyt mens du taler

Nogle talere kan skabe følelsen af nærvær, af at de er helt og fuldt til stede, og oplevelsen af at dette øjeblik er helt særligt. Dette foredrag henvender sig til alle, som har brug for at kunne motivere, inspirere og dele viden med andre. På møder, til foredrag og ved særlige lejligheder. Med små virkemidler kan I få stor opmærksomhed og gennemslagskraft.

I foredraget fortæller Anders Stahlschmidt om sine erfaringer fra ti års træning af ledere og andre, der har brug for at tale til forsamlinger. Blandt andet fra hans tid som leder af Det Kongelige Ledelsesakademi, hvor han arbejdede sammen med Det Kgl. Teaters stemmecoach og skuespiller Henning Jensen, om at give ledere fra erhvervslivet gennemslagskraft. Foredraget byder på masser af eksempler og demonstrationer af, hvad der virker og ikke virker, når man vil være autentisk og nærværende, mens man taler til andre.

  • Hvad kan vi lære af de bedste oplægsholdere og talere?
  • Hvordan finder man på talen, mens man holder den?
  • Hvordan håndterer man forstyrrelser? Hvordan får man publikum til at lytte?
  • Hvordan finder man frem til meningen med det, man siger? Hvordan er man sig selv?
  • Hvorfor virker ens kropssprog somme tider dumt?
  • Storytelling  og eksemplets kraft
Anders Stahlschmidt foredrag

Kan du lede opad?

Hvordan undgår I blot at være ekspeditionskontor for andres beslutninger? Vil I have succes som leder, skal I mestre kunsten at lede opad. Kun derved får I plads til at lede. I dette foredrag tager Anders Stahlschmidt jer igennem fem trin til at lede den eller de personer, der er leder for jer: Forstå jeres chef, gør jeres chef tryg, forstå magtspillet, tag magten og bidrag til den store agenda. I foredraget er der indlagt dilemmaopgaver og plads til erfaringsudveksling.

Referencer

Anders var meget velforberedt og oplægget var relevant for deltagerne

Silke Spence

Gladsaxe Kommune

Levende, talte til alle – uanset faggrupper, forståelig, god balance mellem hans snak og spørgsmål i grupper, gjorde “det at give og modtage feedback” til en art livsstil.”

Maiken B. Hansson

Hørsholm Kommune

Anders Stahlschmidts foredrag om feedback var håndgribeligt, specifikt og inspirerende. Vi er en organisation, som har haft meget fokus på feedback, så vi var opmærksomme på floskler, og Anders holdt oplæg for en hel kommunikations-afdeling med folk, der er vant til at formidle – så det var ikke noget et let publikum. Men han var meget god, og gjorde det så fagligt stærkt og inspirerende, at det virkelig fængede

Kommunikationschef Helle Andersen

Energinet.dk

Kun postive tilbagemeldinger fra vores medlemmer, der deltog ved de to foredrag vi havde med Anders i Aarhus og Kolding.

Malene Friborg

HK / Privat

Godt og levende foredrag.

Inger Larsen

Ringkøbing-Skjern Kommune

Vi har været meget meget glade for Anders Stahlschmidts kommunikations-oplæg. Han var inspirerende og medrivende og gennemførte nogle sjove kommunikations-øvelser, som vi virkelig forstod. Vi har brugt hans råd meget aktivt efterfølgende.

Chef for Erhvervsafdelingen Lene Richter Lund

Topdanmark Forsikring A/S

Anders Stahlschmidt havde en rigtig god effekt på sit publikum, da han underviste os i at give god feedback. Han leverede en fin performance, hvor folk sad på det yderste af stolene og var meget optagede af ham og hans budskaber.

Medarbejderrepræsentant og sagsbehandler Steen Rosted

Brøndby Lærerforening

Deltagere var meget begejstret - samtidig fik de ny viden med som de kan indarbejde i deres fremtidige arbejde

Gitte Mølgaard Nielsen

BUPL Nordjylland

Dejligt foredrag, og fedt med et afklaringsmøde inden selve oplægget, så vi fik målgruppe og indhold på plads.

Tim Callesen

Konventum Uddannelser

Anders var dygtig til at tilpasse indholdet til vores medarbejderskare. Fornemmede stemningen i rummet.

Merete Røder

Frederiksberg Kommune

Anders ramte den spot on Et lærerigt foredrag og en nærværende og inspirerende foredragsholder

Jens Bastrup

CG Jensen A/S

Meget dygtig foredragsholder som formår at holde sit publikum fanget i samtlige 1½ time. Imponeret over hvor dygtig han er til straks at komme med eksempler, der relaterer til netop vores spørgsmål og vores arbejdshverdag. Han har totalt styr på sit stof - hatten af for det!

Gitte Neve

VELUX A/S

Anders er meget inspirerende og var god til at tilpasse foredraget lige til os modtagere og vores indgangsvinkel.

Lotte Munk-Petersen

RIV c/o Lægeforeningen Sjælland

Anders var et kæmpe hit - foredrag kombineret med kæmpe viden og god tør humor.

Jette Boel

Socialpædagogerne Østjylland

Anders Stahlschmidt er meget dygtig. Han er en virkelig kreativ oplægsholder, der inspirerer med både tegninger og powerpoint, som ingen anden, jeg har set. Man kan virkelig mærke, at han har en fortid på tv, i den professionalisme han har som formidler.

Sekretariatschef Kim Winding

Det Nationale Center for Arbejdsmiljø

Vi hyrede Anders Stahlschmidt til at tale om feedback, og han passede som person virkelig godt ind i vores miljø på Det Kongelige Kunstakademis Bibliotek. Han er meget saglig, og han var i stand til at sætte sig ned og virkelig lytte til os og indlede en samtale, som bragte os videre. Det var et meget givende samarbejde.

Lise Møller Eriksson, bibliotekschef

Det Kgl. Danske Kunstakademis Bibliotek

Anders Stahlschmidt holdt oplæg for vores institutionspersonale om feedback, og vi fik virkelig noget at tænke over med hans opgør med den vante sandwichmodel for feedback, hvor man pakker kritik ind i ros, så pointen nogen gange helt forsvinder. Det kender vi godt. Han var virkelig god til at inddrage deltagerne og spotte præcis hvem der havde nogle særlige udfordringer og så tage det op på en meget fin måde.

Lisbeth Skov Andersen, Leder

Ejby Private Børnehave

Gode tilbagemeldinger fra deltagerne i dagen, med konkrete værktøjer der kunne anvendes straks.

Thomas Bloch

B&W Vølund

Anders var engasjerende og tilstedeværende, et flott foredrag med gode praksiseksempler! Han brukte artige og tydelige tegninger for å illustrere sitt budskap, og disse er nyttige å ha med seg og ta fram innimellom. Vi fikk noen aha- opplevelser underveis av det han sa, det fikk oss til å tenke noe annerledes rundt tema vi før hadde tenkt mer vanskelig.

Åse Krognes

Evjen barnehage

Vi havde Anders Stahlschmidt på besøg til et "gå-hjem" møde om feedback. Anders leverede et nærværende og håndgribeligt "foredrag", med inddragelse af de der havde lyst til at byde ind. Virkelig gode pointer, som vi har taget til os:-)

Elise Utzen Keller

BASE Erhverv A/S

Anders mødte velforberedt op og inspirerede hele forsamlingen. Hans pointer om feedback og konfliktskyhed gik rent ind og bandt fin sløje på dagens arrangement.

Søren Jensen

TV 2 Danmark A/S

Rigtigt godt foredrag

Michala Gauguin Karlsen

Novo Nordisk, Kalundborg

Anders ramte lige hvor han skulle og var en fantastisk start på vores temadag!

Jesper Bertelsen

Conscia Danmark A/S

super nærværende foredragsholder. god formidler med god kontakt til publikum.

Mette Marie Møller

FRISKOLERNE

Anders, det har været en fornøjelse at arbejde sammen med dig, både i den indledende fase med afklaring af indhold og fremlæggelse samt form og øvrige tanker. Synes du på bedste vis har formået at spore dig ind på hvad vi er for en afdeling, og tilgodese indhold og form så alle faggrupper "fik noget at vokse af" og ikke mindst stof til eftertanke og ideer vi har fået lyst til at følge og arbejde videre med.

Susanne M. Læssøe Jensen

Køge Sygehus

Anders' forklaring til at vi ser tingene fra to forskellige vinkler virkelig "nailed it": "jeg er omhyggelig" vs. "du er for langsom". Med disse eksempler forstod jeg virkelig budskabet + Oversæt kritik til et ønske = guldtip. Dejligt at Anders havde så mange praktiske eksempler fra det virkelige liv at dele med os. God til at inddrage os. Rigtig dygtig til at få alle med og gøre emnet levende via egne oplevelser og godt præsentationsmateriale :)

Michelle Jørgensen

HK's Kursusafdeling

Velforberedt, med god humor og god til at formidle på niveau, der passede til gruppen. Der har været god forberelses-proces forinden vores temadag.

Susanne Læssøe Jensen

Reumatologisk afdeling, Fysioterapien, Køge Sygehus

Foredrag med og uden formål

Sidste vinter sad jeg en aften over et glas vin med den lokale præst, Jesper, som er en af mine venner. Vi talte om den danske foredragstradition. Det kan man godt se og høre for sig, ikk? Det levende ord, bl. bla, mødet mellem mennesker, komme hinanden ved, bla bla, høre om verden og så videre. Som foredragsholder oplever jeg selv, at traditionen lever i bedste velgående i alle afkroge af landet. Men den kunne godt være stærkere i Valby, kom vi frem til. Valby i København.

“Hvad med at lave en konkurrence for foredragsholdere,” foreslog jeg. “Ja, VM i foredrag,” sagde præsten. “VM – vil du holde et verdensmesterskab?! Er det ikke at tage munden lidt for fuld?” “Nej, VM står selvfølgelig for Valbymesterskaberne,” forklarede min vittige ven mig. Og så hang vi på den, kunne vi mærke. Ideen var simpelthen for god.

Vi samlede en lille gruppe frivillige, og mobiliserede det lokale kulturudvalg, og sidste efterår sendte vi en invitation ud i forskellige retninger for at lokke foredragsholdere til at deltage. Ville man deltage, skulle man sende os en et-minut-lang video. Jeg tror, at alle i gruppen havde den der lille frygt for, at ingen ville sende noget ind, eller at de der gjorde var …ja, altså… for kedelige eller for mærkelige.

Men efter en uges skeptisk venten begyndte videoerne at tikke ind. Og de var ikke kedelige. Til gengæld handlede de om alt muligt andet, end hvad vi kunne have tænkt os til. En ville fortælle om doven energi, og hvordan det at springe over hvor gærdet er lavest, er ret effektivt, en udredte sandheder fra opspind om den myteomspundne alkoholiske drik, absint, en fik det til at løbe koldt ned ad ryggen med beretninger fra 1700-tallet om mord, der blev begået af personer, som ønskede at blive henrettet, en anden fik tårerne til at trille ned ad kinderne med rammende beskrivelser af, hvorfor gamle mænd tit er sure. Der var også et foredrag om stress og søvnløshed og nogle gribende livshistorier. Vi fandt ti gode kandidater til vores – syntes vi selv, fornemme titel.

Der var en god vibration omkring vores projekt. Måske derfor var det heller ikke svært at overtale dygtige mennesker med forstand på formidling til at være dommere. Mette Vibe Utzon, Suzanne Bjerrehuus, Gordon Kennedy, Thomas Wivel, Gertrud Højlund med flere. Men den store test var naturligvis om publikum i Valby og omegn også kunne lide idéen. Det kunne de. Vi holdt tre aftner med næsten fulde huse. Publikum og dommerne skulle sammen stemme fire foredragsholdere videre til finalen. Der var nerver på, men folk grinede og snakkede på livet løs med dommerne, deltagerne og hinanden. Forsamlingshusstemningen var endelig komme til Valby.

Hvad er formålet med projektet, spurgte flere, når jeg fortalte om det. Det ærlige (og korte) svar er: Fordi det er sjovt. Fordi det er hyggeligt. Fordi det er spændende. Formålet med at høre foredrag kan godt være at høre foredrag, ligesom der heller ikke behøver være andre formål med at lytte til musik, andet end at man godt kan lide musik.

For nylig så jeg en informativ tegnefilm på nettet, som forklarede, hvordan ens hjerne udvikler sig helt vildt, når man spiller musik. Pointen var, at hvis man spiller musik, bliver man bedre til matematik og alle mulige andre ting, der har noget med logik at gøre. Jeg tænkte, fint nok. Men er det formålet med musik? Er det, hvad alle musikeres inderst inde drømmer om, at de en dag – endelig kan lægge musikken til side og kun beskæftige sig med at løse ligninger og flyde ind i et kompliceret excel-ark på computeren? Kunne man forestille sig det omvendte budskab: At hvis bare du knokler med dine matematikopgaver, bliver du måske også rigtig god til at spille musik?

Når jeg selv holder foredrag er der tit et formål, som jeg aftaler med kunden. Mine foredrag handler om kommunikation og relationer mellem mennesker – mest på arbejdspladser. Formålet er tit at give ledere eller medarbejdere nogle redskaber, inspirere, klæde på til forandringer, håndtere konflikter og forskellighed. Jeg sætter en ære i at ramme skiven og overholde formalet, som de fleste andre foredragsholdere. Men verden er større og ikke begrænset til aktiviteter, der har et bestemt formål. Det gælder også foredrag.

Til efteråret gør vi det igen, har vi besluttet, præsten, jeg selv og de andre i VM i foredrag-gruppen. Og ligesom sidste år, har Athenas sagt ja til, at en del af førstepræmien er et år på hjemmesiden hos Danmarks største bookingbureau. Det er vi taknemmelige for – at en stor og kommerciel spiller på foredragsmarkedet husker, hvor hele traditionen kommer fra: Mennesker der mødes i mørket – i et forsamlingshus. Med eller uden et bestemt formål.

23. september 2021

Konfliktskyhed dræner arbejdspladsen

Når man er konfliktsky får man det man frygter mest Af Anders Stahlschmidt, foredragsholder, konfliktmægler, journalist og master i organisationspsykologi Vil du have mere bøvl på din arbejdsplads? Hvad med ubehag og irritation – skal vi skrue op for det? Du kan også få flere eksplosive konflikter, der fylder din krop og dit hoved med […]

Læs mere
Se foredrag med Anders Stahlschmidt

Førstehjælp til feedback - giv andre noget at vokse af

Vi har alle brug for feedback, for det giver os energi, selvtillid og motivation at blive anerkendt. Samtidig har vi brug for, at nogen korrigerer os, så vi ikke gentager fejl, dårlige vaner og ubetænksom opførsel. Gør din feedback mere kvalificeret – både på arbejde og derhjemme.

Lær at give feedback Førstehjælp til feedback er en bog med baggrund, øvelser og værktøjer, så du kan blive bedre til at give feedback. Både den daglige og den formaliserede.

Når du giver feedback, skal du være bevidst om: – Sproget   Bl.a. Går du efter manden eller bolden? Sprogets magi. Karakterforbandelser. Skrift over for samtale. Vi hører det, vi forstår. – Formen Bl.a. Hvordan formulerer man spørgsmål? Hvad koster en skideballe? Hvordan hæver du dig over snot- og tåregrænsen? Hvad er der galt med pædagogsandwichen? – Hensigten og resultatet Bl.a. Når feedback er som hvidt sukker. Hvor dybt vil du ramme? Ligeværd. “Du er jo et kvaj til feedback”. At mene noget med sin feedback. Timing.

Bogens budskab er: Giv hinanden noget at vokse af!

Anders Stahlschmidt er journalist og kommunikationsrådgiver. Han er partner i Lumholt & Stahlschmidt Kommunikation og arbejder med storytelling og med at træne og udvikle personlige kompetencer inden for kommunikation. Tidligere tv-vært på DR og TV2 og underholdningschef på Nordisk Film.

Kilde: Forlagsbeskrivelse

Lyt mens du taler

I denne bog kan du læse, hvordan du bliver en personlig taler, som taler fra hjertet med gennemslagskraft og situationsfornemmelse.

Bogen henvender sig til alle, som har brug for at kunne motivere, inspirere og dele viden med andre. På møder, til foredrag og ved særlige lejligheder, hvad enten det gælder spontane taler eller nøje forberedte indlæg.

Bogen er særlig oplagt til dig, der gerne vil tale uden manuskript eller PowerPoint, til dig der veksler mellem at være oplægsholder og mødeleder og til dig, der gerne vil være bedre til at håndtere uforudsete forstyrrelser mens du er på.

I bogen fremlægger forfatteren sine erfaringer fra ti års træning af ledere og andre, der har brug for at tale med forsamlinger. Blandt andet fra sin tid som leder af Det Kongelige Ledelsesakademi, hvor han lærte meget af at arbejde sammen med Det Kgl. Teaters stemmecoach, Lisbeth Holdt Jørgensen, med skuespiller Henning Jensen og med Susan A. Olsen.

Anders Stahlschmidt har siden udviklet sine egne træningsmetoder, som altid tager afsæt i den enkeltes helt personlige udtryk og muligheder. Udover at gøre rede for det han har lært, rummer bogen masser af eksempler, konkrete råd og øvelser. Men først og fremmest er det forfatterens ønske til dig som taler, at du bliver i stand til at lytte og mærke efter for at være nærværende og autentisk.

Det væsentlige, når du taler til – eller med andre er, at du kan skabe forbindelse. Bogen er struktureret efter fire hovedoverskrifter: Forbindelsen til dig selv, forbindelsen til det du taler om, forbindelsen til publikum og forbindelsen til øjeblikket.

Spørgeteknik

2. reviderede og udvidede udgave
I denne bog indvier Anders Stahlschmidt og Peter Knoop Christensen læseren i spørgeteknikkens mange facetter og muligheder. Hvornår virker hvilke spørgsmål, hvordan og hvorfor? Læs hvordan man styrer og støtter en samtale, hvordan man forandrer en samtales karakter, hvordan man med sine spørgsmål kan sælge en vare, udfordre en medarbejder eller skrælle omsvøb og forvanskninger af en samtalepartners udsagn.
Hjemme (!) i Jylland gælder det om at lade være med at være københavnersmart og overdrive begejstringen over noget. Men Anders Stahlschmidt og Peter Knoop Christensen har skrevet en bog om spørgeteknik. Det er en bog, hvor det kan være svært holde de jyske gener i ro. Det er ganske enkelt en rigtig god bog med en række basale redskaber til, hvordan man skal få det rigtige svar. HENRIK ØRHOLST i Jyllands-Posten. 5 stjerner.

I skolen lærer man at besvare spørgsmål, som autoriteten stiller. Autoriteten er læreren, skolen, ministeriet. Man bruger ikke meget tid på at undres og spørge, og det er en stor skam, for hvis der er noget, man har behov for, så er det at kunne stille rigtig gode spørgsmål. STEEN HILDEBRANDT i Børsen. 5 hatte.

Bogen tilbyder en betragtelig værktøjskasse i form af et metodisk afsnit, der præsenterer forskellige færdige modeller med fokus på spørgeteknik i blandt andet salgssituationer og coaching-samtaler. MARKUS BJØRN KRAFT i Berlingske Tidende. 5 stjerner.

Kilde: Forlagsbeskrivelse

En kur mod konfliktskyhed Bliv bedre til at sige det der skal siges

Konfliktskyhed er som tandlægeskræk. Angsten for at lukke munden op er så stor, at man hellere lader problemerne vokse. Før eller siden kommer de dog for en dag – større og dybere.

I denne bog beskriver Anders Stahlschmidt konfliktskyhedens modstridende følelser og tanker. Og giver dig et dybtgående indblik i, hvad du kan gøre ved dem. Overraskende nok er det nemlig ikke de højtråbende mennesker der skaber flest konflikter, men alle os der desperat forsøger at undgå dem. Konfliktsky mennesker eksploderer ikke, de imploderer. Konfliktskyhedens trappe fører ned i mørket, til skam, handlingslammelse og stresssygemeldinger.
I EN KUR MOD KONFLIKTSKYHED præsenteres du for en bred vifte af redskaber, der trin for trin fører dig væk fra konfliktskyens tåger. Du træner din evne til at skille tingene ad, se dem klart og sige det der skal sige – på en ordentlig måde. Kuren handler om at tage ansvar, både for konfliktens håndtering, relationen til den anden – og ikke mindst ansvar for dig selv.

Bogen henvender sig både til ledere og medarbejdere, der vil ud af hensynsbetændelse, handlingslammelse og dårligt arbejdsmiljø. Selvfølgelig kan du også bruge den derhjemme.

EN KUR MOD KONFLIKTSKYHED bygger på et solidt og bredt fundament af praksis- og forskningsbaseret viden. Alligevel er bogen let og underholdende at læse, for Anders Stahlschmidt er en fremragende formidler af sit stof.

Kilde: Forlagsbeskrivelse

Uforpligtende forespørgsel på Anders Stahlschmidt

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31
Anders Stahlschmidt
Anders Stahlschmidt

4.75 ud af 5 stjerner

"Vi har været meget meget glade for Anders Stahlschmidts kommunikations-oplæg. Han var inspirerende og medrivende og gennemførte nogle sjove kommunikations-øvelser, som vi virkelig forstod. Vi har brugt hans råd meget aktivt efterfølgende."

Lene Richter Lund, chef for Erhvervsafdelingen - Topdanmark Forsikring A/S Se alle referencer

Foredragsemner med Anders Stahlschmidt