Tlf. 35 11 21 31
Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenterTlf. 35 11 21 31
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.
Om Camilla
Foredrag
Camilla Stampe var i tre år vært på DR-programmet “Detektor” og ved alt om at faktatjekke påstande i den offentlige debat og konfrontere de ansvarlige i kritiske interviews. I dag er hun politisk analytiker og journalist på TV 2’s Christiansborg-redaktion, hvor hun både laver kritiske historier og fortæller om dansk politik som analytiker på TV 2’s kanaler – herunder som en fast del af panelet i “Bezzerwizzerne”.
Hvordan står det egentlig til i dansk politik? Og kan vi altid stole på de påstande, der florerer i den offentlige debat? Journalist, politisk analytiker og ekspert i at faktatjekke påstande, Camilla Stampe, giver jer et indblik i sit arbejde med at lave kritiske historier og analyser om det politiske landskab.
Camilla er uddannet journalist og har tidligere været ansat på Dagbladet Information, debatredaktør på Politiken og lavet en lang række programmer på DR, hvor hun bl.a. var redaktør for Clement Kjersgaards talkshow “Vi ses hos Clement” og vært på faktatjek-programmet “Detektor”. Siden 2021 har hun været politisk journalist på TV 2. I 2011 udgav hun den roste bog “Piratjagt” om pirater i Somalia. For at indsamle research til bogen rejste hun med en kollega og syv livvagter rundt i Somalia og var også om bord på det danske krigsskib Esbern Snare på piratjagt i Det Indiske Ocean.
Book Camilla Stampe til et oplysende og aktuelt foredrag, der giver indblik i livet på Borgen og forholder sig kritisk til udtalelser og påstande.
Se foredrag med Camilla StampeCamilla Stampe fortæller om sit journalistiske arbejde – herunder om den række af historier fra foråret 2023, der fik Moderaternes tidligere kulturordfører Jon Stephensen til at trække sig fra partiet og blive løsgænger i Folketinget. Hun fortæller også om sin erfaring som vært på DR’s tidligere program “Detektor” og om de journalistiske metoder fra dengang, som hun stadig bruger i sit daglige arbejde på Christiansborg, når hun faktatjekker og forbereder kritiske interviews.
Historierne binder hun sammen med en analyse af den nuværende situation i dansk politik. Hvordan går det med SVM-regeringen og alle oppositionspartierne, der er sat uden for indflydelse? Få et ærligt og sjovt indblik i, hvordan det er at arbejde som journalist i en verden med politisk spin, spindoktorer og fake news.
Camilla har mange års erfaring som moderator og ordstyrer. Senest har hun bl.a. været ordstyrer for CPH:DOX, Nordisk Film og Dansk Journalistforbund. Syv år i træk har hun været moderator ved et årligt topmøde mellem Forsvarets øverste ledelse og toppen af dansk erhvervsliv. Hun har desuden holdt utallige foredrag i hele landet om bogen “Piratjagt” fra 2011, der handler om pirater i Somalia.
Camilla er en trænet tv- og radiovært, som både kan præsentere og formidle komplekse emner og sætte gang i en debat med udfordrende og kritiske spørgsmål.
Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.