Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
generic-cover1

Spændende historier fra rumfarts- og videnskabsverden

Christina Toldbo Foredrag

Christina Toldbo

Astrofysiker og ekspert i udforskning af rummet

Forespørg nemt på pris og dato

5 ud af 5 stjerner

"Det gik forrygende godt, og der var stor deltagelse fra publikums side. Interaktionen mellem Christina og publikummet fungerede glimrende – hun var dygtig til at tage imod spørgsmål og besvare dem, uden at glemme hvor hun var nået til i sit foredrag. Selve foredraget havde en god kombination af anekdoter og fakta, og vi var imponeret over, at Christina kunne holde et 90 minutters foredrag uden at miste koncentrationen. Det er en stor thumbs-up herfra."

Teddy Tofte - Hvidovre Hovedbibliotek Se alle referencer

Et foredrag med Christina Toldbo giver jer:

  • Et unikt indblik i, hvor menneskeheden er på vej hen som rumfarende civilisation
  • Viden om de konkrete planer for nuværende og fremtidige rummissioner, som Christina Toldbo kender fra hendes arbejde hos både ESA og NASA
  • Et spændende og underholdende foredrag med interaktion fra publikum og spændende historier fra rumfarts- og videnskabsverden
Uforpligtende forespørgsel på Christina Toldbo

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Christina

Lecture icon

Foredrag

References icon

Referencer

Forespørg nemt på pris og dato

Tag med Christina Toldbo på rejse til Månen, Mars og det ydre univers, når hun fortæller om den nyeste udforskning af rummet. Christina har mange års erfaring med videnskabsformidling og besidder en fremragende evne til at formidle rumfart og videnskab med humor. Hun er flittigt brugt i de danske medier som ekspert inden for udforskning af rummet. Derudover er Christina en af få danskere der har arbejdet for NASA ved centret “Jet Propulsion Laboratory” (JPL) i Los Angeles, USA.

Et foredrag med Christina Toldbo giver jer:

  • Et unikt indblik i, hvor menneskeheden er på vej hen som rumfarende civilisation
  • Viden om de konkrete planer for nuværende og fremtidige rummissioner, som Christina Toldbo kender fra hendes arbejde hos både ESA og NASA
  • Et spændende og underholdende foredrag med interaktion fra publikum og spændende historier fra rumfarts- og videnskabsverden

Menneskets plads i universet

Christina er uddannet astrofysiker fra Niels Bohr Instituttet i København og har arbejdet for den Europæiske Rumfartsorginisation ESA. Hun har speciale i menneskelig udforskning af rummet og kolonisering af Månen og Mars. Hun har bl.a. arbejdet med genetisk manipulation af planter, så de kan overleve i rummet, og har arbejdet med en tidligere astronaut om at udvikle et system til at gro alger til ilt og fødevareproduktion til astronauter på langvarige rumrejser. Christina har også en ph.d.-grad fra DTU Space i rumnavigation med speciale i billedanalyse og computer vision og har arbejdet med navigation til bl.a. Mars, Månen og asteroider.

Menneskelig udforskning af rummet handler om lysten til at lære noget nyt om os selv og vores plads i universet. Når vi skal sende mennesker ud i rummet, presser vi både teknologi og mennesker til sit yderste. Det er et spændende og tværfagligt felt, hvor nye teknologier opstår, og mennesker over hele verden arbejder sammen. Christina har gennem sit arbejde hos ESA og sin uddannelse til astrofysiker mødt astronauter, nobelprisvindere og besøgt nogle af verdens mest interessante videnskabelige stationer, som er lukket land for den almindelige befolkning. I sine foredrag gør hun brug af sine oplevelser og drager paralleller mellem opdagelsesrejser i rummet og de små opdagelsesrejser i hverdagens videnskab.

Book Christina Toldbo til jeres næste event, og bliv klogere på menneskets plads i universet, og forskningen bag rumfarter.

Se foredrag med Christina Toldbo
Christina Toldbo foredrag

Danmark i rummet

Den danske astronaut Andreas Mogensen vendte i marts 2024 hjem fra den internationale rumstation (ISS) 400 km over jorden. Men hvad lavede han deroppe og hvad er ISS for en størrelse? Hvordan bidrager de eksperimenter han udførte til at vi en dag kan kolonisere Månen og Mars, og bør vi egentlig bruge så mange penge på rumfart når der er rigeligt med problemer her på jorden?

Få svar på disse spørgsmål og mange andre til foredraget ‘Danmark i rummet’ med astrofysiker og rumforsker Christina Toldbo. Christina har tidligere arbejdet både hos ESA og NASA og besøgte Andreas i Houston før hans rummission, for at følge med i nogle af hans forberedelser til missionen Huginn. Hør bl.a. førstehåndsberetninger om hvordan man træner til en mission på ISS, hvordan raketten opsendes, hvordan man lever og arbejder i rummet og om nogle af de eksperimenter, Andreas har udført.

Der vil være rig mulighed for at stille spørgsmål så foredraget omhandler netop de aspekter af missionen I synes er allermest interessant.

Christina Toldbo foredrag

Jagten på liv i universet

Det hele handler om liv. Hvor kommer vi fra og er vi alene? Indtil nu har vi kun fundet liv på Jorden, men kan det virkelig passe at vi er alene i et uendeligt univers med trillioner af stjerner?

Liv, som vi kender det, har brug for vand for at opstå og trives og derfor er jagten på liv i universet drevet af jagten på vand. Flydende vand er nøglen til liv. Indtil for få år siden troede vi at vand var en sjældenhed, men forskningen har vist os at vand findes selv de mest usandsynlige steder.

Tag med Christina på en rejse gennem vores univers fra Merkur til is-kæmperne og exoplaneterne i jagten på vand og liv. Hør bl.a. om Mars’ roveren Perseverance, der lige nu kører rundt på Mars, missionerne JUICE og Europa-Clipper, der skal lede efter liv i Jupiters måners flydende oceaner, og om muligheden for liv på exoplaneter.

Christina Toldbo foredrag

Menneskelig udforskning af rummet: fakta og fiktion

I disse dage hører vi om one-way missioner til Mars, minedrift på Månen, genbrugelige raketter og intergalaktiske rejser. Men hvad er fakta, og hvad er fiktion? I dette foredrag kan I høre om NASA’s og ESA’s konkrete planer for udforskning af rummet.

Foredraget giver indblik i, hvor mennesket som race bevæger sig hen og udforsker, hvad der kan lade sig gøre med vores nuværende teknologi.

Christina Toldbo foredrag

Biologi i rummet

Det er snart 50 år siden, at det første menneske satte sin fod på Månen. Hvordan kan det være, at vi endnu ikke har sat mennesker på Mars?! Det skyldes, at det er meget risikabelt og meget dyrt: Mars er over 7 måneders rumrejse væk, og alt, hvad astronauterne skal bruge, skal medbringes fra Jorden. Det gør, at raketten, som skal opsendes, bliver meget tung. Vægt er lig med penge, og derfor er omkostningerne ved en bemandet mission til Mars på nuværende tidspunkt alt for høje.

Der forskes derfor i, hvordan man kan medbringe så lidt gods som muligt, og hvordan astronauterne kan blive selvforsynende på Mars. En grundsten i denne forskning er, hvordan man kan bruge biologi i rummet.

Foredraget giver jer en spændende indsigt i og forståelse for, hvad der skal til, før mennesker kan bosætte og begå sig på Mars. Det lyder som et godt plot til en tegneserie eller science fiktion film, men med Christinas konkrete viden og forskning, så virker ideen pludselig ikke så fjern.

Referencer

Super underholdende og kompetent foredrag, alle var vilde med det...der var kun en ting galt....tiden gik for hurtigt :D

Susanne Dam Høiberg

Novo Nordisk A/S

Meget fint opbygget, der gav anledning til mange spørgsmål

-

Vindinge Kulturcenter

Toldbo var meget vidende - havde nye , informative slides. Hun holdt publikum fanget - -og var rigtig godt til at besvare spørgsmål, som der var ret mange af. Der var fuldt hus - det snævre emne taget i betragtning. Hun havde også rekvisitter som en lego-rumraket, og det fungerede godt.

Alexander Söderlind

Gribskov biblioteker

Det gik forrygende godt, og der var stor deltagelse fra publikums side. Interaktionen mellem Christina og publikummet fungerede glimrende – hun var dygtig til at tage imod spørgsmål og besvare dem, uden at glemme hvor hun var nået til i sit foredrag. Selve foredraget havde en god kombination af anekdoter og fakta, og vi var imponeret over, at Christina kunne holde et 90 minutters foredrag uden at miste koncentrationen. Det er en stor thumbs-up herfra.

Teddy Tofte

Hvidovre Hovedbibliotek

Christina Toldbo var ude på vores kontor og holde foredrag omkring menneskelig udforskning af rummet. Vi var alle utrolig imponeret af Christinas arbejde og viden. Hun var en virkelig god formidler og god til at kunne svare på alle spørgsmål, selvom nogle var mindre relateret til det specifikke emne. Kæmpe ros herfra!

Amalie Karlshøj

Inviso APS

Super foredrag leveret af Christina. Selv over zoom formåede Christina at gøre foredraget levende og nærværende, og der var rig mulighed for dialog og relevante side-fortællinger. Alt i alt en kæmpe fornøjelse og jeg kan varmt anbefale Christinas foredrag til andre rum-nørder.

Esben Gejl

Sammenslutningen af Unge Med Handicap

Vi havde besøg af astrofysiker Christina Toldbo, i Odd Fellow logen nr. 15. Odin. Christina holdt foredrag om rejsen til Mars samt om det ydre rum og at rejse i rummet. Christina formåede at tryllebinde alle tilhørerne, med hendes gribende og entusiastiske fortælling, og så på et plan som alle kunne forstå. Selvom tilhørerne gentagende gange stillede spørgsmål, tabte hun ikke tråden en eneste gang. Skal man bruge et anderledes og spændende foredrag kan jeg varmt anbefale Christine Toldbo, og så ikke at fornægte er hun en sød og sympatisk person.

Undermester, Asbjørn Henriksen

Loge 15 Odin Kolding

Det var et godt foredrag og Christina var meget åben overfor at besvare spørgsmål fra salen, så alt i alt en god oplevelse som kan anbefales.

Anne-Grete Winding

Faglige Seniorer Midtsjælland

Et foredrag om et meget spændende emne, formidlet på en god og inddragende facon. Der er ingen tvivl om, at Christina Toldbo ved rigtig meget om sit stof. De bedste anbefalinger herfra.

Susanne Vedel Bjernemose

Odense Biblioteker og Borgerservice, Holluf Pile Bibliotek

Utroligt interessant

Niels

Osted Kulturhus

Christina evnede den svære kunst at favne både de, der havde stor kendskab til emnet, og os, der ikke havde megen viden om emnet, på en god måde, så vi alle fik en god aften.

Lis Levring

Borup Menighedsråd

Jeg fik det jeg forventede, Christina mødte før tiden, og var velforberedt. Udstrålede venlighed.

Birgit Møller-Kristensen

Privat

Meget engageret foredragsholder, som brænder for at formidle.-

Søren Broch Kjeldgaard

Brøndbyvester Kirke
Uforpligtende forespørgsel på Christina Toldbo

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31
Christina Toldbo
Christina Toldbo

5 ud af 5 stjerner

"Det gik forrygende godt, og der var stor deltagelse fra publikums side. Interaktionen mellem Christina og publikummet fungerede glimrende – hun var dygtig til at tage imod spørgsmål og besvare dem, uden at glemme hvor hun var nået til i sit foredrag. Selve foredraget havde en god kombination af anekdoter og fakta, og vi var imponeret over, at Christina kunne holde et 90 minutters foredrag uden at miste koncentrationen. Det er en stor thumbs-up herfra."

Teddy Tofte - Hvidovre Hovedbibliotek Se alle referencer

Foredragsemner med Christina Toldbo