Tlf. 35 11 21 31

Få professionel rådgivning af vores dygtige konsulenter
generic-cover1

Bliv klogere på, hvordan I reagerer under pres og belastning

Johny Gammelgaard

Johny Gammelgaard

Forfatter med fokus på hjernen, tid og mentale pauser

Forespørg nemt på pris og dato

5 ud af 5 stjerner

"Vi har i Sydvestjysk Brandvæsen flere gange haft fornøjelsen af samarbejdet med Johnny som målretter sine foredrag til nøjagtig det ”publikum”, han står over for. Johnny er motiverende, indlevende og levende i sine indlæg der altid givere lytteren en fantastisk bagage af nye tanker med hjem."

Jens Mølgaard - Sydvestjysk Brandvæsen Se alle referencer

Et foredrag med Johny Gammelgaard giver jer:

  • Håndgribelig og praktisk indsigt i, hvordan hjernen virker og påvirker din hverdag – hver dag
  • Simple værktøjer, som kan anvendes både privat og på job
  • Veldokumenteret viden, som serveres på en underholdende og brugbar måde
Uforpligtende forespørgsel på Johny Gammelgaard

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.
About icon

Om Johny

Lecture icon

Foredrag

References icon

Referencer

Books icon

Bøger

Forespørg nemt på pris og dato

Johny Gammelgaard tilbyder foredrag, som giver en enkel og brugbar indføring i hjernen og den menneskelige adfærd. Hvad sker der, når vi udsættes for et for stort pres og oplever at ”klappen gå ned”? Når vi står i en konflikt eller oplever indre modstand? Og hvordan bliver vi bedre til at samarbejde med hjernen stedet for at modarbejde den?

Et foredrag med Johny Gammelgaard giver jer:

  • Håndgribelig og praktisk indsigt i, hvordan hjernen virker og påvirker din hverdag – hver dag
  • Simple værktøjer, som kan anvendes både privat og på job
  • Veldokumenteret viden, som serveres på en underholdende og brugbar måde

Optimer dit arbejdsliv med Johny Gammelgaards indsigt: Fra hjernens mysterier til praktisk trivsel under pres

Johny er forfatter til bogen ”Husk hjernen, så du ikke taber hovedet”, samt uddannet pædagog, neuropædagog, mindfulnessinstruktør samt stress- og konfliktcoach. I de seneste 10 år har Johny specialiseret sig indenfor hjernen og dennes påvirkning af menneskets adfærd under stress og belastning.

I sine foredrag stiller Johny skarpt på hjernen og dens reaktioner i forskellige dagligdagssituationer på såvel job som i privatlivet. Ud fra genkendelige hverdagsoplevelser taler han ind i en bred kontekst af emner som trivsel, stress, forandring, kommunikation, konflikthåndtering, kreativitet og læring.

Med en bred palet af virkemidler har Johny en formidabel evne til at sætte mentale billeder på kroppens mest komplekse organ.  Komplicerede processer gøres håndgribelige og beskrives i eksempler, der er genkendelige for alle. Johny formidler denne viden med underholdende og vedkommende historier, krydret med simple og kraftfulde værktøjer, der holder hjernen sund, og hjælper til håndtering af pressede situationer i hverdagen.

Kendetegnende for Johny Gammelgaards foredrag er, at de alle er praktisk orienterede, hvor han omsætter kompliceret neuroteori til håndgribelig og praktisk indsigt i, hvorfor vi mennesker agerer som vi gør. Foredragene hjælper os til at forstå os selv og vores omgivelser bedre.

Johny Gammelgaard har gennem mange år bragt sin viden og erfaring i spil, og hjulpet arbejdspladser og forskellige faggrupper til at bevare roen under pres og i vigtige situationer, for bedst muligt at bringe deres færdigheder i spil, og herigennem også få bedre trivsel blandt medarbejderne. Det kan være i situationer, hvor en arbejdsplads gennemgår strukturelle forandringer, eller medarbejderne på anden vis er under pres i dagligdagen. Blandt andet har han haft et flerårigt samarbejde med Sydvestjydsk Brandvæsen, hvor Johny bidrager med teoretiske indspark, og gennem deltagelse i den praktiske del af brandvæsnets øvelser, har han opnået en praksisnær viden om, hvordan brandvæsnet gennem forskellige øvelser og tilgang til opgaven, samarbejder med hjernen i stedet for at modarbejde den. En tilgang der er relevant for alle arbejdspladser, hvor medarbejderne er under pres, og deres trivsel således er udfordret.

Book Johny Gammelgaard til jeres næste event, og oplev fordelene af at samarbejde med hjernen når I er under pres.

Læs mere på Johny Gammelgaards hjemmeside.

Se foredrag med Johny Gammelgaard
Johny Gammelgaard foredrag

Når hulemanden kommer ind - går forstanden ud

Foredrag om menneskers adfærd i pressede situationer.

Dagligdagen indeholder udfordringer og situationer der gør at vi indimellem mister overblikket, og vores indre hulemand bliver aktiveret – og så får vi sagt noget, vi efterfølgende ville ønske kunne slettes igen.

Det kunne være til det vigtige møde, når I bliver smittet af kollegaens dårlige humør, i trafikken eller når I får forvildet dig ind på børneværelset der ligner en naturkatastrofe. Situationer hvor det er en fordel at få hovedet med, og dermed lige nå at tænke sig om.

Med andre ord, hvad gør I for at holde fast i jeres ro og overblik, ikke lade jer smitte omgivelserne, når jeres omverden er forvirrende, urolig eller bare træls?

Man kan bruge livet på at gå og vente på at verden, kollegerne og børnene bliver mindre udfordrende eller irriterende. Med fordel kunne I også vende blikket indad og forstå hvad der er i spil når I mister overblikket. Der hvor jeres indre hulemand tager over i situationer, hvor diplomaten med sin omtanke, eller hvor lidt humor havde gjort underværker. Det handler om at tage ansvar for eget system i første omgang.

Et underholdende og lærerigt oplæg, som gør en forskel når hverdagen udfordrer og I har brug for at holde fast i jer selv. Foredraget giver desuden indblik i hvordan vi kan højne vores trivsel på arbejdet og derhjemme.

Johnys model ”pandelapsreolen” forklarer på en sjov og vedkommende måde, hvad der sker med os mennesker, vores hjerne og adfærd, når vi møder dagligdagens udfordringer. Når hulemanden tager over og jeres mentale batteri løber tør. I opdager fordelene ved at kunne ”tage et knæ”, hvor stor forskel 5 sekunder kan gøre, hvorfor 1 meter reglen kan noget, hvad en hjernepause er og hvorfor den ser ud til at være væsentlig.

Johny Gammelgaard foredrag

Hvordan bringer du din viden og faglighed i spil i pressede situation?

Hvorfor mister I jeres fantastiske, bevidste og velovervejede evner under konflikter og andre pressede situationer? Evner, der kunne have løst den situation eller konflikt, I står i nu.

Hjernen har set med moderne øjne og forventninger yderst ulogiske måder at hjælpe jer på. Men hjernen prøver bare at passe på jer, når den kan mærke, at noget vigtigt er på spil. Hjernelogik er dog ikke altid moderne logik.

Udfordringen er, at når I kommer i en anspændt situation, eller der er optræk til ballade, skruer hjernen op for kroppen og ned for hovedet. I en moderne kontekst er der sjældent brug for denne opskrift på konflikthåndtering. Her skal jeres faglige bevidste sider og faglige strategier i spil. Jeres bedste sider skal med, når det er sværest.

Det handler om at sikre jeres indre balance. Kan I finde balancen, har I adgang til jeres personlige og faglige værktøjer, og så løser I oftere situationen.

Oplev et underholdende foredrag, der gennem historiefortælling om hverdagen, mentale billeder og hjernens mønstre under pres får konfliktens logik og jeres system til at give mening. Foredraget er desuden krydret med kraftfulde værktøjer til, hvordan I håndterer jeres systemer under konflikten og skaber ro i situationen.

Johny Gammelgaard foredrag

Husk pausen, når du skal bruge hovedet

  • Det hjælper ikke altid at bide tænderne sammen.

Har I også for vane at udskyde pausen? Måske I helt glemmer jeres mentale pauser, når virkeligheden er fortravlet og krævende, eller måske forsvinder pauserne ind i et digitalt univers? Trænger jeres mentale pauser til at blive prioriteret – og ikke kun om søndagen?

Foredraget stiller skarpt på den restituerende del af vores mentale liv og behovet for mentale pauser.  Hvordan får vi de mentale pauser til at gå hånd med et bedre arbejdsmiljø, samtidig med at det bidrager til trivsel og løsning af kerneopgaven.

Fokus ligger på de mere rolige dele af det mentale system. Systemer, der ganske ubemærket løser masser af vigtige opgaver. Har den del relevans, eller er den spild af tid i en travl hverdag, hvor tiden let kan bruges til andet end mental restitution?

Hjernepausen bliver let glemt. Vi lever i en kompleks og foranderlig tid, der konstant udfordrer vores opmærksomhed – en tid fyldt med uafbrudte valg, afbrydelser, asociale medier og ikke mindst masser af digital underholdning.

En tid, hvor vi har mistet overblik, fokus på nærvær og tid, og hvor langsommeligheden let bliver betragtet som ineffektivt. Måske er det på tide at stoppe op.

Foredraget vil komme ind på følgende spørgsmål: Hvorfor den mentale pause er langt mere end bare behagelig? Med betydning for både energi, trivsel og mennesket? Og hvorfor kalder vi det egentlig for pause?

Book dette spændende og lærerige foredrag med Johny Gammelgaard, der henvender sig til arbejdspladser, der gerne vil stille skarpt på den mentale restitution. Målet er at blive klogere på mental restitution samt at blive inspireret til at tage mentale åndehuller alvorligt, så de ikke kun bliver prioriteret på en tilfældig søndags eller som en feriegæst.

Referencer

Johny har på en ny og utraditionel måde bidraget med en fantastisk og inspirerende indsigt i vores ”hele” liv igennem en ny og oversat tilgang til hjernen og hvad der sker inden I os som mennesker, der er sammen i alle aldre. Johny har skabt ny forståelse for samværet både på arbejdspladsen og i hjemmene igennem de utrolig velforberedte kurser og oplæg vi har været igennem – både som personalegruppe og forældregruppe. Johny rammer ikke det enkelte eller den enkelte – men rammer noget eksistentielt i os alle – og skaber derved en tryghed hos tilhørerne, men måske også en dybere forståelse for hvorfor vi er som vi er. Igennem billeder, metaforer og sjove historier bliver den forholdsvis avancerede teori om hjernen brudt op og genialt formidlet videre. Johny er på en mission for at skabe en forståelse for vores alles ”fælles hele.

Per Olesen

Esbjerg Kommune

Tak for du kom bidrog til en god dag. Jeg går stadig med et stort smil. Jeg har fået så mange positive tilbagemeldinger på, hvor god du var til at formidle noget, som kan være højtflyvende på en sjov og underholdende måde. Tak for det

Thomas Jørgensen

Hjørring Kommune

Foredraget var fint tilpasset det ønskede.

Bente Iversen

Silkeborg Kommune

Foredraget var både underholdende, relevant og meget brugbart.

Johny Gammelgaard

Odense Kommune

En meget god og engageret foredragsholder.

Tina Bloch

AMU Nordjylland

Virkelig godt foredrag. Vi fik både grinet og tænkt og der var stor ros til Johny efterfølgende.

Dorthe

Serviceforbundet, Urmagerne og Optikerne

Et meget spændende kursus hvor alle gik derfra og syntes tiden var for kort. ( ca. 3 timer ) alle havde lyst til at fortsætte. VI venter nu på kursus del 2..

Tom Christensen

Esbjerg Kommune

Tusind tak for et rigtig godt oplæg i fredags. Det ramte plet til målgruppen – og du høstede store roser efterfølgende. Særligt fordi du formåede at tale ind i deres kontekst. Det var vellykket.

Ane Ballegaard Lauridsen

Esbjerg Kommune

Vi havde meget stor glæde af Johnys kompetente indlæg ved en større event med titlen "Hvordan snyder din hjerne dig, når du træffer beslutninger". Johny leverer sine pointer på en dejlig levende og nærværende facon, og publikum mærker straks Johnys store passion for hjernens funktionalitet.

Per Gramstrup

Asset Adviser

Johny Gammelgaard Jensen formår at bringe hjernens naturlige mekanismer ned på et plan hvor man kan forholde til menneskers reaktioner og handlinger i forskellige situationer. Dette gøres på en humoristisk måde, med mange sjove AHA oplevelser.

Søren Hartvigsen

MacArtney

Lindpro har haft stor glæde af Johny som foredragsholder og inspirator omkring ledelse, set fra hjernens logiske perspektiv. Det er både underholdende, læreligt og giver grund til refleksion. Det flytter vores måde at drive ledelse på, på alle niveauer.

Lars Küster

Lindpro

Vi har i Sydvestjysk Brandvæsen flere gange haft fornøjelsen af samarbejdet med Johnny som målretter sine foredrag til nøjagtig det ”publikum” han står over for. Johnny er motiverende, indlevende og levende i sine indlæg der altid givere lytteren en fantastisk bagage af nye tanker med hjem.

Jens Mølgaard

Sydvestjysk Brandvæsen

Passede perfekt ind i konteksten, varighed og placering på dagen.

Lisbeth Maagensen

Børnehuset Rudegårds Allé

Vi havde en super god aften med Johny, hvor han holdt et meget interessant og indlevende indlæg omkring at få "hjernen og styresystemet til at give lidt mere mening". Indlæggets hovedformål var at belyse de processer i hjernen som begrænser vores kreativitet og motivation - begge dele er noget vi som vidensvirksomhed har behov for at booste. Johny gav os en basisviden samt nogle små simple værktøjer, som vi kan bruge i dagligdagen til at holde hjernen vedlige og ikke "misbruge" den.

Martin Lai Nielsen

Sweco Danmark A/S

Super foredrag, flere forældre har givet udtryk for at det var relevant og interesant.

Kis Schlosser

Mosegården, Syddjurs kommune

”Hjemme ved os nykkede/slog vi om, hvem der skulle afsted, og det blev så mig – men hvor er jeg bare glad for det, det var vildt godt, helt vildt godt”. Har talt med konen sidenhen, og hun siger faren bruger det i hverdagen og stadig er ovenud begejstret for det

deltager/forældre

Markusskolens børnehave Esbjerg

Johny var humoristisk og hans foredrag passede perfekt til sidst på eftermiddagen efter en lang arbejdsdag. Han fremførte nogle pointer, som vi i bund og grund godt kender, men som man også har en tendens til at glemme, når hamsterhjulet kører. Vi gik derfor hjem med god energi og skarpe på hvordan vi agererer bedst ud fra vores mentale batteri.

Kate Rasmussen

Falck

Vi havde Johnny Gammelgaard inde som oplægsholder til vores spillertrup. Det var et stærkt oplæg. Virkelig stærkt. Johnny har en unik evne til at komme ud over rampen med sin store viden omkring de mentale processer, vi slås med som mennesker – og i den her sammenhæng – særligt som eliteidrætsudøvere. Han kan varmt anbefales.

Sune Agerschou, Eliteudvalgsformand

Ribe-Esbjerg HH

Veldisponeret, indlevende og angageret. God faglig viden som blev formidlet varieret, veltilrettelagt - med både alvor og humor.

Malene Sparsø

Forening under Dansk Sygeplejeråd

Et fantastisk inspirerende og vedkomne foredrag. Fortalt i et sprog som alle forstår. Alle synes de kunne se sig selv i denne sammenhæng og særligt bemærket at du tager udgangspunkt i din egen oplevelse.

Jane Gram

AVV I/S

Johny holdt snakken jordnær, så man kunne relatere sig til emnet. Han var underholdende og inddragende.

Majbritt Tornelund

Popermo Forsikring

Foredraget ramte vores emne meget præcist. Foredragsholderen var engageret og nærværende og krydrede sit foredrag med gode eksempler.

Gudrun Dallmann Larsen

Aabenraa Kommune

Johny leverede et foredrag, som ramte lige ned i vores udfordringer. Jeg er meget tilfreds

Søren Brændgaard

Ørsted A/S

Johny var supergod til at forklare og komme med eksempler. Der var en rigtig god stemning, og vi kan klart anbefale Johny.

Lisbet Jensen

Kørelærerforeningen

Yderst positive tilbagemeldinger fra deltagerne i temadagen.

Helene Juel

Psykiatrisk afdeling, Esbjerg

Johny var virkelig inspirerende, det har givet stof til eftertanke, som hovedet arbejder videre med i denne uge.

Sine Skriver Hansen

Atea A/S

Johny leverede et meget veloplagt foredrag, som både vidnede om stor indsigt i fagområdet og som tillige blev leveret med humor. Johny havde tilegnet sig god viden om vores fagområde, hvilket gjorde foredraget meget nærværende og brugbart

Lykke Rønholt

Fodterapeutskolen København

Johnny havde masser af energi og er en rigtig god formidler

Jan Kristensen Schmidt

CO-industrii

Johnny har en meget let tilgængelig tilgang til svært neurobiologisk viden. Han formår at gøre det humoristisk og meget visuelt - et meget indsigtsfuldt og humoristisk foredrag.

Annette

Den Sociale Skadestue

Fantastisk foredrag med nærvær, imødekommenhed og sprudlende energi.

Helle Bagh Jensen

SSA klubben - FOA- frederikshavn

Husk hjernen, så du ikke taber hovedet!

Oplever du jævnligt situationer, hvor klappen går ned, og du mister kontrollen? Situationer, hvor du i bagklogskabens klare lys ville ønske, at du havde reageret anderledes?

Så er du ikke alene.

Det er noget, vi alle oplever. Og det kan ske både på job, hjemme i familien og mange andre steder. Det kan lukke dig helt ned og forhindre dig i at tackle den givene situation på en hensigtsmæssig måde. Det kan enda vække dine indre hulemand. “Husk Hjernen, så du ikke taber hovedet” giver dig simple men effektfulde værktøjer, som hjælper dig med at tackle situationer, hvor vi ofte har det med at tabe hovedet. Du lærer, hvorfor du – og alle vi andre – reagerer, som vi gør, og hvordan du kan arbejde med bedre at styre din reaktion.

Forlag: Athenas
Udgivelse: September 2020

Uforpligtende forespørgsel på Johny Gammelgaard

Send os nemt en forespørgsel. Du får lynhurtigt svar på eksempelvis pris og dato.

  • Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Eller ring til os på

Tlf: 35 11 21 31
Johny Gammelgaard
Johny Gammelgaard

5 ud af 5 stjerner

"Vi har i Sydvestjysk Brandvæsen flere gange haft fornøjelsen af samarbejdet med Johnny som målretter sine foredrag til nøjagtig det ”publikum”, han står over for. Johnny er motiverende, indlevende og levende i sine indlæg der altid givere lytteren en fantastisk bagage af nye tanker med hjem."

Jens Mølgaard - Sydvestjysk Brandvæsen Se alle referencer

Foredragsemner med Johny Gammelgaard