Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
generic-cover2

Oplysende og debatskabende foredrag om Danmarks forsvar, ytringsfrihed og mediernes rolle

Peter Ernstved Rasmussen

Foto: Thomas Rønn

Peter Ernstved Rasmussen

Journalist, forfatter, radiovært og stifter af OLFI

Forespørg nemt på pris og dato
Uforpligtende forespørgsel på Peter Ernstved Rasmussen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Peter

Lecture icon

Foredrag

Video icon

Video

Books icon

Bøger

Forespørg nemt på pris og dato

Peter Ernstved Rasmussen er uddannet journalist, og er i dag stifter og redaktør på netmediet OLFI, der dækker dansk udenrigs-, forsvars- og sikkerhedspolitik med fokus på høj faglighed, integritet og troværdighed. Derudover er Peter Ernstved Rasmussen vært på det ugentlige debatprogram Frontlinjen på Radio 4, der tager samme emner som OLFI under kærlig, men kritisk behandling. Siden 2018 har han været en fast del af P4 Københavns søndagspanel, hvor ugens aktuelle emner debatteres i æteren fra tid til anden.

Et foredrag med Peter Ernstved Rasmussen giver jer:

  • Skarpe pointer om Danmarks medlemskab i NATO
  • Interessante og kritiske analyser af dansk forsvarspolitik
  • Forståelse for, hvor vigtige ansvarsfulde medier er for demokratiet

Kritiske analyser af dansk forsvarspolitik

Gennem sin karriere har Peter Ernstved Rasmussen modtaget flere priser for sit journalistiske arbejde. I september 2020 modtog han Publicistklubbens nyskaberpris for etableringen af OLFI og de mange afsløringer af nepotisme, inhabilitet og embedsmisbrug under Forsvarsministeriets paraply. I sin nyeste bog “Forsvarsløs – Når den største trussel kommer indefra” (oktober 2024) deler journalist Peter Ernstved Rasmussen sin personlige beretning om forsvaret og dets skandaler gennem de sidste årtier med spørgsmål som: “Hvordan kan vi i 2024 stå med et forsvar, som mangler det allermest basale udstyr?”

I 2008 modtog han sammen med journalist Kristoffer Pinholt “Graverprisen” af Foreningen for Undersøgende Journalistik (FUJ) for en artikelserie om en negativ medarbejderkultur blandt de ansatte i Kriminalforsorgen, og i november 2019 modtog han prisen anden gang for sin afdækning af nepotisme og inhabilitet i Forsvarsministeriets og Forsvarets ledelse.

Peter Ernstved Rasmussen har desuden arbejdet som kommunikationskonsulent ved anklagemyndigheden hos Rigsadvokaten og gennem 8 år været journalist på Jyllands-Posten, hvor han bl.a. dækkede dansk forsvars- og sikkerhedspolitik og krigene i Afghanistan og Libyen foruden kampen mod pirateriet ud for Afrikas Horn med reportagerejser til bl.a. Afghanistan, Pakistan, Seychellerne, Djibouti og Grønland.

Inden sin journalistiske karriere var Peter Ernstved Rasmussen reserveofficer i Den Kgl. Livgarde, og han har bl.a. været udsendt som FN-soldat til Bosnien-Hercegovina (Kiseljak og Sarajevo) i 1993 med rang af sergent og som presse- og informationsofficer til Irak i 2004-2005 med rang som midlertidigt udnævnt kaptajn. Derudover har han undervist officerer, befalingsmænd og menige soldater i Danmark, Estland, Tjekkiet og Zimbabwe. Han har tillige skrevet bogen “Soldat for Danmark” om oversergent Jakob Birger Hansen, som udkom i 2006 på forlaget Aschehoug.

Peter Ernstved Rasmussen er en enestående formidler – også fra foredragsscenen, hvor han udviser stort engagement og udstråler ro og overblik. Han formår at skabe de optimale rammer for et lyttende og engageret publikum uanset målgruppe. Foruden sin enorme viden om emnerne, trækker han på sin erfaring som underviser i Forsvaret og sine mange års erfaring i at indtage store som små scener.

Book Peter Ernstved Ramussen til jeres næste mindeværdige event, og hør den prisbelønnet journalist og FN-soldat analysere dansk forsvarspolitik på en engagerende og lærerig måde.

Nedenfor kan du se eksempler på emner, som Peter Ernstved Rasmussen holder oplæg om. Men alle foredrag skræddersys til det aktuelle publikum, uanset om der er tale om en uddannelsesinstitution, en virksomhed, erhvervsledere, en forening eller andet.

Se foredrag med Peter Ernstved Rasmussen
Peter Ernstved Rasmussen foredrag

Forsvarsløs: Når den største trussel kommer indefra

I dette foredrag præsenterer journalist Peter Ernstved Rasmussen en skarp og indsigtsfuld analyse af det danske forsvars nuværende bekymrende tilstand i en tid, hvor truslen fra Rusland kun vokser. Med udgangspunkt i sin bog “Forsvarsløs – når den største trussel kommer indefra” (oktober 2024) vil Peter Ernstved Rasmussen afdække, hvordan Danmark i 2024 står med et forsvar, der er kollapset og end ikke kan løse simple opgaver. I foredraget gennemgår han i et klart, levende og bramfrit sprog, hvordan politiseringen og civiliseringen af Forsvaret kom ud af kontrol og har ført til, at Forsvarsministeriet skal bruge 38 mia. kr. for overhovedet at få Forsvaret på fode.

Foredraget vil føre deltagerne gennem de seneste årtiers største forsvarsskandaler, som Peter Ernstved Rasmussen har afdækket og dokumenteret. Med sin baggrund som tidligere reserveofficer i Den Kgl. Livgarde og erfaring fra udsendelser som FN-soldat til Bosnien-Hercegovina og som presseofficer i Irak bringer Peter Ernstved Rasmussen en unik personlig og professionel indgang til emnet.

Som grundlægger af forsvarsmediet OLFI og vært på programmet Frontlinjen på RADIO IIII er Peter Ernstved Rasmussen en af de mest vidende stemmer inden for forsvarspolitik i Danmark. Dette foredrag vil give deltagerne en dybere forståelse af de interne trusler, der har undermineret det danske forsvar, og diskutere, hvordan disse udfordringer kan adresseres for at sikre fremtidens nationale sikkerhed.

Peter Ernstved Rasmussen foredrag

Peter Ernstved Rasmussen Video

Se foredrag med Peter Ernstved Rasmussen

Referencer

Forsvarsløs - Når den største trussel kommer indefra

Hvordan kan vi i 2024 stå med et forsvar, som mangler det allermest basale udstyr? Ikke nok med at Forsvaret ved det seneste kasseeftersyn manglede 38 mia. kr. for overhovedet at kunne leve op til det seneste forsvarsforlig. Systemet har i en hel generation spillet hasard med danskernes sikkerhed og solgt ud af arvesølvet. I dag står det danske forsvar fuldstændigt afpillet tilbage uden nogen som helst form for robusthed eller reel mulighed for at yde den sikkerhed, som man måtte forvente af et nationalt forsvar. Hvor gik det galt – og hvem har ansvaret?

Forsvarsløs er journalist Peter Ernstved Rasmussens personlige beretning om forsvaret og dets skandaler gennem de sidste årtier.

Udgivelse: Oktober 2024

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Uforpligtende forespørgsel på Peter Ernstved Rasmussen

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31

Foredragsemner med Peter Ernstved Rasmussen