Samuel Rachlin

Putins krig

Og verden skælvede.  Af angst og chok. For pludselig var der krig i Europa. Storkrig, ødelæggelseskrig med store tab af menneskeliv, med udbombede byer, grusomheder og tragedier og krigsforbrydelser. Blod og tårer. Over 6 millioner flygtninge. En krig af en karakter og et omfang, ingen havde fantasi til at forestille sig siden Anden Verdenskrig. En krig, der ikke kun er ulovlig og grundløs, men totalt meningsløs. En krig, der har bragt kloden til randen af verdenskrig med risiko for at udløse et atomragnarok. En krig, der blev startet fordi, Putin og hans inderkreds ser krig som deres redning. Velkommen til virkeligheden år 2022. Et år, der vil gå over i verdenshistorien som et skelsættende år.

Samuel Rachlin har som journalist, korrespondent og forfatter dækket Rusland i over 40 år. I sit foredrag sætter han fokus på den situation, verden befinder sig i nu. Han sætter de aktuelle begivenheder i perspektiv på baggrund af russisk historie, kultur og tænkning for at vise, hvad der har bragt Putin og Rusland til et punkt, hvor verdens-freden er kommet i fare.  Samuel var i Moskva, da Putin kom til magten i august 1999 og har fulgt ham tæt lige siden. Han beskriver Putins rejse fra anonym KGB-agent til præsident, og fra autoritær leder til autokrat, der nu er sprunget ud som en krigsherre med en  drøm om at genskabe Ruslands storhed. Putin vil have en ny verdensorden. Nu er han i gang med at omsætte sin vision om et imperium og verdensherredømme til handling.

Med afsæt i sine mange år i Rusland og sin bestsellerbog, “Jeg, Putin” kortlægger Samuel punkt for punkt både den politiske udvikling og de krige, Putin har lagt navn til. Som et politisk drama i tre akter. Det forløb kulminerede foreløbigt i krig og besættelse den 24. februar og det angreb på Ukraine, som vi er vidner til nu, hvor ingen kan sige, hvad slutspillet bliver. Et slutspil, der vil blive bestemmende for, hvordan verden vil komme til at se ud i de kommende årtier.

Putin – statsmand og gadedreng

Et portræt, der går bag om den russiske leder og ser på dennes formskabende år som halvkriminel rod i en af Leningrads baggårde. Den opvækst har præget Putin for livet og skinner igennem både i hans sprogbrug og hans politiske værdier og holdninger.

Med udgangspunkt i den baggrund og den opvækst, tegner Samuel Rachlin et portræt af Putin fra barndoms- og ungdomsårene i Leningrad, over karrieren i KGB til årene som Ruslands præsident og premierminister.

Donald Trumps amerikanske drøm - en verdensorden i opbrud

Samuel Rachlin set på Donald Trumps fem år i amerikansk politik. De vendte op og ned på amerikansk virkelighed og forrykkede ikke blot USAs forhold til sine allierede,  men også den eksisterende verdensorden.

Trump kaprede det republikanske parti og etablere et styre, som nogen har kaldt pre-fascistisk. Det amerikanske demokrati var truet på livet. Ravage og destabilisering ude og hjemme var Trumps opskrift på at realisere sin amerikanske drøm – at kapre Amerika.

Det skete foran vores øjne ved hjælp af Trumps storløgn: han vandt valget, men det blev stjålet fra ham. Den slags storløgne banede vejen for det 20. århundredes diktatorer: Stalin, Mussolini og Hitler. Et chokeret Amerika blev vidne til, hvad der udspillede sig den 6. januar 2021, da en pøbelhær gik til angreb på Capitol for at ændre valgresultatet og give Trump den sejr, han var blevet snydt for. Samuel Rachlin fulgte begivenhederne fra Washington, hvor han har boet og arbejdet som journalist og forfatter i de sidste 30 år.

Politikere, erhvervsledere og mediestjerner nøjedes ikke med at se til, men sprang ud som Trump Verstehere, medløbere, åndsfæller og allierede. Lige som det i sin tid skete for Trumps fascistiske og kommunistiske forgængere rundt omkring i verden.

Samuel giver sit bud på fænomenet Trump, som han har skrevet om i sine klummer i Berlingske og beskrevet udførligt i sin bog ”Folket og magten: Populisme og den nye verdensorden” (2020). Han tegner også et billede af tidens populisme og det liberale demokrati, der er blevet sat på en stresstest og stadig er under stort pres.

Tiden før og efter præsidentvalget i Amerika, blev til et dramatisk slutspil, som kulminerede med et kup mod Amerika i en blanding af forskellige genrer fra King Lear, Les Miserables og en burlesk vaudeville. Samuel ser på forløbets forudsætninger, de forskellige faser og den lære, man kan drage af Trumps regeringstid. Derefter vil han lægge op til en diskussion om efterspillet og konsekvenserne for USA og de vestlige demokratier.

Samuel Rachlin lodder stemningen i en verden af lave

“Hvordan synes I selv, det går, hvis I kigger jer omkring i verden?”, spørger Samuel Rachlin i dette foredrag, hvor han kortlægger den aktuelle internationale situation og et verdensbillede, der har fået mange til at stå og virre med hovedet. Det er en verden, man har svært ved at genkende.

Samuel Rachlin beskriver sig selv som én, der har brugt en stor del af sit professionelle liv på at lodde stemningen ude i verden fra Sovjetunionen, hvor han var DR’s første korrespondent over Europa til USA, hvor han var TV2’s første korrespondent, og hvor han også var bosat. Nu lodder han stemningen i en verden, der er begyndt at spinde med en fart, fænomener og personligheder, som de fleste har svært ved følge endsige forstå.

I foredraget indkredser Rachlin vores tid med en gennemgang af begivenheder, personligheder og fænomener, der har forvandlet verden til uigenkendelighed. Det er Donald Trump, Boris Johnson, Vladimir Putin, Kinas XI Jinping, Nordkoreas Kim Jung Un og andre i det galleri af politiske ledere, der har været med til at tegne tiden. De har gjort op med værdier, begreber og en politisk adfærd, som de fleste er vokset op med. Er der et mønster, er der en sammenhæng, spørger Rachlin.

Foredraget handler om nogle af tidens største udfordringer som brexit, der har skabt kaos i Storbritannien og krise i EU, populisme og nationalisme, De Gule Veste, Den Kinesiske Gigant og Ruslands imperiedrømme. Rachlin taler også om den teknologiske revolution, de sociale medier, kultursammenstød og klimatruslen. Udviklingen har afsløret, hvor skrøbeligt demokratiet er, og mange er bekymret for, hvordan fremtiden tegner sig for det demokrati, man har taget for givet i vores verdensdel. Den forvirrende udvikling ligner en geopolitisk runddans, der har vendt op og ned på det hele.

I det foregående århundrede kaldte man 20-erne for de glade 20-ere. Rachlin spørger, hvad et passende navn ville være for det 21. århundredes andet årti, som vi er på vej ind i.

Folket og magten - populisme og den nye verdensorden

Et foredrag til tiden – en tid og en verden, der står i opbruddets tegn med store geopolitiske omvæltninger. Vi lever i populismens tid med politiske, sociale og kulturelle sammenstød midt i den teknologiske revolution. Der er frit slag i en udvikling, hvor det er ved at blive stadig vanskeligere at skelne mellem sandhed og løgn i en verden, hvor teknologien har nedbrudt adfærdsmønstre og regler efter opskriften ”anything goes”, alt er tilladt.

Vladimir Putin vil genoprette Ruslands status som stormagt ved at destabilisere resten af verden med hybridkrig, hacking og fake news. Kinas præsident Xi er godt i gang med at gøre Riget i Midten til verdens rigeste og mægtigste land. Og Nordkoreas uforudsigelige Kim Jung Un vil være storpolitikkens joker, der kaster om sig med atomvåben og missiler og truer verden med ragnarok.

Oven i alt det kommer et EU i krise efter brexit og under pres fra en populistisk bølge, der er skyllet ind over verden. Populisterne ønsker at skifte det eksisterende system ud med en ny politisk model og et nyt værdisæt. De spiller op til vælgernes vrede og skuffelse over tabet af den verden, de kendte. Populisterne lover guld og grønne skove, hvis de kommer til magten.

Med afsæt i sine to seneste bøger, “Bag den kolde krigs tåger”(2016) og “Folket og magten”(2020), ser Samuel Rachlin nærmere på, hvordan populisterne svælger i polarisering ved at sprede kaos og forvirring og ved at ophidse vælgerne mod de fremmede, de etablerede partier og de eliter, der beriger sig på folkets bekostning.

Rejsen tilbage

Foredraget bygger på Samuel Rachlins rejse tilbage til barndommens land i Sibirien i sine forældres og sine egne spor. Med klip fra den film, han lavede for TV2, fortæller han om gensynet med steder, naboer, sine skolekammerater og bekendte. På den måde stykker han et billede sammen af et lands dramatiske historie og en families skæbne og overlevelse under deres 16 år i deportation i en af de mest menneskefjendske egne i verden.

Barndomsminderne træder pludselig ud af fortiden som mennesker, der husker én og kan fortælle om oplevelser og episoder fra ens allertidligste år. Rejsen går ikke kun tilbage til en fjern egn, men er en rejse tilbage i tiden med billeder og minder, som har fulgt Samuel, siden han som ti-årig kom til Danmark.

Det er kun de færreste, der skal rejse 8000 kilometer gennem 8 tidszoner for at finde barndommens gade. Samuels belønning er møder med klassekammerater fra første og anden klasse og gamle naboer og bekendte, der dukker op af fortidens glemsel og deler deres minder med ham. De lokale myndigheder giver ham også for første gang en officiel forklaring på, hvorfor forældrene blev deporteret. Den forklaring havde familien ventet på i 60 år. Han finder også sin farmors grav og sættet et nyt gravmæle op, da han nogle måneder senere vender tilbage for at fuldføre rejsen ad Lenafloden helt op til Ishavets kyst.