Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
generic-cover1

Et skarpt blik på den politiske situation i EU

Karin Axelsson Foredrag

Karin Axelsson

EU korrespondent og journalist.

Forespørg nemt på pris og dato
Uforpligtende forespørgsel på Karin Axelsson

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Karin Axelsson har siden efteråret 2019 været vært på P1 på radioprogrammet ”Orientering”, og nu er hun EU-korrespondent for Politiken i Bruxelles. Hun har i en længere årrække været fast EU-korrespondent for DR, og har fra Bruxelles dækket den politiske gang i både EU og Nato, og hvad der rører sig i de forskellige medlemslande. I forbindelse med sin dækning af EU har hun rejst på kryds og tværs af Europa. Hun har mødt et væld af forskellige syn på vores fælles union og det europæiske samvær, og hun oplevede de historiske Brexit-dage fra første parket i Bruxelles. Oplevelserne er samlet i en række spændende og lærerige foredrag.

Et foredrag med Karin Axelsson giver jer:

  • Et indblik i begrænsningerne og mulighederne ved det politiske, internationale samarbejde
  • Foredrag, der specialiserer sig indenfor internationale, politiske samarbejder
  • Forståelse for, hvilken betydning de beslutninger, der træffes i EU har for danskernes hverdag

Kritiske øjne ser nye perspektiver

Tidligere har Karin dækket dansk politik på Christiansborg for blandt andre DR i 15 år. Her udførte hun skarpe analyser med et kritisk blik af den politiske situation i Danmark. Med Karin Axelssons indblik i og forståelse for både den nationale og internationale politik kan hun levere nogle solide perspektiver på begrænsningerne og mulighederne i samarbejdet – men lige så betydningerne af, når et land vælger at stå alene.

Karin brænder for at formidle EU-stof, så det bliver letforståeligt og tilgængeligt, trods emnet ellers kan virke kompliceret. Hendes formål er, vi skal forstå, hvilken stor betydning de beslutninger, der træffes i EU, har for vores dagligdag.

Book et foredrag med Karin, hvis I er interesserede i nye perspektiver på det internationale, politiske samarbejde. Karin er særligt passioneret for samarbejdet mellem medlemslandende i EU og for de øvrige stormagters placering udenfor unionens døre.

 

Se foredrag med Karin Axelsson
Karin Axelsson foredrag

Danmark og EU efter Brexit-chokket

Selvom det lynede og bragede over en oprørsk aftenhimmel i Bruxelles, var stemningen i EU’s institutioner helt rolig; Briterne ville ikke stemme for at forlade EU. Ingen kunne i sin vildeste fantasi forestille sig, hvorfor et flertal skulle ønske det. Men tidlig næste morgen vågnede Bruxelles og hele Europa op til en ny virkelighed. Karin Axelsson tager jer med gennem den til tider surrealistiske rejse, som Brexit sendte EU ud på, og de forandringer, der er fulgt i kølvandet for samarbejdet og for Danmark.

Karin Axelsson foredrag

EU – en stormagt eller en lus mellem stormagternes negle?

Stats- og regeringschefer mødes på topmøde efter topmøde for at diskutere EU’s fremtid – og med god grund. For EU er i dag markant anderledes end det EU, Danmark meldte sig ind i i 1973. Og efter Brexit, valget af Trump, flygtningekrise, klimademonstrationer, og med et magthungrende Kina og Rusland uden for døren, kæmper EU med at finde sin egen rolle. Spørgsmålet er blot, om medlemslandene vil det samme?

Karin Axelsson foredrag

Jerntæppet gennem EU

“We have an agreement”, lød det højtideligt fra den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen, da han som EU-formand stod i spidsen for østudvidelsen i 2004. Jerntæppet ned gennem Europa var endelig faldet, og EU’s mission som fredsskaber var fuldendt. Men siden har jerntæppet stille og roligt bygget sig op igen inden for EU-murene, nu blot i form af et helt forskelligt syn på, hvad EU skal bruges til, og hvad et demokrati betyder. Karin Axelsson fortæller via sine rejser rundt i øst- og vesteuropa om den værdikamp, der i øjeblikket foregår indenfor Unionens rammer.

Karin Axelsson foredrag

Danmark og forbeholdene

De fire danske forbehold blev strikket sammen på Christiansborg mellem den socialdemokratiske regering, de borgerlige partier og med SF-formanden, Holger K. Nielsen, som mellemmand. Det betød, at både Holger og konen og resten af danskerne d. 18. maj 1994 kunne sige “ja” til unionen. Men hvilken rolle spiller forholdene i dag, og hvad betyder det for Danmark at have forbehold på lige præcis de områder, hvor samarbejdet rykker allermest i disse år? På foredraget fokuseres der særligt på de forbehold, der gælder for forsvar, det retlige samarbejde og euroen.

Karin Axelsson foredrag

Danmarks varme følelser for USA – og Europa

Vi fejrer Valentines Dag og Halloween og sidder gerne oppe den halve nat for at se Superbowl eller amerikansk valg. Men de færreste danskere følger ligeså åndeløst med i et tysk delstatsvalg eller namedropper franske filminstruktører. Karin Axelsson tager med lige dele humor og bid fat i begrebet kulturarv, og hvordan det opfattes forskelligt i de europæiske lande, og hvad det betyder for det europæiske samarbejde.

Referencer

Uforpligtende forespørgsel på Karin Axelsson

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31

Foredragsemner med Karin Axelsson