Tlf. 35 11 21 31
Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenterTlf. 35 11 21 31
Master i Idræt & Velfærd, forfatter og ekspert i motivation
Forespørg nemt på pris og dato4.75 ud af 5 stjerner
"Et meget ærligt og grænseoverskridende foredrag med en befriende humoristisk kant. Det kan helt klart anbefales til alle."
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Om René
Foredrag
Referencer
Artikler
Fortællingen om René er historien om en mand, der var udsat for en ulykke, som i sig selv både var uhyggelig, hård og uretfærdig, men samtidig historien om en mand, der efter et kæmpe chok formåede at vende en voldsom forandring til en styrke. Det er historien om selv at tage ansvar, og om hvor langt vi kan nå, hvis vi proaktivt søger udviklingen.
I dag lever René Nielsen et helt almindeligt liv som ægtemand og far til tre. Han arbejder, handler, kører sine børn til idræt og ordner familiens have. Måden, René er nået hertil, er der dog intet almindeligt ved. 21. april 1991 mistede han begge sine ben i en togulykke. I dag, mange år efter ulykken, aner René fortsat ikke, hvorfor han som en livsglad ung bankrådgiver og håndboldspiller på topniveau skulle vågne op på et hospital og blot være 113 centimeter høj. Det lykkedes René at udfordre sit nye liv uden ben. Vist var han nu kun en halv mand, men han besluttede sig for, at han igen ville være et helt menneske.
Frem til ulykken skrev René bankrådgiver og elitesportsmand på visitkortet. Det samme gjorde han også efterfølgende, og han har siden tilført sit CV mange ny dimensioner. Verdensmester, guldvinder ved de Paralympiske Lege, Master i Idræt og Velfærd, foredragsholder og forfatter er blandt de mest sigende. Renés bog “Halv mand – helt menneske” har i dag solgt i mere end 50.000 eksemplarer.
Book René Nielsen til et livsbekræftende og inspirerende foredrag
Se foredrag med René NielsenRené Nielsen har inspireret mange tusinde medarbejdere og ledere til bedre at kunne håndtere større og mindre forandringer. Han bliver booket som inspirator i store forsamlinger for flere tusinde mennesker, har arbejdet som mentaltræner i Superligaen, og han bliver brugt på individuelt plan til at skabe tro og nye overbevisninger hos medarbejdere og ledere, der står over for store udfordringer.
Blandt de virksomheder, der over tid har brugt René Nielsens evne til at skabe forandringer, finder vi Nordea og Novo Nordisk
Med udgangspunkt i sit eget liv og den forvandling han selv har gennemgået, sætter han forandring i et perspektiv, som alle kan forholde sig til – og bliver nødt til at forholde sig til. Lidt populært sagt, kan man sige, at dette er det ultimative foredrag, når det drejer sig om at få medarbejdere og ledere til at møde og håndtere forandringer for efterfølgende at skabe endnu stærkere resultater. Vi bliver ikke født forandringsparate – det er noget vi selv skal vælge at være. René er et levende eksempel på, at enhver forandring er mulig.
Har I brug for et stærkt motiverende indspark udefra, så er René Nielsen en oplagt inspirationskilde. Han er en særdeles inspirerende person, der om nogen forstår, hvad der rent faktisk motiverer os som ledere og medarbejdere. Både når vi oplever stagnation og modvind enten som individer eller/og som gruppe.
For at I kan tage ansvar og medansvar for at motivere dig selv og andre, skal I som ledere og medarbejdere kende jeres styrker og personlige power. I forhold til selvledelse og motivation, skal vi turde tage både de gode og ubehagelige beslutninger. Det er en udfordring for mange.
Deltagerne får bl.a. indsigt i de værktøjer René Nielsen selv har brugt på sin vej til toppen – de samme værktøjer han i dag bruger som mentaltræner. For René handler det bl.a. om at være nærværende og turde stå frem og sige, det man tror på. Det handler om at være klar over, hvordan vi hver især påvirker de selvmotiverende faktorer, som dagligt spiller ind på vores motivation og lyst til at tage ansvar.
René udmærker sig ved at have meget lidt fokus på begrænsninger. Livet har lært ham, at der ikke er meget, der er umuligt, hvis man har den rigtige indstilling og er motiveret.
Tænk det utænkelige. At vågne op på et sygehus og ved selvsyn konstatere, at begge dine ben er væk. Et scenarie, der får dagligdagens udfordringer, forandringer og små konflikter til at blegne.
Det utænkelige blev virkeligheden for René. I dette inspirerende foredrag fortæller han om sit livs vigtigste erkendelse – nemlig den, at han aldrig nogensinde ville få sine ben tilbage. Uanset hvad han gjorde, uanset hvem han bebrejdede, uanset hvor meget bitterhed han kunne mobilisere.
I et humoristisk og tragikomisk foredrag sættes forandringsbegrebet på spidsen. Hvordan erkender vi som menneske og medarbejder, at intet nogensinde vil blive som tidligere – at plejer for alvor er død?
Populært sagt, kan man sige, at dette er det ultimative foredrag, når det drejer sig om at få mennesker til at møde og håndtere forandringer for efterfølgende at skabe endnu stærkere resultater. Vi bliver ikke født forandringsparate – det er noget vi selv skal vælge at være.
Renè Nielsens gennemslagskraft og store energi giver rum for refleksion og undren i hans nye foredrag om sammenhold og det forpligtende fællesskab. I et levende sprog og med rivende tempo leverer han en knivskarp analyse af temperaturen på samfundet, virksomheder, offentlige som private og os som mennesker i det hele.
I foredraget får I ny viden og konkrete værktøjer omkring det at være fællesskabende. I bliver præsenteret for forskellige mentale redskaber og Renes egne erfaringer på området i kombination med hans skarpe og interessante holdninger, som han har erfaret sig gennem sin karriere bl.a. gennem sin uddannelse, som mentaltræner for et dansk Superligafodboldhold og som konsulent for en række store og mellemstore danske og internationale virksomheder.
Foredraget – Sammenhold og det forpligtende fællesskab – sætter fokus på, hvordan fællesskabet bliver det nye sort, hvis altså det prioriteres og sættes på dagsordenen i jeres organisation. Dette sker ved at træne det forpligtende fællesskab – dette gøres igennem nysgerrighed, begejstring og undren samt en organisation, der fokuserer på sammenholdet og ikke bare gruppens evne til at nå mål.
Glæd dig til en uforglemmelig historie om glæde, tårer, smerte, håndtering af kriser, det hårde slid, tackling af det som ingen forventede og om at samle på stjernestunder gennem hele livet.
Kom og lyt til Historien som bare giver og giver. Inspiration er noget vi giver til hinanden uden af forlange noget igen. Velkommen til et Olympisk foredrag, som I aldrig har hørt mage.
De fem Olympiske ringe symboliserer i dette foredrag:
At give tilbage (med alt) At kæmpe (vedholdende)At drømme (Go BIG og Go Home)At tage ansvar (Personligt)At være taknemmelig (for alt)
I det Olympiske spisetelt hersker en ånd, hvor alle uanset religion, hudfarve, køn eller nationalitet kan være sammen, rumme hinanden og lytte til hinanden. Kultur mødes og relationer opstår – korte og lange relationer på tværs af idræt, land, kontinent og alt mulig andet.
Måske vi skulle bygge nogle flere af sådanne teltene hvor mottoet, ret beskedent er: ”Jeg håber og ønsker for jer, at jeres dag bliver den bedste i jeres liv og I opnår de resultater I drømmer om, da det kan have livgivende indflydelse for jer og jeres familie.”
René leverede et super foredrag. René formåede at lave en super overgang fra vores faglige præsentationer, så hele eftermiddagen hang fint sammen - god rød tråd.
Josephine Tørslev-Thomsen
Godt forberedt og med et indhold, der passede rigtig godt til vores formål. René er en rigtig god fortæller, der kombinerer alvor og humor på en sober og stærk måde. Alle fik noget med hjem at tænke videre over samt nogle gode grin undervejs.
Anders Bøgeskov-jensen
Meget levende, og det giver stof til eftertanke, om hvor forkælet man er som "hel krop".
Evy Grønvall
Folk var meget begejstret for oplægget.
Camilla Cordius
René var lige i øjet i forbindelse med vores konferencedag.
Esben Hansen
Vældig godt og gribende. Stor tilfredshed hos publikum.
Jens Thøsing Andersen
Inspirerende, underholdende, gribende, vedkommende og meget eftertænksomt. Kun gode og positive tilbagemeldinger.
Jette Christensen
Super godt, og god stemning.
Jan Julin
Det var simpelhen et super godt foredrag, som "ramte" vores medarbejder på den allerbedste måde, for der var både noget til det faglige og til det personlige. Alle, høj som lav, fik noget at tænke over, og jeg vil tro, at der blev "solgt mange blomsterbuketter" i området efter det foredrag.
Arne H. Hansen
René leverede en meget nærværende og situations-tilpasset præsentation. En virkelig god aften; jeg tror bestemt det lykkedes ham at "ryste" tilhørerne. Super flot.
Claus Poulsen
Du vakte stor glæde og har fået meget ros fra deltagerne, der synes de fik noget med hjem, de kunne bruge i forhold til deres arbejde med arbejdsmiljøet på arbejdspladserne. Dine evalueringer ligger på 12 med pil opad.
Helle Kjærager Kanstrup, Kredsnæstformand
Vi har selv evalueret blandt deltagerne til foredraget og der var udbredt tilfredshed.
Susan Post
Et rigtig godt foredrag
Margit Backmann
Emotionelt, tankevækkende og provokerende på en og samme tid. Vi var godt underholdt alle sammen og vores forventninger blev opfyldt.
Jesper Askjær
Rene var dejlig ligefrem.
Palle Bjerregaard
Helt igennem medrivende foredrag, René ramte helt plet i forhold til, hvad vi gerne ville have ud af dette foredrag, og satte nogle væsentlige tanker igang. Kan kun anbefales!
Frederik Oxlund
Perfekt og tankevækkende - kunne få selv en folk trætte konfirmander til at være på.
Jens Rothmann
Super interessant, det fangede publikummet. Foredraget var med til at sætte nogle tanker igang. Rene var med på fra starten omkring vores ønske til ham.
Jan Pagter Simonsen
Tankevækkende, René gjorde det via sit foredrag helt legalt at være nysgerrig og undrende.
Hanne Christensen
Det var et meget spændende og foredrag Rene holdte. Det gav "stof" til eftertanke - hvilket også var vores hensigt med foredraget.
Lone Stenbæk Larsen
Virkelig gode "hints" undervejs i oplægget. God og aktiv.
Elin Roland Krieger
Det var godt og inspirerende.
Anne Gitte Forslund
Meget inspirerende foredrag.
Therese Nielsen
Jeg har hørt Rene to gange nu. Det er virkelig inspirerende at høre Rene. Giver stof til eftertanke og Rene er i det hele taget bare en skøn person.
Marianne Olsen
Det var en meget livsbekræftende fortælling.
Gunhild Høgsbro Pedersen
Det har været et godt foredrag til inspiration for et godt arbejdsmiljø.
Hanne Thomsen
Kommentar fra en kollega: det var et rigtigt godt og inspirerende foredrag. Hans måde at fortælle på er meget anderledes fra andre foredrag jeg tidligere har været til. Især det med, at han ikke giver alle informationer om sig selv til at starte med - men man er ”tvunget” til at lytte med og lære ham og hans historie at kende gennem hele fordraget synes jeg fungerede rigtig godt. Derudover synes jeg han havde mange gode pointer og gav meget stof til eftertanke
Betina Kowalski
Et forrygende oplæg med fokus på hvad der fungerer/er muligt og ikke have hvad der mangler for øje. Rene er inspirenede at høre på og med afsæt i hans eget liv tog han os m ed på en rejse som skabte refleksione efterfølgende og som er brug bart i forhold til at arbejde videre i vores personalegrupper med den Motiverende kollega.
Helle Povelsen
Rene Nielsen var dygtig, og satte medarbejderne i god refleksion omkring forandringsprocesser
Charlotte Couriol
Han er en fantastisk og positiv mand
Pia Frost
Meget dygtig, saglig, udfordrende, rørende og relevant hele vejen igennem!
Bjørn Petersen
Meget fint. God forberedelse. Afstemt tid og indhold på forhånd. Alle følte efterfølgende at de havde haft en god og indholdsrig aften.
Jens-Erik Klose
Fantastisk godt! René formår at tage et seriøst emne og kommunikere det igennem sine oplevelser og erfaringer, så folk virkelig forstår det, tager det under huden og oplever det som en eye-opener; det hele tilsat en god og meget afstemt portion humor. Meget anbefalelsesværdigt!
Peter Kjeldsen
Foredraget var super godt.
Maja Roesen
Godkendt i allerhøjeste grad.
Kurt Bengtsen
Det var rigtig godt. Både alvorligt men også sjovt.
Zitta Zaar Olesen
Renés foredrag hører til i den kategori, som deltagerne aldrig glemmer, og som arrangører er stolte over at have booket. På trods af et til tider alvorligt indhold, er stemningen altid løftet og humoristisk. Han har inspireret mange tusinde medarbejdere og ledere til bedre at kunne håndtere forandringer.
Hvad handler dit foredrag om?
Mit foredrag handler om at tackle og håndterer forandring på en fin og god måde. Det med at stå op om morgenen og forvente en dejlig dag, så i løbet af eftermiddagen sker der noget, som forandrer min hverdag eller mit liv, som betyder at aftenen bliver helt anderledes, end det som jeg troede om morgenen. Den forandring.
Hvordan adskiller det sig fra andres foredrag om samme emne?
Jeg fortæller min historie, med så stor nerve, tilstedeværelse og troværdighed, at foredraget kryber helt ind under huden både på tilhørerne og på mig selv. Jeg fortæller ærligt om de gode og dårlige sider af forandring. Jeg dømmer heller ikke eller kommer med nogle løsningsforslag, jeg lader beslutningen være op til den enkelte.
Hvorfor skal vi være parate til forandringer?
Det kræver samfundet, det er ikke noget jeg har bestemt. Samfundet har ændret sig, så forandringer fylder alt for meget og derfor skal folk være forandringsparate, men jeg vil også gerne have at de bliver mere end det. De skal lære at sætte ind og trække ud på deres forandringskonto, så de har nok til de store forandringer i livet.
Hvad kan vi selv gøre for at blive forandringsparate?
At være i nuet er det bedste vi kan gøre, i går eller i morgen gør os ikke mere forandringsparate. Vi skal mærke og føle forandringen på egen krop, før vi handler. Alt for mange mennesker hopper smerten omkring forandring over, og det er en skam, for i smerten ligger der en masse spændende ting og venter på at blive foldet ud.
Hvad får du personligt ud af at holde foredrag?
Jeg er så glad for, at jeg kan give noget til andre; dele ud, sprede min erfaring omkring forandring, fordi så mange mennesker møder den og kan eller vil ikke forandre. Jeg troede, at forandring er lig med udvikling og stor personlig indsigt, så der ligger en masse interessante ting, som både jeg og dem som hører mit foredrag kan have gavn af i fremtiden. Personligt nyder jeg “at forstyrre” folks bevidsthed, at få tilhørerne til at reflekterer og tænke over dem selv. Jeg får tit feedback i Brugsen eller på færgen, så ved jeg at jeg har gjort en lille forskel i det menneskes liv.
Hvem henvender dine foredrag sig til?
Alle mennesker i hele verden, stor, som lille, høj som lav. Jeg kan godt variere historien, så f.eks. sportsfolk får mere omkring forandringen i deres sportsgren eller virksomhedslederen får mere indsigt i forandringsledelse omkring sine medarbejdere, men som udgangspunkt kan mit foredrag holdes og høres i hele verden, det er kun mig selv som begrænser det.
Hvad får man ud af at gå til et foredrag med dig?
Man hører en historie af de sjældne, den hvor foredragsholderen sætter sig selv på spil, er hudløs ærlig og som får folk til at reflekterer over livets ufattelige spændvidde. Jeg skubber lidt til folk, jeg forstyrrer og det har vi alle brug for i ny og næ.
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.