Tlf. 35 11 21 31
Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenterTlf. 35 11 21 31
Kandidat i pædagogisk psykologi med speciale i stress og relationer
Forespørg nemt på pris og dato5 ud af 5 stjerner
Med sin rolige fremtoning og professionelle tilgang vandt hun hurtigt deltagernes tillid, hvilket medførte en åben og god dialog igennem hele oplægget. Vores medlemmer var meget begejstrede for arrangementet.
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Om Helle
Foredrag
Referencer
Artikler
Helle Alsted har specialiseret sig i stress, søvn og relationer med særligt fokus på folk i arbejde og ledige. Med udgangspunkt i sine bøger, der bl.a. inkluderer titlerne ”Bliv mentalt stærk som ledig” fra 2020 og ”Sov dig til et bedre liv. Den lille bog, der gør den store forskel” fra 2022, kan Helle hjælpe både dig i arbejde og dig, der går ledig, med at håndtere livet med arbejdsrelateret stress og hvordan du vender tilbage til arbejdsmarkedet med fornyet styrke.
Forestil dig en typisk dag på kontoret, hvor deadlines hober sig op, og presset stiger. Dine medarbejdere er udmattede, og deres produktivitet lider under søvnmangel og stress. Netop her kommer Helle Alsted ind i billedet med sin ekspertise inden for arbejdsrelateret stress, søvn og relationer. Helle har hjulpet adskillige organisationer med at tackle disse udfordringer og giver både dig som arbejdende og dig, der går ledig, de nødvendige værktøjer til at håndtere pres og stressende situationer mere effektivt.
Men det stopper ikke her. Helle Alsted har også fokus på søvnens betydning for præstationer, hvilket kan have en afgørende indvirkning på dit energiniveau og resultater. Hendes råd om søvnoptimering giver et konkret løft til produktiviteten og velværet på arbejdspladsen såvel som i privatlivet.
Når I booker Helle Alsted som foredragsholder til jeres arrangement, får I ikke blot en anerkendt forfatter og eftertragtet ekspert, men også en inspirerende formidler med en passion for at gøre en forskel i hverdagen. Hun hjælper deltagerne med at gå fra hendes foredrag med konkrete værktøjer og en tro på, at deres hverdag kan blive bedre.
Læs mere på Helle Alsteds hjemmeside.
Se foredrag med Helle AlstedUndersøgelser viser, at op mod 29 % af alle ansatte har en hverdag med mange stresssymptomer. Stresssymptomerne gør, at medarbejderne ikke er i stand til at koncentrere sig og opretholde høj kvalitet i deres arbejde, dette går i høj grad ud over trivslen på kontoret, samt produktiviteten på arbejdspladsen.
Forskningen viser, at mindre stress og gode præstationer kommer af søvn og trivsel. Derfor er det vigtig at medarbejderne og ledelsen får en viden og bevidsthed om, hvad de kan gøre for at skabe de bedst mulige betingelser for trivsel og mentalt overskud på arbejdspladsen, samt få viden om, hvordan de skal forebygge og håndtere lettere stress. Helle Alsted vil i dette oplæg give medarbejderne og lederne konkrete værktøjer til, hvordan de kan genkende stresssignalerne, samt hvordan de skal håndtere den stress, som de selv eller en kollega oplever og derigennem sikre den mentale sundhed, trivslen og de gode præstationer.
Helle Alsted har en kandidatgrad i pædagogisk psykologi og er specialiseret inden for stress, søvn, trivsel og relationer. Hun er stress- og trivselsrådgiver, underviser, samt forfatter til blandt andet bogen ”Sov dig til et bedre liv. Den lille bog, der gør en stor forskel”. Helle Alsteds oplæg er baseret på hendes erfaringer fra arbejdsmarkedet, hendes erfaringer med personlige samtaler, samt hendes store teoretiske viden.
Alt for mange børn sover i dag ca. 2 timer mindre, end de har brug for. Det er kort sagt en katastrofe, som desværre ser ud til at fortsætte, uden at der bliver handlet på det.
Videnskabeligt set, er der ingen diskussion: Søvn er vigtig for alle mennesker! Når mennesket sover mindre end vi skal, går det ud over den mentale og fysiske sundhed. Under søvnen bearbejder hjernen dagen for at være klar til en ny dag, og kroppen restituerer og genoplader.
Søvnmangel har en lang række følger både her og nu og på lang sigt, fx koncentrationsproblemer, hukommelsesudfordringer, læringsvanskeligheder og udfordringer i det sociale samspil. Er man træt, kan andre mennesker virke virkelig irriterende. Når mennesket får for lidt søvn, kan det også give udfordringer med angst og depression nu og senere i livet, og søvnmanglen koster nogle år af et menneskes liv.
Det er godt givet ud både nu og her og på den lange bane at hjælpe sit barn til at sove tilstrækkeligt. For det meste har det også betydning for de børn og voksne, der er sammen med barnet i løbet af dagen.
Helle Alsted vil i dette foredrag komme med viden om, hvorfor mennesket skal sove, hvorfor mange ikke sover tilstrækkeligt, samt hvordan I kan hjælpe jeres barn til bedre søvn ved at se på de faktorer, der udløser søvnudfordringerne. Nogle gange skal der små ændringer til, andre gange skal der større ændringer til.
Foredraget kan tilrettes forældremøder i både daginstitutioner og skoler.
I alle organisationer gøres en lang række gode tiltag, der skal sikre trivsel. Men alle indsatser blegner i forhold til den vigtigste forudsætning for, at et menneske kan trives og håndtere belastninger: Søvn. Og den skal man bestemt ikke tage for givet. Tværtimod sover vi for lidt og for dårligt. Den gode nyhed er, at vi kan gøre noget ved det. Søvn kan selvfølgelig ikke stå alene som et indsatsområde, men uden god søvn er alle andre indsatser bagud fra starten.
I dette foredrag sætter stressrådgiver og søvnvejleder Helle Alsted fokus på, hvorfor vil skal prioritere vores søvn for at kunne præstere bedre på arbejdet og undgå at blive trætte, ukoncentrerede og temperamentsfulde udgaver af os selv, der laver flere fejl på grund af for høje stressniveauer.
Helle kommer med konkret viden om, hvordan man gennem god søvnhygiejne kan skabe bedre vilkår for den optimale søvnkvalitet, så det igen bliver muligt at vågne frisk og veludhvilet, være klar til dagens udfordringer og præstere på arbejdet. En god nattesøvn er medvirkende til at sænke stressniveauerne og skabe større trivsel i hverdagene for både personen selv, relationen til kollegerne, lederen og familien. Har i medarbejdere, der har nattevagter, kan hun også komme med gode råd til, hvordan de får mest mulig søvn og forebygger de udfordringer, der kan være forbundet med at skulle arbejde om natten.
Helle Alsted har en kandidatgrad i pædagogisk psykologi med fokus på stress og relationer. Derudover er Helle uddannet stress- og trivselsrådgiver, samt søvnvejleder. Hun er forfatter til bogen ”Sov dig til et bedre liv. Den lille bog, der gør den store forskel”.
Kender I til medlemmer, der bryder grædende sammen under jeres samtaler? Ledige, der ikke har gavn af de mange tilbud, som I giver dem? Og ledige, der bliver i ledighed i længere tid end forventet? Undersøgelser viser, at op mod 60% af alle ledige har en hverdag med mange stresssymptomer og at 20% føler sig ensomme. Stresssymptomerne gør, at de ledige ikke længere er i stand til at koncentrere sig og opretholde et selvværd, der gør dem i stand til at skrive jobansøgninger, hvor de sælger sig selv bedst muligt.
Ved at de ledige får en viden og bevidsthed om, at de selv kan gøre en indsats for at blive mentalt stærke, øge deres trivsel og derved undgå ledighedsstress, vil de blive bedre jobsøgende med kortere vej tilbage på arbejdsmarkedet. Al forskning viser, at trivsel fører til mindre stress og bedre præstationer. De ledige vil derfor komme forrest i køen til jobbet ved at præstere bedre end andre, der ikke sørger for at holde sig mentalt stærke og fri af ledighedsstress.
Helle Alsted er forfatter til bøgerne ”Bliv mentalt stærk som ledig” og “Ledig uden stress. Sådan skaber du trivsel som ledig”, derudover har hun en kandidatgrad i pædagogisk psykologi med speciale i stress og relationer. Hendes foredrag og workshops er baseret på hendes uddannelsesmæssige baggrund i kombination med hendes mange erfaringer fra personlige samtaler med ledige og stressramte, samt hendes egne erfaringer med at være ledig.
Foredraget kan også afholdes for medarbejdere på fx jobcentre, i a-kasser og fagforeninger, der arbejder med ledige.
At fyre medarbejdere er en trist situation for både virksomheden og de tidligere ansatte. Hvis jeres virksomhed gerne vil give jeres fyrede medarbejdere en ekstra god start på deres jobsøgningsperiode, samt give dem evnerne til at undgå ensomhed, ledighedsstress og mistrivsel, kan stressrådgiver Helle Alsted hjælpe jer.
I dette foredrag kommer Helle Alsted med anbefalinger til, hvordan man kan håndtere det at blive fyret. Derudover kommer hun med konkrete redskaber til, hvordan ledige holder sig mentalt stærke ved blandt andet at fokusere på at deltage i fællesskaber, sørge for at få sin nattesøvn, skabe indflydelse på sin egen situation, skabe mening i sit liv, samt vigtigheden af at skabe struktur i sit liv.
Helle Alsted udgav i august 2020 bogen ”Bliv mentalt stærk som ledig”. Det er en arbejdsbog for ledige med konkrete forslag til, hvad de kan gøre for at trives i deres ledighed. Den er et godt supplement til hendes foredrag og workshops.
De fleste børn vokser op med en naturlighed omkring dét at sidde med en skærm i hånden. De gør det selv, og de fleste omkring dem gør det. Men er det godt? I mange år blev telefon-kritiske røster dæmpet med udtalelser som ’det er en del af udviklingen’ eller ”sådan er det bare”, men mere og mere forskning og empiriske undersøgelser viser, at det netop ikke er så harmløst at vokse op i skærmland.
Vi skal være opmærksomme på, hvad det gør ved os som mennesker. Er AI, SoMe, Gaming, AI-venner m.m. sund udvikling eller fremstillet af mennesker, der tilsidesætter etikken til fordel for profit? Mistrivsel blandt børn og unge er stigende, og måske kan noget af grunden til dette findes i deres online liv. Hvor frie er vi med en smartphone/computer inden for en armslængde. Kan børnene selv vælge, om de vil shoppe, være på SoMe og game, når de sidder i et undervisningslokale eller er ude i frikvarteret?
Helle Alsted sætter i dette foredrag fokus på det, som nogle kalder for ’det digitale omsorgssvigt’, mens andre kalder det ’udvikling’ og ’sådan er det bare’. Nogle forældre tror, at alle andre forældre også tillader alt muligt, fordi børnene siger det, og ingen forældre vil lade deres børn være udenfor fællesskabet. Men gør de nu også det? Og hvad kan bagsiden være ved at leve en stor del af livet online? Hvad sker der med fællesskaberne i den fysiske verden?
Foredraget kan tilpasses forældremøder eller til fagpersoner i daginstitution og skole, og ud fra hvad der er brug for viden om og hjælp til.
Helle havde en spændende måde at fremlægge sine teorier på. Vi fik rigtig snakket til frokosten. Jeg fik nye ord på sådan et forløb, da jeg selv har været det hele igennem
Kursist på kursus gennem Hjerteforeningen
En inspirerende aften, med brugbare praktiske øvelser. Helle har en dyb forståelse for de lediges hverdag, og hun formår at give deltagerne håb og redskaber til at få en god tid som ledig.
Signe Marie Tolstrup Christensen,
Helle Alsted har holdt foredrag på et meget velbesøgt medlemsmøde for ledige ergoterapeuter. Helle har på stille og rolig måde formidlet vigtige pointer om ledighedsstress og metoder til at undgå det.
Anna-Marie Laustsen
Helles oplæg i HK var meget autentisk og tilhørerne følte sig set. Man fik noget med hjem i form af mange gode konkrete råd til, hvordan man takler stress i en ledighedssituation. Godt og brugbart, når man er i en ledighedssituation.
Gitte Ryom
Med sin rolige fremtoning og professionelle tilgang vandt hun hurtigt deltagernes tillid, hvilket medførte en åben og god dialog igennem hele oplægget. Vores medlemmer var meget begejstrede for arrangementet.
Tine Steendorph
Det var en fornøjelse at høre Helles oplæg, som passede meget fint ind i vores intentioner om et kursus med fokus på livsstil, livskvalitet og livsglæde.
Helle Neergaard
Vi har oplevet Helle som en engageret og spændende underviser, som vores kursister har fået meget relevant viden fra. Helle delte ud af denne viden, og gav kursisterne et vigtigt værktøj til fremover at undgå de værste faldgruber, man kan komme i som ledig. Hendes undervisning var en ”øjen-åbner” for mange af kursisterne, og i deres evaluering af hendes undervisning, kan læses mange positive tilkendegivelser. Kursisterne udtalte bl.a. følgende i deres evaluering: Helles undervisning i stress var fantastisk givende. Helle Alsted var god til at fortælle om stress. Helle Alsted var meget dygtig, men jeg kunne godt bruge mere tid. Jeg har lært meget, stor tak til Helle Alsted. Meget tilfreds med Helle Alsted. Stressemnet er rigtig interessant og særdeles relevant.
Karin Andersen
Som facilitator af det frivillige netværk Ledige med Drive på INSP i Roskilde kommer jeg i kontakt med mange ledige. Aktiviteterne i netværket bliver tilpasset deltagernes behov og ændrer sig over tid. Dog er der emner som dukker op igen og igen, og et af dem er det pres, man lever under som ledig. Et pres som kan føre til stress. For at forebygge at dette sker inviterer jeg mindst to gange om året Helle Alsted på besøg til at holde foredrag for netværket. Det er et populært og velbesøgt foredrag, som jeg hver gang får positiv feedback på efterfølgende. Der er tre primære grunde til, at Helles foredrag om forebyggelse af stress under ledighed er populære: Helle udviser stor menneskelig forståelse for folks situation som ledig, Helle har solidt fagligt fundament og sidst men ikke mindst er de input og redskaber Helle kommer med meget anvendeligt i de lediges dagligdag. Jeg glæder mig hver gang Helle skal komme, fordi jeg ved, at hun leverer kvalitet og relevans i øjenhøjde for folk som har god brug for hendes hands on værktøjer.
Sacha Faxe, Udviklingsmedarbejder
Jeg bliver nogle gange spurgt – lidt i sjov og lidt i alvor, om ikke jeg lige kan lære medarbejderne at sove bedre, så de ikke er så stressede. MEN at løse stress- og søvnudfordringerne handler sjældent kun om at sove i et mørkt, køligt rum, børste tænder på bestemte tidspunkter eller lære at tænke […]
Læs mereSend os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.