Henning Kirk

Godt nyt om gamle hjerner

I sin bog om aldring og hjerne, “Godt nyt om gamle hjerner” (2020), skriver Henning om nogle af de gode nyheder i hjernens livskarriere, der er kommet til udtryk efter den seneste forskning –  og det er netop nogle af disse, dette foredrag handler om.

Det er almindeligt at fokusere på det, som vi bliver dårligere til med alderen, for eksempel at huske navne. Men dette betyder ikke så meget, for vigtigere er det, at vi med årene kan udvikle kompetencer, der er forudsat af, at vi har nogle år på bagen. Henning omtaler dem som “seniorkompetencer”; altså evnen til at se detaljer i større sammenhænge, til at genkende mønstre i komplicerede problemstillinger og evnen til at se en sag fra flere sider, herunder at se en sag fra andres synsvinkel.

Samtidig bliver vi med alderen bedre til at kontrollere vores følelser, hvilket kan være vigtigt, når der skal træffes beslutninger i komplicerede sager, for eksempel i ledelse og indenfor politik. Det er dog vigtigt at pointere, at seniorkompetencer ikke kommer af sig selv, men forudsættes af læring og udvikling.

I foredraget kan du også blive klogere på, hvorfor der i de nye generationer vil være færre personer med demens. I det hele taget er der meget godt nyt om gamle hjerner!

Rejsen til barndommens billeder

Med baggrund i sin erindringsbog “7 sind” tager Henning i foredraget tilhørerne med på en rejse til barndommen. Han fortæller om, hvordan det er muligt at genopleve sammenhængende billeder fra 7-årsalderen og dermed skolestarten i 1954.

En helt anden verden – hvor tv ikke forstyrrede familiens samvær, og hvor opvarmede sten fra kaminen måtte sikre sengevarmen om vinteren.

Den 7-årige drengs verden er præget af en gradvis frigørelse fra moderens skørter og en ofte barsk konfrontation med voksenverdenen, skolens krav om disciplin og en voldelig drengeverden.

Begrebet erindring er noget med “indre”, og den indre rejse er også hjernearbejde. At arbejde med hukommelse i sprog og billeder styrker hjernens skarphed og tilfører kvalitet til de modne år. Erindringsarbejdet kan styrkes via samtaler og vigtige ting fra fortidens gemmer – breve,  fotos, kalendernotater eller dagbøger. Billederne og fortællingerne findes i hjernen, men ofte skal vi have hjælp til at genoplive dem.

Sådan holder du hjernen i gang

Du kan ikke vinde over børn eller børnebørn i memoryspil – men du kan noget, der er vigtigere. Din viden og erfaring hjælper dig til fortsat at lære nyt og til fortsat at styrke din viden og erfaring. For hjernen er et livslangt byggeprojekt. Den formes efter, hvordan du bruger den. Så det gælder om at blive stimuleret – gennem samtaler, diskussioner og læsning. Hjernen elsker sprog, musik og bevægelse – hele livet, og kun sygdom kan forringe mulighederne.

I sit foredrag forklarer Henning, hvordan hjernen på forskellig vis kan ”snyde” alderen, så vi stadig kan lære nyt – og huske det, vi har lært. Han fortæller, hvordan vi bedst holder hjernen skarp hele livet. Hjernen skal have et godt miljø at være i – derfor er det vigtigt at holde sig i god fysisk form. Og hvad angår hjernegymnastik, så er krydsord er ikke nok. Til gengæld er det vigtigt at bruge sproget aktivt. Yderligere kan det anbefales at genopfriske og bruge fremmedsprog – det styrker for eksempel hjernens evne til at filtrere uvedkommende støj fra hjernens netværk. Og så er der musikken. At lytte til forskellig musik, og endnu bedre: selv at spille musik, stimulerer hjernen på flere punkter.

Kom og hør mere om disse emner, og bliv endnu klogere på, hvordan du holder din hjerne skarp i endnu længere tid –  for eksempel ved at bruge tid med individer, som du ikke er helt enige med. Det kan både være børn og barnlige sjæle!

Opskriften på at blive 100 år

Flere og flere danskere opnår at leve i 100 år. For bare et par generationer siden var det kun ganske få, men i dag nærmer vi os de 1000. Og om 30-40 år vil vi nærme os 20.000 ifølge Danmarks Statistik. Hvad er årsagen til denne udvikling – og er der noget særligt, der kendetegner de mennesker, som opnår at blive 100 år?

I sit foredrag vil Henning ud fra den nyere forskning om befolkningens udvikling pejle sig ind på nogle faktorer, der har betydning for høj levealder. Gode gener giver omkring en fjerdedel af forklaringerne på et så langt liv, og resten er en kombination af levevis og livsbetingelser, herunder både fysiske, psykiske og sociale faktorer.

Det ser ud til, at mentale ressourcer er afgørende, og Henning vil også illustrere dette med nogle spændende fortællinger om danske 100-årige. Han vil ydermere komme ind på de samfundsmæssige perspektiver. Hvor længe skal vi for eksempel blive på arbejdsmarkedet, når flere og flere opnår at leve i disse 100 år?

Seniorer - eksperter med overblik

Der er bud efter seniorerne på arbejdsmarkedet. Og derfor er det så vigtigt at slå fast: modne medarbejdere skal ikke kun ”lukke huller”. For har de fået efteruddannelse, besidder de noget som yngre medarbejdere ikke har, nemlig “seniorkompetencer”.

Henning beskriver seniorkompetencer som værende egenskaber såsom ekspertise, erfaring, overblik, pålidelighed, stabilitet, menneskekundskab og empati. Og han forklarer også disse egenskaber ud fra ny viden fra hjerneforskning og psykologisk forskning. I den forbindelse kommer han ind på den overraskende nye erkendelse: at vores fysiske form er af stor betydning for hjernens funktion langt op i årene.